Matt Smith ser tilbage på megafloppet "Morbius": Den fungerede ikke helt...

"Doctor Who"-stjernen har et meget afslappet forhold til den nedsablede Marvel-film, som han spillede skurk i.

Den droppede DC-film "Batgirl" er netop nu det helt store samtaleemne i filmkredse – tænk, at man vitterligt trak stikket på en kommende superheltefilm, der allerede havde kostet over 600 mio. kroner at producere, og som havde stjerner som J.K. Simmons, Michael Keaton og Brendan Fraser foran kameraet.

Det virker især mærkeligt, når man tænker på, at den udskældte superheltefilm "Morbius" blev udgivet i biograferne hele TO gange i år – og vel at mærke floppede begge gange!

Til gengæld er "Morbius" på rekordtid blevet en kultfilm og et vaskeægte internetfænomen, der er blevet genstand for en lavine af muntre memes og gakkede videoer som denne og denne, hvor filmens titelhelt, den levende vampyr Morbius, udbryder "it's morbin' time!"

Læs også: "Morbius" er blevet et hit – i verdens sidste Blockbuster-butik

Filmens skurkerolle blev spillet af engelske Matt Smith ("Terminator Genisys", "Doctor Who"), som snart er aktuel i HBO's "Game of Thrones"-spin-off "House of the Dragon", som du kan se en trailer til her.

Og i et Rolling Stone-interview om den kommende fantasy-serie bliver Smith spurgt ind til "Morbius", og den britiske skuespiller er meget laid-back omkring filmens sammenbrud ved billetlugerne:

"Ja, filmen blev smidt ind under bussen. Men det må man bare acceptere. Hvad skal man ellers gøre? I sidste ende er det jo bare en film. Vi redder ikke liv. Af en eller anden grund fungerede filmen ikke helt. Det er, hvad det er..."

Under årets Comic-Con blev en forundret Smith i øvrigt konfronteret med "Morbius"-fans' uofficielle og førnævnte slogan, "it's morbin' time", men hans reaktion afslørede, at han allerede har lagt "Morbius" bag sig. Forståeligt nok.

Til gengæld nød filmens svenske instruktør, Daniel Espinosa, samarbejdet med Smith på "Morbius". Herunder kan du se Moovy TV's interview med Espinosa, hvor han bl.a. roser sin britiske skuespiller:

Kommentarer

Matt Smith ser tilbage på megafloppet "Morbius": Den fungerede ikke helt...

  • 0

    Den tjente umiddelbart ca. 100 mio dollars over budgettet. Det er vildt man kalder film for fiaskoer deraf.. 

    Er helt med på den var forfærdeligt anmeldt og modtaget af publikum. Tænker bare stadig knap 600 mio i overskud er ok :-D

    Gladiator 5-08-22 16:35

  • ★★★★★1

    Den tjente umiddelbart ca. 100 mio dollars over budgettet. Det er vildt man kalder film for fiaskoer deraf.. 

    Er helt med på den var forfærdeligt anmeldt og modtaget af publikum. Tænker bare stadig knap 600 mio i overskud er ok :-D

    Jeg tror, du må tage et ekstra kig på tallene. Den floppede big-time. 

    Lars! 5-08-22 16:45

  • ★★★★★1

    Matt Smith? Who? 

    Lars! 5-08-22 16:45

  • 0

    Jeg tror, du må tage et ekstra kig på tallene. Den floppede big-time. 

    Altså den tjente:

    $163,865,530 Worldwide

    Og havde et budget på:

    $75,000,000 (ca)

    Det giver da et ok overskud?

    Gladiator 5-08-22 17:22

  • ★★★★0

    Altså den tjente:

    $163,865,530 Worldwide

    Og havde et budget på:

    $75,000,000 (ca)

    Det giver da et ok overskud?

