Daniel Craig svinger rumpetten og bunder vodkaen i ny reklame – instrueret af Taika Waititi

Pudsigt nok er der ingen martini i sigte...

Ganske vist er han færdig med at spille Agent 007, men den 54-årige Daniel Craig er langtfra færdig med at slubre spejlblank vodka i sig.

Det gør den engelske superstjerne i en ny reklame for Belvedere Vodka, som er instrueret af ingen ringere end Taika Waititi ("Thor: Ragnarok", "Jojo Rabbit"), som vi interviewede for få måneder siden om mandens seneste spillefilm, "Thor: Love and Thunder":

Se også: "Thor: Love and Thunder"-interviews med Taika Waititi, Natalie Portman og Tessa Thompson!

I hovedparten af reklamen danser Craig derudad, og Waititi har selv en munter cameo til slut.

Men videoen er tydeligvis også tiltænkt som et opgør med mediernes intense, mangeårige fiksering på James Bond-skuespilleren, som undervejs danser længere og længere væk fra rampelyset og til slut sukker "finally", når han står alene med et glas vodka i hånden.

Craig kan snart opleves i Rian Johnsons "Glass Onion: A Knives Out Mystery", mens Waititi har talrige projekter på tegnebrættet, herunder en "Star Wars"-film, sportskomedien "Next Goal Wins" og måske endda også en femte Marvel-film om Thor.

D'herrers kulørte vodkareklame kan ses her:

Kommentarer

Daniel Craig svinger rumpetten og bunder vodkaen i ny reklame – instrueret af Taika Waititi

  • 0

    Jeg kan skide godt lide Taika Waititi, men at han partout skal være med i alt han laver og i en fremtrædende rolle som her hvor det er fuldstændig unødvendigt, begynder altså at være lidt irriterende.

    Sichlau14-11-22 17:48

  • 1

    Sorry, men jeg blev lige i et flig af et sekund mindet om "Weapon of Choice" af Fatboy Slim med Christopher Walken og så kunne jeg slet ikke se pointen med denne her.

    Kedeligt. :-/ 

    The Paki Don14-11-22 22:00

  • ★★★2

    Sorry, men jeg blev lige i et flig af et sekund mindet om "Weapon of Choice" af Fatboy Slim med Christopher Walken og så kunne jeg slet ikke se pointen med denne her.

    Kedeligt. :-/ 

    Ganske som; alle os andre "gamle" på indernettet? Bloody Paki 

    Gasivodo15-11-22 00:51

  • ★★★★★★1

    Ganske som; alle os andre "gamle" på indernettet? Bloody Paki 

    ???

    Wayne15-11-22 08:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen