Er den voldsommere end 1'eren? Sønnike på snart 5 elsker Sonic, så han vil gerne se denne også...og jeg gider sgu ikke se den igennem først, for at se om det er noget for ham :)
Anmeldelse: Sonic the Hedgehog 2
Lynhurtigt pindsvin vinder hjerter hos børnene, men kun så længe komikken er i højsædet.
Koden er blevet knækket. Over de seneste år er det lykkedes at transformere videospilformatet til spillefilm og serier. I takt med, at synergien mellem medierne har påvirket hinanden – spil er blevet mere filmiske og film genbruger greb fra spil – er niveauet på filmatiseringerne af videospil hævet markant. Hvem husker ikke hvordan det gik med "Street Fighter" og "Double Dragon"? Dog har "Uncharted", "Pokémon Detective Pikachu" og "Werewolves Within" understreget at det ér muligt, mens især en usædvanligt karakter for alvor bragede igennem ved billetlugerne. Der er tale om ingen mindre end vores allesammens lynhurtige blå pindsvin, Sonic.
Efter at have lagt byen ned i første film, har Sonic (stemme af Ben Schwartz) slået sig ned i Green Hill, Montana, hos sin ven, politimanden Tom Wachowski (James Marsden). Det lille, men hurtige, pindsvin vil gerne bevise sig som helt, og det bliver snart muligt. Den vanvittige Dr. Robotnik (Jim Carrey) er nemlig tilbage. Denne gang med sin håndlanger Knuckles (fornøjeligt stemmelagt af Idris Elba), som er på udkig efter en smaragd, der kan udslette civilisationer på stribe.
"'Sonic the Hedgehog 2" er fortsættelsen til (surprise!) "Sonic the Hedgehog" fra 2020, baseret på de ekstremt populære SEGA-spil fra 90’erne, som er blandt de bedst sælgende videospil-franchises nogensinde. Selvom der ikke er anden handling end et guldringe-indsamlede pindsvin som spænder rundt på pixelerede platform, bygges der velmenende og underholdende på det tyndbenede plot.
Som børnefilm kan "Sonic the Hedgehog 2" bestemt også noget. Jim Carrey og James Marsden er en sand fornøjelse som henholdsvis grotesk overspillet skurk og godmodig faderskikkelse, som tit og ofte kaster sig ud i fald på røven-komik. Sekvenserne med de to stjerner er absolut også filmens bedste. Problemerne hober sig derimod op, når Sonic tilpasser sig sin nye hjemby og udvikler menneskelige træk.
Ja, blå pindsvin med fart i skoene har da sikkert også teenage-problemer, skal det endeligt være, ser man rigtigt godt efter nede i sin SEGA Megadrive. Men de relatérbare coming-of-age-teamer er simpelthen for anmassende til, at interessen for alvor kan fastholdes. Selvom Knuckles inddrager et klassisk bøllen i skolegården-undertema og som viser sig ikke at være helt så grusom som Dr. Robotnik, udvandes de sikkert gode hensigter til overfladiske klichéer. Klodsetheden er underholdende så længe komikken er i højsædet, men der kalkuleres alt for højstemt og for cringe til målgruppen, samtidigt med, der er for lidt at byde på til deres forældre.
Det er ærligt talt ikke til at sige, om fans af "Sonic"-videospillene bliver skuffet eller ej over "Sonic the Hedgehog 2". Navnligt fordi, der ikke er voldsomt meget historie at hente i spillene, hvor filmen presser en række lidt for velkendte børnefilmstemaer ned over universet. Ret skal være ret, når Jim Carrey og James Marsden er på, er underholdningen i top. Resten af fortællingen bliver for tung i benene til at komme tilpas hurtigt i mål.