House (1985)
”Alene Hjemme” som den hed på dansk, er en herlig, momentvis lettere uhyggelig, men ellers mestendels bare sjovt underholdende horrorkomedie med skønne b-films tendenser, lidt a la ”Evil Dead 2” og lignende film.
Historien om forfatteren der lider både af traumer fra Vietnam, et mistet barn og nu er flyttet ind i et hus hvor han hjemsøges, er måske ikke altid videre logisk eller original. Men der er fuld knald på de gammeldags makeup effekter, hvor slimede monstre og andet hygsomt dukker op og spreder skræk og rædsel af den overdrevne, cheesy og morsomme slags.
Jeg følte mig i godt selskab atter engang og selv om filmen er set før, så overraskede den mig faktisk positivt.
Bedømmelse: 8/10
Det er dæleme lang tid siden, at jeg har set "House", men husker den som en rigtig god film med nogle herlige effekter og spektakulære scener. William Katt spiller også glimrende i hovedrollen. Den må jeg snart have genset. :)