soundvenue.com/film/2021/02/joss-whedons-falske-feminisme-er-som-en-pael-gennem-hjertet-paa-buffy-fans-440895
Jeg synes, at denne artikel er ret problematisk på flere punkter da det er ret tydeligt, at den pågældende journalist Freja Dam allerede på forhånd har gjort sig til dommer over Joss Whedons gøren og laden skønt det faktum, at man hverken har hørt Joss Whedons eget syn på de forskellige kontroverser eller, at hun har taget andre faktorer med i betragtning i en samlet kontekst over selv samme kontroverser. Flere af de nuancer har jeg allerede nævnt i mit første skriv om disse sammenstød med eksempelvis Charisma Carpenter og James Marsters, hvilke også vigtige at have med for kunne at komme med en mere fair vurdering.
I artiklens indledning bliver Joss Whedon fremstillet som værende selvudnævnt woke. Det er ikke en betegnelse jeg nogensinde har hørt ham bruge og ej heller giver det nogen mening at pådutte ham at være det, da "Buffy" og hans øvrige serier ikke har noget at gøre med at være woke trods deres feministiske og politiske budskaber. Tværtimod har Joss Whedon altid været kendt for en både meget nuanceret og sågar politisk ukorrekt tone og stil, hvor han ikke har været bleg for både at være grænsesøgende og grænseoverskridende i sin måde at fortælle historier på, samt i sin karakter-udvikling, og det gør man altså ikke ved at følge en woke politisk korrekt skabelon.
Men det er jo klart, at når Freja Dam indleder med den betegnelse, at det efterfølgende giver hendes artikel noget mere kant og kontrast, når Whedon så efterfølgende skal pilles ned igen fra sin piedestal og derfor er det et ret billigt trick hun bruger her.
Så bliver der fremhævet noget med, at Joss Whedon har været sin kone utro i et forhold, hvor ingen udefrakommende rent faktisk ved hvad der er foregået imellem dem og hvilke konflikter de har haft, der har ført til at deres forhold er kørt af sporet. Her hører man desuden også kun den ene parts synsvinkel, og tilmed tilkendegiver Freja Dam også, at hendes egen vurdering er rene spekulationer med ord som "hvis"...
Så er der noget med et "Wonder Woman" manuskript der påstås at have en liderlig tone, og så fremhæves Ray Fishers anklager fra "Justice League" også i Freja Dams portræt af Joss Whedon. For det første...hvem er kommet med den vurdering af "WW" manuskriptet og (2) er det overhovedet taget med i betragtning, at Wonder Woman karakteren rent faktisk er skabt af en S/M og bondage liderlig forfatter, der boede sammen med to kvinder og hvis oprindelige historier i "WW" universet var fyldt med S/M og bondage sex-referencer og illustrationer og at det pågældende manuskript muligvis har taget højde for det, eller har været en homage til det oprindelige kildemateriale.
Og angående Ray Fisher er det stadig ret mudret, hvad der gemmer sig bag hans beskyldninger. Der er dog dukket nogle nye oplysninger op i den sammenhæng og her viser det sig, at Ray Fisher mener at han er blevet udsat for racisme af Joss Whedon og filmens producere fordi, at hans rolle endte med at blive markant beskåret ift., hvad der oprindeligt var planen fra Zack Snyders side.
Samtidig blev rollen som Cyborgs far også beskåret fordi, at Joss Whedon hellere ville rette fokus mod de mere kendte superheltekarakterer i Justice League teamet. Til sammenligning kan det nævnes at flere hvide skuespillere også fik deres rolle enten beskåret eller helt fjernet fra Joss Whedons udgave, så at Ray Fisher siger det er racisme er ærlig talt uholdbart, og hvis der ikke gemmer sig andet bag de anklager end det synes jeg, at Ray Fishers beskyldninger som minimum skal tages med et gran salt eller to.
youtu.be/eXDiBZRwJgs
Så nævnes en episode med en stuntkvinde der igen er taget ud af kontekst, og hvor vi kun hører hendes version. Hvad er der sket op til den konfrontation? Har de været på kant med hinanden før? Ja, det ved vi heller ikke noget om. Måske har Joss Whedon sagt det på den måde, eller måske har han ikke sagt det på den måde. Who knows?
Charisma Carpenter konflikten er til gengæld ikke til diskussion. Det har været kendt i årevis og er blevet bevidnet af andre så ingen tvivl om, at Joss Whedon håndterede den konflikt på en helt forkert og uprofessionel måde selv om hans irritation og frustration også er forståeligt som tidligere nævnt. Dette nævner Freja Dam til gengæld intet om i sin artikel og det er problematisk, hvis man gerne vil tegne et nuanceret og fuldt billede af, hvad der er foregået imellem de to stridende parter.
Fremme ved Michelle Trachtenberg eksemplet kører det helt af sporet for Freja Dam, der samtidig understreger, at hendes objektivitet ligger på et meget lille nærmest ikke eksisterende sted, når hun uden at vide det gør sig til dommer over en anklage/påstand kun beskrevet i en overskrift.
Hun afslutter med et væmmelsens "Ufff" og en sammenkobling med Metoo bevægelsens kamp mod magtfulde mænd - Whedon beskrives her som endnu et grænseoverskridende røvhul - hvor hun kraftigt insinuerer, at der skulle være foregået noget kriminelt mellem Joss Whedon og Michelle Trachtenberg som i seksuelle krænkelser eller overgreb forstås. Dette ved Freja Dam eller nogen anden ikke noget som helst om skulle være tilfældet, da Michelle Trachtenberg ikke ønsker at forklare hvad der ligger bag hendes overskrift. Og derfor bør man som journalist forholde sig neutralt fremfor at tage et klart standpunkt, som det er tydeligt Freja Dam gør i sin artikel.
At nogle skuespillere og folk blandt crewet har oplevet, at Joss Whedon er gået over deres personlige grænser ved at tale for hårdt til dem eller ved at presse dem for hårdt til eksempelvis flere takes osv, vil jeg på ingen måde afvise og som sagt er der også et par uomtvistelige eksempler på, at Joss Whedon er gået over stregen. Men med til det billede hører også, at man som chef nogle gange må kommunikere på en hård og kontant måde for at få tingene til at fungere imellem de mange led i en produktion og at man som chef derfor også i perioder må påtage sig rollen som den irriterende og mavesure bussemand.
Da folk er forskellige og oplever ting forskelligt, vil der altid være nogle som vil opleve et rant eller skældud som grænseoverskridende og ubehageligt, mens andre tager det mere ovenfra og nedefter og som værende en del af gamet, særligt når man arbejder i underholdningsbranchen med flere forskellige typer involveret.
Dette betyder ikke, at dem der oplever disse perioder hvor en instruktør kan miste temperamentet eller er hård og kontant i tonen ikke skal tages seriøs eller lyttes til, for det skal de bestemt og det er også vigtigt, at der bliver taget en åben diskussion om det både på et personligt og generelt plan. Men samtidig er det også vigtigt at tingene bliver diskuteret på en nuanceret måde og at de enkelte sager bliver sat ind i de rette proportioner ift, hvad der er foregået. Dvs. at man ikke begynder at sammenligne Joss Whedon med Harvey Weinstein eksempelvis.
Som modvægt til det ensidige billede der bliver tegnet af virkeligheden i kulissen på "Buffy", kan det nævnes at der også er flere af skuespillerne og crewet både her og på de øvrige Joss Whedon produktioner, der ikke har oplevet ham på den negative måde eller beskriver arbejdsmiljøet som værende "toxic". Og flere skuespillere har ligeledes arbejdet sammen med Whedon efterfølgende på andre projekter.
Anthony Head - der spiller Buffys mentor Giles - fortæller i et interview at han aldrig har oplevet Joss Whedon på den måde. Og fra tv-serien "Dollhouse" fortæller Harry Lennix i helt nyt interview at han i de to år serien kørte aldrig oplevede nogle problemer med Whedon.
youtu.be/C88wEfEl0jQ
youtu.be/trNF2Q-i-jQ
Flere af de fremtrædende kvinder fra Whedons serier så som Alison Hannigan, Amy Acker, Felicia Day, Jewel Staite, Summer Glau og Monica Baccarin har ligeledes ikke nogen negative ting at sige om ham ligesom, at Scarlett Johansson heller ikke havde nogle kontroverser med Joss Whedon på "Avengers" filmene.
youtu.be/A3YSrpaBufA
Og mht fortsat samarbejde medvirkende Nathan Fillion - der spillede skurken i "Buffy" sæson 7 - efterfølgende som hovedrolle i både serierne "Dr. Horrible's Sing-a-Long Blog" og " Firefly" samt i filmen "Serenity".
Eliza Dushku - der spillede Faith i både "Buffy" og "Angel" - medvirkede efterfølgende i serien "Dollhouse", som blev til i et tæt samarbejde med Joss Whedon. På en Paley Center Q & A i den forbindelse havde hun her intet andet end ros at dele ud om sit samarbejde med ham.
youtu.be/XQ80xcsrEGQ
Og James Marsters som havde sin kontrovers med Joss Whedon i "Buffy" sæson 2 vendte minsandten tilbage til serien og blev fast inventar i både sæson 4,5,6,7 og i sæson 5 af "Angel".
Hvordan kan alt dette lade sig gøre, hvis Joss Whedon er et gennemført røvhul der terroriserer sine skuespillere på daglig basis? Og hvorfor skulle de pågældende skuespiller vælge at arbejde sammen med ham igen, hvis han var så forfærdelig et menneske?
Derudover findes der også flere behind the scenes dokumentarer, der viser at arbejdsmiljøet på "Buffy" ikke ligefrem var "toxic" men derimod det modsatte, som man bl a. kan se et eksempel på her.
youtu.be/MNG4ra6F9Xw
Der har også tidligere været flere anekdoter frem fra castet om, at de ofte mødtes i Joss Whedons hus til gennemlæsning af manuskripter, hvor der blev hygget igennem med pizza og drikkevarer.
Og her er podcasten hvor James Marsters fortæller om sin kontrovers med Joss Whedon. Det som er mest interessant her, er det han fortæller efter den pågældende episode, hvor han bl.a. roser Whedon for sit arbejde og sin professionalisme på settet. I skal 43 minutter ind i podcasten.
youtu.be/oj19YNIu1Mw
Dermed tegner der sig altså et langt mere nuanceret billede af, hvad der er foregået i kulissen og hvordan Joss Whedon har været at arbejde sammen med, som jeg vil mene er langt mere troværdigt end det ensidige negative billede som medierne og folk på sociale medier gerne vil udstille ham i. Det er desuden også vigtigt at huske på at blot fordi, at skuespillere og crew har givet udtryk for støtte til eksempelvis Charisma Carpenter, er det ikke ensbetydende med at de selv har oplevet Joss Whedon på den måde eller har haft et indtryk af, at arbejdsmiljøet på "Buffy" eller Whedons øvrige serier og film var "toxic".
Freja Dams gennemgang af "Buffy" serien er glimrende, så ingen grund til at kommentere på det. Jeg springer derfor fluks videre til det efterfølgende afsnit. Her må jeg så til gengæld sige, at jeg står af på hendes ræsonnement, hvor kæden hopper helt af for hende, da hun minsandten siger at hun ikke vil se hverken "Buffy" eller "Angel" igen lige foreløbigt grundet de forskellige anekdoter fra castet.
Og helt fjollet bliver det, da hun videre begynder at motiv-spekulere omkring en voldtægtsscene i "Buffy" serien, der har vital værdi for serien da den markerer vampyren Spikes rejse fra skurk til helt, samt Buffy og Spikes efterfølgende kaotiske men i sidste ende oprigtigt kærlige og romantiske forhold. Men nu skal der så i stedet insinueres, at der ligger andet bag åbenbart som for at understrege, at det siger noget om Joss Whedon som person. Det er ærlig talt usmageligt af hende at lave den sammenkobling blot fordi, at Joss Whedon havde lyst til at skildre et turbulent forhold.
Afslutningsvis kommer hun så med en masse hvis og hvis, som jeg ikke har særlig meget til overs for. Hun må selvfølgelig selv bestemme, om hun vil hoppe med på pøbel-toget og gå i lynch stemning uden at have alle detaljer på plads eller høre Joss Whedons vinkel på anklagerne, men det gør jeg ikke og mit indtryk har heller ikke ændret sig blot fordi at nogle gamle anekdoter nu bliver bragt på banen igen.
Tingene er mere komplicerede end som så og kan derfor ikke bare affejes på den måde, som det bliver gjort her. Givet at Joss Whedon i nogle tilfælde er gået over stregen, men det ensidige billede af ham som værende et monster og et generelt dårligt menneske køber jeg altså ikke ligegyldigt, hvor meget en let påvirkelig type som Freja Dam prøver at tegne det billede.