Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★1

    Expendables 4 (2023)

    Denne fjerde film i rækken er godt nok blevet rakket ned. Så godt som alle dagblade, Soundvenue, Ekko og Moovy giver den kun 1-2 stjerner. Er den virklig så dårlig?

    Jeg ved ikke, om det er fordi anmelderne i for høj grad har set den med 2023 briller. For det tåler den nok ikke. Jeg tog mig et marathon med alle de tre første The Expendables film et par dage før biografturen. Og med dem siddende frisk på nethinden, så var det en stor fornøjelse at opleve Stallone, Statham, Dolph Lundgren etc. på det store lærred.

    De to første film kørte efter nøjagtig samme formel. I den tredje film gjorde man noget lidt andet - bl.a. ved at bryde det gamle hold op og introducere nye unge talenter på holdet. Noget lignende sker også her i den fjerde film. Egentlig ganske forfriskende, at det ikke bare kører efter samme skabelon i alle film.

    Når det gamle hold brydes op, så har det dog den konsekvens, at man mister noget af den fede kemi og ping-pong, som er mellem de gamle actionstjerner. Men heldigvis er den generelle tone den samme som i de andre film. Dvs. masser af drengerøvshumor af den skuffe, som man vil kunne forvente af en film, som hylder 80’er actionfilm.

    De tre første film havde alle nogle ret fede skurke (bl.a. Mel Gibson og Van Damme). Denne gang har man kigget mod øst og fået ingen ringere end Iko Uwais fra The Raid filmene med. Han er på papiret en vanvittig frygtindgydende modstander. Men desværre bliver han ikke udnyttet særlig godt. Det kunne de have gjort meget bedre. Måske er det fordi der også skulle være plads til en anden skurk, som jeg ikke vil afsløre.

    Filmen er lynhurtigt glemt. Men mens den kørte, var jeg i fantastisk godt selskab.

    ★★★★☆☆

    S. Rico 5-10-23 12:54

  • ★★★★★★1

    Expendables 4 (2023)

    Denne fjerde film i rækken er godt nok blevet rakket ned. Så godt som alle dagblade, Soundvenue, Ekko og Moovy giver den kun 1-2 stjerner. Er den virklig så dårlig?

    Jeg ved ikke, om det er fordi anmelderne i for høj grad har set den med 2023 briller. For det tåler den nok ikke. Jeg tog mig et marathon med alle de tre første The Expendables film et par dage før biografturen. Og med dem siddende frisk på nethinden, så var det en stor fornøjelse at opleve Stallone, Statham, Dolph Lundgren etc. på det store lærred.

    De to første film kørte efter nøjagtig samme formel. I den tredje film gjorde man noget lidt andet - bl.a. ved at bryde det gamle hold op og introducere nye unge talenter på holdet. Noget lignende sker også her i den fjerde film. Egentlig ganske forfriskende, at det ikke bare kører efter samme skabelon i alle film.

    Når det gamle hold brydes op, så har det dog den konsekvens, at man mister noget af den fede kemi og ping-pong, som er mellem de gamle actionstjerner. Men heldigvis er den generelle tone den samme som i de andre film. Dvs. masser af drengerøvshumor af den skuffe, som man vil kunne forvente af en film, som hylder 80’er actionfilm.

    De tre første film havde alle nogle ret fede skurke (bl.a. Mel Gibson og Van Damme). Denne gang har man kigget mod øst og fået ingen ringere end Iko Uwais fra The Raid filmene med. Han er på papiret en vanvittig frygtindgydende modstander. Men desværre bliver han ikke udnyttet særlig godt. Det kunne de have gjort meget bedre. Måske er det fordi der også skulle være plads til en anden skurk, som jeg ikke vil afsløre.

    Filmen er lynhurtigt glemt. Men mens den kørte, var jeg i fantastisk godt selskab.

    ★★★★☆☆

    Første positive anmeldelse jeg læser om den :-)

    Tak for at få mig tilbage på sporet - jeg skal da have den set, men venter nok til den er tilgængelig på skærm.

    Wayne 5-10-23 15:11

  • ★★★★1

    Første positive anmeldelse jeg læser om den :-)

    Tak for at få mig tilbage på sporet - jeg skal da have den set, men venter nok til den er tilgængelig på skærm.

    Det kan du roligt gøre. Men gense også lige de tre første - det kan betale sig.

    S. Rico 5-10-23 16:43

  • ★★★★★★1

    Det kan du roligt gøre. Men gense også lige de tre første - det kan betale sig.

    God ide - husker det som herlig ramasjang :-)

    Wayne 5-10-23 18:09

  • ★★★★1

    Ant-Man and the Wasp: Quantumania (2023)

    Nøøøj, hvor er den fjollet og grim. Det her er en animationsfilm med levende skuespillere foran en green screen. På intet tidspunkt ser det ud som om, at de rent faktisk er til stede i det ultra mærkelige mikrounivers. Det kan ikke understreges, hvor fjollet og dumt det hele er. Det ligner et goofy mix af Alice i Eventyrland og Tron.

    Der er kun to gode ting at sige om filmen. Det ene er, at den er i kategorien ”So Bad, It’s Good”. For det er så totalt langt-ude fjollet, at det egentlig er ret underholdende på en syret måde.

    Den anden gode ting ved filmen er skurken. Jonathan Majors som Kang er faktisk en ok nuanceret og ret interessant superskurk. Jeg vidste slet ikke, at Kang ville være med, så det var ret heldigt, at jeg valgte at få set filmen nu. For Kang vil sandsynligvis også være med i sæson 2 af Loki, som kommer lige om lidt.

    ★★☆☆☆☆

    Eller 3-4 stjerner hvis man ser den ud fra So Bad It’s Good tilgangen.

    S. Rico 7-10-23 12:04

  • ★★★★★★1

    Ant-Man and the Wasp: Quantumania (2023)

    Nøøøj, hvor er den fjollet og grim. Det her er en animationsfilm med levende skuespillere foran en green screen. På intet tidspunkt ser det ud som om, at de rent faktisk er til stede i det ultra mærkelige mikrounivers. Det kan ikke understreges, hvor fjollet og dumt det hele er. Det ligner et goofy mix af Alice i Eventyrland og Tron.

    Der er kun to gode ting at sige om filmen. Det ene er, at den er i kategorien ”So Bad, It’s Good”. For det er så totalt langt-ude fjollet, at det egentlig er ret underholdende på en syret måde.

    Den anden gode ting ved filmen er skurken. Jonathan Majors som Kang er faktisk en ok nuanceret og ret interessant superskurk. Jeg vidste slet ikke, at Kang ville være med, så det var ret heldigt, at jeg valgte at få set filmen nu. For Kang vil sandsynligvis også være med i sæson 2 af Loki, som kommer lige om lidt.

    ★★☆☆☆☆

    Eller 3-4 stjerner hvis man ser den ud fra So Bad It’s Good tilgangen.

    Jeg landede på 6/10, så det er nok et mix af had/kærlighed ;-)

    Men MCU skal til at stramme gevaldigt op!

    Wayne 7-10-23 14:03

  • ★★★★★★0

    Meter i sekundet (Prime)

    Typisk Hella Joof pjat, med højskoler, latterlige kriser og dumme figurer. Spild af en lørdag aften.

    Bare lad være...

    davenport 8-10-23 08:20

  • ★★★★0

    Meter i sekundet (Prime)

    Typisk Hella Joof pjat, med højskoler, latterlige kriser og dumme figurer. Spild af en lørdag aften.

    Bare lad være...

    Det lyder heller ikke som noget for mig. Men min kone så den i går og syntes den var mega sjov.

    S. Rico 8-10-23 09:18

  • ★★★★★★0

    Har fået set et nogel film de sidste par uger - her er et par minireviews-

    9
    En fin postapokalyptisk film, som desværre ikke får det maksimale ud af sin ellers interessante verden.

    7/10

    ----

    J. Edgar
    Clint Eastwood forstår at lave en dramatisk setting og får ofte det noget godt ud af sine skuespillere - men han har også en tendens til at være overdramatisk, og det kammer over til tider i J. Edgar.

    7/10

    ----

    Dobermann
    Fransk action præcis som franske action-film var i 90'erne. Coolness, skævt og med Vincent Cassel. Men det er ikke en ny La Haine, desværre.

    6/10

    ----

    Invictus
    Endnu en Clint Eastwood-film, hvor den historiske setting er meget troværdig og helt på plads. Som Mandela-film er den fremragende, som sportsfilm er den alt for banal.

    7/10

    ----

    Mandela: Long Walk to Freedom
    En til tider stærk film om Mandela - og stadig en relevant film - der følger hans rejse fra 60'erne til præsident. Den første halvdel er klart bedst, men alt i alt er det en god film.

    8/10

    ----

    Christiane F.
    Jeg er en af de få fra min generation, der aldrig har set Christiane F. i tysk. Men det er en fremragende film, og en yderst troværdig skildring af Christiane F.'s liv.

    9/10

    ----

    Tár
    Hold da helt fucking fast, hvor Cate Blanchett er en af vor tids bedste skuespillere. Endnu en gang nailer hun en rolle. Todd Field laver interessante manuskripter, som aldrig er sort/hvide. Den er dog lidt for lang, synes jeg.

    8/10

    ----

    Og i det følgende et par ældre film, hvoraf ingen er på højde med de største fra deres respektive perioder.

    El Cid
    Et gigantisk udstyrs-stykke af en film om den spanske helt El Cid. Skuespillet halter lidt, men den er generelt set god. Den rammer ikke Lawrence of Arabia-niveau (men ok, det gør få film).

    7/10

    ----

    The Heroes of the Telemark
    På min danske kassette står der: "ligeså god som Ørnebogen og Navaronens Kanoner". Men nej - det er en søvndyssende affære fra start til slut.

    4/10

    ----

    A Bridge To Far
    En forholdsvis minutiøs beskrivelse af en forfejlet indsats under WW2. Fyldt med en masse store biroller, men det virker til tider distraherende. Liv Ullmanns rolle er dog helt fantastisk. Gode scener fra både tysk og britisk side. 

    7/10

    ----

    Caligula
    Det var en stor overraskelse. Jeg troede, det var en decideret lortefilm, men den var faktisk ganske fin. Den er stærkt båret af Peter O'Toole i starten og især Malcolm McDowell. Det er en vanvittig storfilm med tortur, pornografiske scener og en morbid og dekadent hovedrolle.

    Men overraskende god!

    7/10

    Guldager 8-10-23 19:55

  • ★★★0

    Christiane F.
    Jeg er en af de få fra min generation, der aldrig har set Christiane F. i tysk. Men det er en fremragende film, og en yderst troværdig skildring af Christiane F.'s liv.

    9/10

    Jeg tror aldrig jeg så den i tysk, men så den nok 2-3 gange i løbet af folkeskolen, så vi ikke endte med at blive børneprossere, der tog masser af hero og lyttede til Bowie.

    Så nappede vi også lige When the Wind Blows for også at være bange for atomkrig. Herlige tider.

    NSF 8-10-23 20:38

  • ★★★★★★0

    Jeg tror aldrig jeg så den i tysk, men så den nok 2-3 gange i løbet af folkeskolen, så vi ikke endte med at blive børneprossere, der tog masser af hero og lyttede til Bowie.

    Så nappede vi også lige When the Wind Blows for også at være bange for atomkrig. Herlige tider.

    Den har sgu utvivlsomt haft en virkning på de fleste der har set den.

