Western-klassiker får moderne remake

"3:10 to Yuma", "True Grit" og lige om lidt "The Magnificent Seven" vidner om, at en western har solgt sig bedst det seneste årti med allerede afprøvede historier. Det næste er, at produktionsselskabet Relativity vil tage fat i en af genrens mest ikoniske og elskede værker.

Der er tale om Fred Zinnemans Oscar-vinder "High Noon" fra 1952, som filmselskabet har erhvervet sig rettighederne til at genindspille.

Den originale film viser Gary Cooper som Will Kane, der på sin sidste dag som sherif i et amerikansk lillebysamfund må kæmpe for de sande liberale værdier som social retfærdighed og medmenneskelighed. Her tæller plottet ned til en uundgåelig konfrontation med en gruppe lovløse, samtidig med at samfundet vender Kane ryggen til.

Kernen i historien bliver den samme i den nye filmen, men rammen bliver til gengæld en noget anden. I sin nye form kommer den til at udspille sig i nutiden i det for tiden så populære grænseland mellem USA og Mexico, kartellandet.

"High Noon" vandt fire Oscars, bl.a. for bedste film og bedste skuespiller, og det er om noget en hellig gral, som Relativity har tænkt sig at røre ved. De skulle netop nu være i fuld gang med at finde den rigtige manuskriptforfatter og instruktør til den store opgave.

Indtil da kan man som nævnt se remaket af en anden western-klassiker, "The Magnificent Seven", der får dansk premiere i næste uge.

Kommentarer

Western-klassiker får moderne remake

  • 0

    Mon så Kiefer Sutherland skal spille sheriffen? ;)

    benjamin5117-09-16 18:02

  • 0

    Skyder på enten Brad Pitt, Matt Damon eller Josh Brolin, selvom Viggo M. nok ville være det perfekte match med sin blanding af americana og empatiske fremtoning.

    I sidste ende bliver det sku' nok Samuel L. Jackson eller Forest Whitaker, hvis man skal følge den seneste trend (Eller Sandra Bullock, hvis man skal følge en anden trend).

    Laudable17-09-16 18:40

  • ★★★★0

    Eller helt tredje trend: Jesse Eisenberg. 

    Babo17-09-16 19:19

  • ★★★★★0

    Originalen er ret fantastisk og i ligeså høj grad en intens thriller, som det er en western. Jeg tror at jeg springer remaket over.

    Kruse17-09-16 19:48

  • 0

    ...og så er Grace Kelly med.

    benjamin5117-09-16 19:59

  • ★★★★★0

    Jeg må se at få genset den. Er der nogen, der kender til den bedste BD-udgave?

    chandler7517-09-16 20:05

  • ★★★★0

    True Grit og 3:10 to Yuma var ihvertfald ret vellykkede remakes. 

    Babo17-09-16 20:07

  • ★★★★★0

    Eller helt tredje trend: Jesse Eisenberg. 

    I så fald springer jeg over! Havde ellers intet imod Eisenberg før Batman V Superman, men lige nu kan jeg slet ikke snuppe ham.

    David Lund17-09-16 20:10

  • ★★★★0

    I så fald springer jeg over! Havde ellers intet imod Eisenberg før Batman V Superman, men lige nu kan jeg slet ikke snuppe ham.

    Han er god i "Night Moves" men den er også før BvS. 

    Babo17-09-16 21:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen