★★★★0147. Repulsion
Polanskis stærke psykologiske horror er en imponerende bedrift, men også en meget dybfølt film. Imponerende i den forstand, at Polanski formår at visualisere de vildeste chok, hallucinationer og kommer derved ind i karakterens psyke og tilstand. En af de film, der bare kryber sig ind under huden.
★★★★★★0Jo og helst bare damer :)
Hvad ellers :-)
★★★★0146. Army of Shadows
Omhyggelig udført film med en melankolsk undertone gennem den. Som tilskuer bliver man mødt med de svære valg i en umenneskelig, men meget dramatisk og intrigefuld fortælling. Jeg burde se flere film sf Melville.
★★★★0145. The Hill
Min favorit film af Lumet om de umenneskelige forhold i et militærfængsel. Det er intenst, udmattende, fængslende og uhyre godt spillet.
★★★0Looket ligner hinanden og begge led sgu den værste tragedie. Så ærgerligt, så unge og så talentfulde.
Ja, samme triste skæbne
★★★★0Ja, samme triste skæbne
Begge endda 28 år :(
★★★★0144. La Grande Bellezza
Plottet er ret løst her, men med Sorrentinos fabulerende præg sørger han for en vis lethed over sit værk, så vi altid befinder os i godt selskab med Jep Gambardellas karakter, der vælter hovedløst rundt i storbyen og søger efter mening og formålet med sit liv. Det ‘gode’ liv sættes under lup. Sorrentino har helt sikkert en fornemmelse for både form og indhold, som kommer så fint til udtryk her. Slutningen er så skøn!
★★★★1143. Der Himmel über Berlin
Wim Wenders kan noget med filmsproget, her så fragmentarisk, lyrisk og søgende. Det gør den meget svær at slippe og det er en film, som ingen anden. 2-3 scener står ud som noget helt helt ekstraordinært. Foruden Bruno Ganz i rollen.
★★★★1142. Paris, Texas
Mere Wim Wenders.
Lavmælt og stærkt drama om ensomhed, længsel og fortidens synder, men også om forsoning og tilgivelse. Det er en film der udforsker mange tilstande og følelser, uden en løftet pegefinger, og der gives heller ikke svar. Wim Wenders har skabt en meningsfuld og rørende film om mennesker, fantastisk fotograferet af Robby Müller, som må siges giver filmen en enestående atmosfære som virkelig understøtter den tilstand personerne befinder sig i. Harry Dean Stanton er helt forrygende i hovedrollen.
★★★0144. La Grande Bellezza
Plottet er ret løst her, men med Sorrentinos fabulerende præg sørger han for en vis lethed over sit værk, så vi altid befinder os i godt selskab med Jep Gambardellas karakter, der vælter hovedløst rundt i storbyen og søger efter mening og formålet med sit liv. Det ‘gode’ liv sættes under lup. Sorrentino har helt sikkert en fornemmelse for både form og indhold, som kommer så fint til udtryk her. Slutningen er så skøn!
Visuelt flot film og besidder øjeblikke med stor skønhed. Så filmen for nyligt, for første gang, og selvom jeg nok fandt filmen en smule for løs i sin fortællestil til min smag så har det visuelle og lydsiden klart gjort indtryk. Specielt dette stykke musik kombineret med Luca Bigazzi billedeside gjorde sgu indtryk.
Nok en film jeg kommer til at gense på et tidspunkt på trods af dens fodfejl efter min mening. Men det kan jo være at den vokser ved gensynet.
★★★0Plus for inkluderingen af de to Wim Wenders værker.
★★★★0Enig omkring musikken.
Jeg er nok blevet lidt for glad, for film med løs struktur. Hvor man ikke helt ved hvad den næste scene bringer. Men jeg forstår også godt det kan være lidt en hæmsko for nogen.
★★★★★0Efter jeg så “Hand of God” har jeg fået lyst til at give “La Grande Bellezza” et gensyn. Jeg var ikke vildt imponeret ved første syn, da den føltes som en billig kopi af “La Dolce Vita”. En imitation af Fellini fremfor sin egen film. Men jeg vil gerne give den en chance til.
★★★★0Han har fået lidt kritik for at befinde sig i Fellini ånden, men der findes sgu næsten ingen instruktører derude, der ikke er inspireret af en anden. Også lidt rigeligt :) Selv PTA blev beskyldt for at hugge lidt for meget fra Altman, særligt da han lavede Magnolia og senere Inherent Vice. Men altså, jeg synes alligevel jeg mærker andre følelser hos Sorrentino end Fellini. Jeg er afgjort mere grebet af Sorrentino.
★★★0Efter jeg så “Hand of God” har jeg fået lyst til at give “La Grande Bellezza” et gensyn. Jeg var ikke vildt imponeret ved første syn, da den føltes som en billig kopi af “La Dolce Vita”. En imitation af Fellini fremfor sin egen film. Men jeg vil gerne give den en chance til.
Hmm, det kunne være jeg endelig skulle se få set "La Dolce Vita" i så fald.
★★★★★0Han har fået lidt kritik for at befinde sig i Fellini ånden, men der findes sgu næsten ingen instruktører derude, der ikke er inspireret af en anden. Også lidt rigeligt :) Selv PTA blev beskyldt for at hugge lidt for meget fra Altman, særligt da han lavede Magnolia og senere Inherent Vice. Men altså, jeg synes alligevel jeg mærker andre følelser hos Sorrentino end Fellini. Jeg er afgjort mere grebet af Sorrentino.
PTA og Altman er nu en noget mere løs inspiration til sammenligning. Brian De Palma og Hitchcock er et bedre eksempel.
Det er heller ikke nogen skam at lade sig inspirere af de store mestre, også selvom at nogle hælder for meget over i imitation en gang i mellem. Da jeg så “La Grande Bellezza“ var det ikke lang tid siden, at jeg havde set “La Dolce Vita” for første gang, så den stod meget frisk i hukommelsen, og til sammenligning var Sorrentinos film bare lidt skuffende.
★★★★★1Hmm, det kunne være jeg endelig skulle se få set "La Dolce Vita" i så fald.
Det er en fantastisk film i hvert fald. Men det er nok en fordel at være lidt gladere for gamle film end Babo :)
★★★★0PTA og Altman er nu en noget mere løs inspiration til sammenligning. Brian De Palma og Hitchcock er et bedre eksempel.
Det er heller ikke nogen skam at lade sig inspirere af de store mestre, også selvom at nogle hælder for meget over i imitation en gang i mellem. Da jeg så “La Grande Bellezza“ var det ikke lang tid siden, at jeg havde set “La Dolce Vita” for første gang, så den stod meget frisk i hukommelsen, og til sammenligning var Sorrentinos film bare lidt skuffende.
Magnolia vil jeg mene grænser til at være plagiat. Hvis man har set Short Cuts, så føles den anden langt mindre original.
Men du har ret i, at andre faktorer spiller også ind. Hvor meget det genere en vil afhænge af flere ting.
★★★★0141. El secreto de sus ojos
Oscarvinder 2010, som slog "Profeten" og "Det Hvide bånd". Det var et stærkt felt. Jeg blev berørt af dette intelligente krimidrama, som formåede at være rolig, reflekterende og melankolsk. Alt er behændigt afviklet og der spilles fantastisk.
★★★★0140. Les Misérables (2019)
Jeg kunne vitterligt godt lide dette højspændte og eksplosive drama, der har en af de bedste og mest intense slutninger jeg har set. Kunne have været noget Greengrass også ville have instrueret, men blændende film!
★★★★0Det er en fantastisk film i hvert fald. Men det er nok en fordel at være lidt gladere for gamle film end Babo :)
Jeg har medgivet ikke en så romantiseret forhold til alt hvad der er gammelt, men de få film af HELT ældre dato jeg har med, er til gengæld også tidsløse :)
Dolce Vita kan jeg i øvrigt godt lide. Men for mig er det vigtigt jeg connecter med karaktererne, og det kan indimellem være en udfordring i de helt ældre film. 60,70,80 er som regel intet problem.
★★★★★1Jeg har medgivet ikke en så romantiseret forhold til alt hvad der er gammelt, men de få film af HELT ældre dato jeg har med, er til gengæld også tidsløse :)
Dolce Vita kan jeg i øvrigt godt lide. Men for mig er det vigtigt jeg connecter med karaktererne, og det kan indimellem være en udfordring i de helt ældre film. 60,70,80 er som regel intet problem.
Jeg vil nu heller ikke kalde det et romantiseret forhold jeg har til gamle film. Men jo flere gamle film jeg ser og jo mere jeg udfordrer min filmsmag, jo nemmere er det for mig at “connecte” med filmsprog og karakterer i gamle film. Det har været en lang udvikling.
★★★★0Jeg vil nu heller ikke kalde det et romantiseret forhold jeg har til gamle film. Men jo flere gamle film jeg ser og jo mere jeg udfordrer min filmsmag, jo nemmere er det for mig at “connecte” med filmsprog og karakterer i gamle film. Det har været en lang udvikling.
Jeg elsker at støde ind på gamle film, der bare stadig kan, selv en så kritisk som mig, omvende mig fordi de fremstår tidsløse. Der er jo f eks stadig ingen film i dag som Vertigo :) Men ellers kan jeg faktisk godt lide mange ældre, også helt ældre film. Men derfra og så komme på listen her, kan være to forskellige ting og faktorer, der spiller ind.
★★★0141. El secreto de sus ojos
Oscarvinder 2010, som slog "Profeten" og "Det Hvide bånd". Det var et stærkt felt. Jeg blev berørt af dette intelligente krimidrama, som formåede at være rolig, reflekterende og melankolsk. Alt er behændigt afviklet og der spilles fantastisk.
Og den har også små billedsprogs easter eggs. Prøv at gense scenen med Irene og Benjamin hvor der står en rose på bordet imellem dem. Læg mærke til hvor rosen er framet i skuddene.
Steffan Rasmussen 2-02-22 15:29
★★★★0Og den har også små billedsprogs easter eggs. Prøv at gense scenen med Irene og Benjamin hvor der står en rose på bordet imellem dem. Læg mærke til hvor rosen er framet i skuddene.
Det vil jeg gøre :)