Jamen det lyder da spændende. Synes jeg har hørt en lignende udtalelse om en af C. Nolan's film tidligere? Det så et step up fra Dunkirk.

John David Washington: "Tenet" vil ændre film de kommende 10-15 år
Ifølge hovedrolleindehaveren i Christopher Nolans nye film er der noget helt specielt i vente.
Der er altid store forventninger, når engelske Christopher Nolan kommer med en ny film. Den engelske instruktør har nemlig leveret nogle af århundredets mest omtalte blockbusterfilm med projekter som "The Dark Knight", "Inception", "Interstellar" og "Dunkirk".
Nolans næste film, "Tenet", er lige på trapperne – den er fortsat den eneste store titel, som ikke er udskudt endnu på grund af coronavirussen – og ifølge hovedrolleindehaveren John David Washington er der noget helt specielt i vente.
I et interview inde i spillet Fortnite, hvor filmens seneste trailer fik verdenspremiere, udtaler skuespilleren: "Vi kender allesammen Christopher Nolans film, men det her virker til at være noget helt andet. Det virker til, at denne her kommer til at sætte standarden for de film, vi kommer til at se de næste 10-15 år."
Hvorvidt der er noget om snakken, kan du se, når "Tenet" – foreløbigt – får dansk biografpremiere 16. juli.