    De 163 millioner dollars går jo ikke direkte i lommen på filmstudiet. Det er jo både filmstudiets omsætning og biografernes omsætning, samt internationale distributører. Man siger ofte at 60 % af billetsalget på det amerikanske marked (Domestic Box Office) går til filmstudiet og resten til biograferne, og når det kommer til internationale tal (Worldwide Box Office), så er det endnu mindre. Her snakker man ofte om 20 % til 40 %.

    Kruse 5-08-22 17:36

  • ★★★★★0

    En film skal indtjene MINIMUM det dobbelte af sit budget for at genere noget som helst overskud (fordi biograferne snupper den anden halvdel af omsætningen) – og det er vel at mærke, når man tilsidesætter marketingsudgifter, som har været særligt høje på "Morbius", både fordi det er en stor superhelte-mainstreamfilm, OG fordi den er blevet udskudt så mange gange pga. pandemien, at PR-maskineriet igen og igen skulle startes op igen. Og det er dyrt.

    Et meget konservativt bud er, at filmen har kostet det samme at markedsføre som at producere, og således skulle filmen indtjene 75 mio * 2 + 75 mio. = 225 mio. dollars for at genere bare den mindste snert af overskud. Når man så også medregner, at filmen er en del af Sonys udvidede Marvel-filmunivers, der også huser finansielle hits som "Venom" og – til en vis grad – de nyere "Spider-Man"-film, så er det helt vanvittigt skuffende tal.

    Men altså... jeg forstår bare ikke, at Sony ikke har skelet til de dygtige producere og filmmagere, der styrer olietankeren ovre hos Marvel Studios, men i stedet valgte at hyre makkerparret bag "Gods of Egypt" og "Dracula Untold" med forhåbningen om, at DE seriøst kunne kickstarte en værdifuld franchise for Sony. Castet og instruktøren er fint, men når fundamentet er SÅ ringe...

    The Insider 5-08-22 17:36

  • 0

    Hvis den har givet overskud er det så lidt man ikke behøver at regne på det.

    Dog en skam for det er absolut ikke den ringeste skurke/heltefilm der er lavet. Syntes den burde få lidt mere ros en kun ris den har fået :/

    Geekalot 5-08-22 18:04

  • ★★★★★0

    Syntes den burde få lidt mere ros en kun ris den har fået :/

    De kan vel dårligt klage, hvis den har affødt memes og på andre måder ikke er helt forglemmelig. Så har den da opnået mere fra et kulturelt synspunkt end for eksempel den redderlige Fantfourstick. 

    Lars! 5-08-22 20:10

  • ★★★★0

    Well… det her er altså langt mere nuanceret og komplekst syn på tallene. Boxoffice som vi kender det, er ikke alt. Husk lige på Netflix har udgivet en 200 millioner dollars film. Hvordan mon de håber at få pengene tilbage. 

    m.youtube.com/watch

    Babo 5-08-22 20:13

  • ★★★★★1

    En meget nem tommelfingerregel (der ikke gælder 100%, men giver en meget god ide om det) - en blockbuster skal tjene det dobbelte hjem på landsplan i USA eller det tredobbelte hjem på verdensplan for at generere et overskud.

    David Lund 5-08-22 21:18

  • ★★★★0

    Jeg tror bare ikke helt på den tommelfingerregel. Så vidt jeg har forstået det, er det faktisk ikke ret mange film, der generer profit. Hvorfor så blive ved med at lave film? Ja jeg synes faktisk videoen foroven kommer fint omkring med eksempler på, hvordan branchen er skruet sammen og hvordan tal er så misvisende for menigmands. 

    Babo 5-08-22 21:25

  • ★★1

    Well… det her er altså langt mere nuanceret og komplekst syn på tallene. Boxoffice som vi kender det, er ikke alt. Husk lige på Netflix har udgivet en 200 millioner dollars film. Hvordan mon de håber at få pengene tilbage. 

    m.youtube.com/watch

    Ved at tro at et firma kan vokse uendeligt. Standard late-stage kapitalisme.

    NFT 6-08-22 01:50

  • ★★★0

    biograferne

    Hva' er det?

    Gasivodo 8-08-22 03:04

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen