Ridley Scott om "Blade Runner 2049": "Den var alt for fucking lang!"

I et nyt interview er Scott hudløst ærlig omkring fortsættelsen til sin egen sci-fi-milepæl fra 1982, og han tager i øvrigt æren for størstedelen af toerens manuskript.

På trods af generelt gode anmeldelser havde "Blade Runner 2049" svært ved at hive biografgængere i biffen, og selv med en global indtjening på 258 mio. dollars i lasten har den dyre Hollywood-produktion givet et stort underskud.

En af producerne bag den oprindelige "Blade Runner", Michael Deeley, kritiserede for nylig filmen for at være for lang, og nu er originalens instruktør, Ridley Scott, altså også ude med riven:

"Jeg er nødt til at være forsigtig med, hvad jeg siger," konstaterer Scott, da Vulture spørger ind til filmens modtagelse. Men så tager han bladet fra munden: "Den var alt for fucking lang. Fuck mig!"

Desuden hævder Scott, at han står bag størstedelen af filmens manuskript, som ellers kun er blevet tilskrevet Michael Green ("Logan") og Hampton Fancher ("Blade Runner"):

"Jeg sidder sammen med manuskriptforfatterne i overdrevet lang tid, men jeg tager ikke æren for mit arbejde, for det betyder, at jeg er nødt til at sidde med en båndoptager, mens vi taler, så jeg kan bevise, at jeg har været en del af processen. Jeg er nødt til at indsamle en masse beviser, og det gider jeg ikke."

"JEG OPFØRER MIG SOM EN KÆLLING."

Vi skal advare mod SPOILERS i den næste paragraf, hvor Scott kommer nærmere ind på sine bidrag til "Blade Runner 2049"-manuskriptet:

"Toeren handler om, hvad der sker med den baby, som hovedpersonerne i den første film får. Babyen er nødt til at være med, men moderen kan ikke være med, så hun er nødt til at dø fire månder efter fødslen.

De finder hendes knogler i en kasse begravet under et træ – alt dét fandt jeg på. Den digitale kæreste udtænkte jeg også. Men jeg bør ikke sige mere. Jeg opfører mig som en kælling."

Den efterhånden 80-årige filmmager, som også var executive producer på Denis Villeneuves "Blade Runner 2049", kritiserede desuden Disney for at hyre relativt uprøvede instruktører som Gareth Edwards og Rian Johnson til at instruere "Star Wars"-filmene.

Scott er dog – efter eget udsagn – for "farlig" til at blive hyret til at lave en "Star Wars"-film. Hans næste film, den Kevin Spacey-frie "All the Money in the World", har dansk biografpremiere 1. februar 2018.

Kommentarer

Ridley Scott om "Blade Runner 2049": "Den var alt for fucking lang!"

  • ★★0

    Det kræver et gensyn før jeg kan sige det definitivt men...

    Blade Runner 2049 > Blader Runner

    Blade Runner er en fremragende film, men heller ikke en fejlfri film, hvor 2049 virker som et meget mere helstøbt værk. Men det kræver som sagt et gensyn før jeg kan sige det med sikkerhed.

    Essal27-12-17 04:58

  • ★★★★0

    Har det som dig, Essal, mht et gensyn. Jeg er spændt på HD'en. 

    Babo27-12-17 06:58

  • ★★★★0

    Jeg kunne nu meget godt lide Blade Runner 2049, og den føltes ikke for lang. Originalen er dog stadig betydeligt bedre i mine øjne.

    David Lund27-12-17 08:01

  • ★★★★1

    Jeg kunne også rigtig godt lide den. Jeg er spændt på et gensyn. Har lidt på fornemmelsen, at det bliver et godt andet syn, omend ingen illusioner om den overgår etteren. 

    Babo27-12-17 12:41

  • 1

    En af årets bedste film efter min mening. Lang? Ja da. For lang? Nope. 

    Sluppermand27-12-17 13:01

  • 2

    Fuck off Scott. Er så fejt at sidde og kritisere en film man selv er producer på, som på billetsalget svigter. Og dermed påstå at han fandt på dit og dat. Røvhul. Støt op den istedet for. Han har vel bare ondt i røven over at han selv ikke fik lavet den. Men det er imo en af årets største film oplevelser og en kommende klassiker som den første blev. Filmen var ikke for lang. Tiden fløj afsted :-)

    PatrickJane27-12-17 13:13

  • ★★★★0

    Glimrende opfølger. Film kan ikke være for lange, men de kan føles for lange og jeg vil også mene, at man med fordel kunne have kappet 15 minutter af spilletiden uden at miste noget som helst. 

    2049 fik mine øjne op for, hvor god originalen var. Det er en bedrift, at man lykkes i den henseende, men i nærheden af originalen, langt fra.

    Scott er vist ved at nærme sig graven, hvor man skider hul i, hvad folk tænker.

    I øvrigt sagde Plummer følgende, da Scott bad ham overtage fra Spacey i den nyeste All The Money in the World Ridley film:

    Scott asked two-time Oscar winner Christopher Plummer to replace Spacey.

    “He said, ‘Screw you. Why didn’t you offer it to me in the first place?’” Scott recalled.

    Den ligger i øvrigt på 72% på Metacritic og lyder til at være solid.

    Bruce27-12-17 19:07

  • ★★★★0

    Tror man altid ville kunne trimme lidt ned af en lang film, uden det mistede noget. Men jeg er enig i, at det er fornemmelsen, der spiller ind. 

    Mht Spacey, så valgte Scott ham af økonomiske grunde, på trods af det virkede helt forkert med make up. Plummer er eftersigende forrygende i den og gjorde det på 14 dage eller sårn. Ser også frem til filmen. 

    Babo27-12-17 19:17

  • ★★★★0

    Spacey ser også virkelig elendig ud i de billeder, der har været fremme fra "All The Money"...

    chandler7527-12-17 20:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen