Trailer: Nicolas Cage er på bøffeljagt i første trailer til "Butcher’s Crossing"

Filmatiseringen af John Williams’ westernopus er endelig klar med en trailer.

Langt om længe har vi fået en trailer til den kommende (anti)western "Butcher's Crossing" med Nicolas Cage i en af hovedrollerne. 

Filmen er baseret på den mesterlige roman af samme navn skrevet af John Williams (nej, ikke dén John Williams).

Filmen blev vist under flere filmfestivaler tilbage i efteråret 2022, hvor den høstede stor ros, men desværre for os almindelige dødelige har vi måttet kigge meget længe efter en trailer endsige en premieredato. Men nu er ventetiden endelig forbi.

Læs også: Kevin Smith håber stadig, at Nicolas Cage får sin egen Superman-film

Historien følger den unge Will, der har droppet universitetsvejen for i stedet at følge den ældre bøffeljæger Miller (Cage) på en rejse ud i Colorados vildnis. En rejse, der både sætter deres liv og fornuft over styr.

Cage får følgeskab af blandt andre Rachel Keller og Fred Hechinger. Filmen er instrueret af Gabe Polsky.

"Butcher’s Crossing" får amerikansk biografpremiere den 20. oktober. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Nicolas Cage er på bøffeljagt i første trailer til "Butcher’s Crossing"

  • ★★★★★★1

    Nice haircut!

    Det ser dæleme godt ud, længe siden jeg har glædet mig så meget til at se en Cage film.

    Wayne19-09-23 11:34

  • ★★★★★1

    Kæmpe respekt til Cage for allerede at implementere sine Face/Off 2-forberedelser på andre projekter. Hans fysiske transformation til Travolta er nærmest fuldendt!

    The Insider19-09-23 11:48

  • 1

    Kæmpe respekt til Cage for allerede at implementere sine Face/Off 2-forberedelser på andre projekter. Hans fysiske transformation til Travolta er nærmest fuldendt!

    lol

    jarlen19-09-23 12:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen