Han har fået lidt kritik for at befinde sig i Fellini ånden, men der findes sgu næsten ingen instruktører derude, der ikke er inspireret af en anden. Også lidt rigeligt :) Selv PTA blev beskyldt for at hugge lidt for meget fra Altman, særligt da han lavede Magnolia og senere Inherent Vice. Men altså, jeg synes alligevel jeg mærker andre følelser hos Sorrentino end Fellini. Jeg er afgjort mere grebet af Sorrentino.
PTA og Altman er nu en noget mere løs inspiration til sammenligning. Brian De Palma og Hitchcock er et bedre eksempel.
Det er heller ikke nogen skam at lade sig inspirere af de store mestre, også selvom at nogle hælder for meget over i imitation en gang i mellem. Da jeg så “La Grande Bellezza“ var det ikke lang tid siden, at jeg havde set “La Dolce Vita” for første gang, så den stod meget frisk i hukommelsen, og til sammenligning var Sorrentinos film bare lidt skuffende.