Musk er altid interessant at diskutere, fordi han laver og opfinder mange nyttige ting. Hele hans ambition om Mars og genbrugelige raketter vil føre verden ind i en ny rumalder, hvor det bliver langt billigere.
Men - han laver også virkelig mange fucked up ting, som NSF har været inde på. Han har også udtalt støtte til Kinas 9-9-6-arbejdskultur, hvor man arbejder fra 9 til 9 i 6 dage om ugen. Vel at mærke arbejderne, dem der for alvor slider i det uden at få i nærheden af så meget som dem, de arbejder for.
Et af problemerne med at lade frie markedskræfter styre er, at mange arbejdere ikke har et reelt alternativ. Hvis man er utilfreds med Amazons eller Nemligs arbejdsforhold, kan man ikke bare lige finde et nyt job, der vil give flere penge - desuden vil der altid være nogen, der vil være villig til at arbejde for en lavere løn. Det betyder, at arbejderne vil være lavtlønnede i et system, der er helt overladt til markedskræfterne.
De frie markedskræfter effektiviserer selvfølgelig også processer, og der kommer konstant bedre løsninger (derfor er det så vigtigt, at den grønne omstilling er ved at blive en god forretning) - men konkurrencen om arbejdskræft er også på virksomhedernes side, og det gør at mange mennesker vil sidde fast i nogle vilkår som i Kinas 996-arbejdskultur eller i working poor i USA. Hvordan det skal løses - det ved jeg sgu ikke.