Hvad med at søge uopfordret - det har jeg selv ret gode erfaringer med. Så står man helt uden konkurrence, og arbejdsgiveren slipper for en lang udvælgelsesproces.
Det kunne være hun var heldig med det?
Det var faktisk det hun gjorde, der hvor hun er nu. Den store udfordring bliver nok ikke at få lidt at rive i. Mere hvad det er og hvordan tider, ferier osv ender med at ligge. Men jeg er da sikker på, hun vil kigge på hvad der giver mening.
Er der ikke nogle bedsteforældre som kunne tage en tørn?
Pigernes morfar er gået på efterløn, efter mange år som selvstændig, så han giver indimellem en hånd med. Men han er en aktiv herre, der ofte rejser, er til arrangementer osv. Så lige så tit siger han nej. Mormor arbejder fuldtid og er lige så aktiv i fritiden, men har hjulpet en del igennem årene, men ikke i mange dage i træk. Min mor, deres farmor har hjulpet meget. Som hun siger, hun vil gerne, men magter det ikke mere og må takke nej. Hun er fra 1942 og selv om hun stadig er forholdsvis åndsfrisk nok, så kan hun ikke holde hverken fysisk eller mentalt til at passe begge pigerne. Ja ikke engang den ene af dem en hel dag. Jeg ville simpelthen heller ikke turde lade hende gøre det længere. Vi må se hvor det lander. Lige først, tror jeg det bliver et vikariat på hendes forrige arbejdsplads. Så må vi jo tilrette os så godt vi kan.