    Wayne 9-10-23 06:29

  • ★★★0

    Den har sgu utvivlsomt haft en virkning på de fleste der har set den.

    En virkning, ja, men nok ikke helt den præventive virkning, som skolerne håbede på dengang, fordi både samfundsdebatten og undervisningen om euforiserende stoffer var voldsomt unuanceret. Til at starte med var vi selvfølgelig skræmt over hvad stofmisbrug osv. kunne lede til, men filmen havde nærmest den omvendte effekt når man blev ældre og fandt ud af, at stofferne ikke helt virkede som vi havde lært, altså at hvis man prøvede hero én gang, så var man hooked for evigt og kom aldrig tilbage, samt at hash var et såkaldt gateway drug, så hvis man røg lidt af det, så var man måneder eller år fra at hoppe på hero, og dermed være tabt for evigt.

    Hvis man så prøvede at ryge en joint og fandt ud af, at det værste der skete var, at man enten spiste sin kropsvægt i chips, eller lige måtte tage sig en lur, hvis man blev for blæst, så stillede man automatisk spørgsmålstegn ved alt andet man havde fået fortalt.

    Det var selvfølgelig samtidig med at alkohol stadig var tilstede alle steder og helt op til 90'erne, hvor jeg gik på teknisk skole i en periode, havde lærerne øl på værkstederne på skolen. Men det var jo bare en god tradition og intet problem.

    NSF 9-10-23 07:33

  • ★★★★★★0

    En virkning, ja, men nok ikke helt den præventive virkning, som skolerne håbede på dengang, fordi både samfundsdebatten og undervisningen om euforiserende stoffer var voldsomt unuanceret. Til at starte med var vi selvfølgelig skræmt over hvad stofmisbrug osv. kunne lede til, men filmen havde nærmest den omvendte effekt når man blev ældre og fandt ud af, at stofferne ikke helt virkede som vi havde lært, altså at hvis man prøvede hero én gang, så var man hooked for evigt og kom aldrig tilbage, samt at hash var et såkaldt gateway drug, så hvis man røg lidt af det, så var man måneder eller år fra at hoppe på hero, og dermed være tabt for evigt.

    Hvis man så prøvede at ryge en joint og fandt ud af, at det værste der skete var, at man enten spiste sin kropsvægt i chips, eller lige måtte tage sig en lur, hvis man blev for blæst, så stillede man automatisk spørgsmålstegn ved alt andet man havde fået fortalt.

    Det var selvfølgelig samtidig med at alkohol stadig var tilstede alle steder og helt op til 90'erne, hvor jeg gik på teknisk skole i en periode, havde lærerne øl på værkstederne på skolen. Men det var jo bare en god tradition og intet problem.

    Personligt fik det den ønskede virkning - jeg er blevet tilbudt en joint ved flere lejligheder (min bror røg blandt andet jævnligt) - men har altid takket nej.

    Filmen har ikke været afgørende, men medvirkende til det valg. Aner ikke hvad jeg er gået glip af, men fortryder det aldrig.

    Til gengæld har jeg da haft min andel af tømmermænd fra øl, vin og sprut ;-)

    Wayne 9-10-23 08:45

  • ★★★0

    Jeg har selv røget en del hash i min tid, nok til at dø med en nål i armen, hvis udlægningen af stoffer som jeg fik i folkeskolen havde været sande. Jeg har en enkelt gang prøvet speed, hvilket var lidt en fesen oplevelse og så prøvet svampe, hvilket var ret sjovt og helt sikkert noget jeg gør igen.

    Dermed ikke sagt, at der ikke kan være ulemper ved at ryge meget hash, ligesom det meste andet er skidt i større mængder.

    Men det er dog interessant at se tilbage på de skræmmekampagner som jeg stødte ind i som barn og ung, og se hvor få af dem der faktisk havde noget brugbar information.

    NSF 9-10-23 09:06

  • ★★★★★★1

    Jeg har haft misbrug ganske tæt på, da min far var kvartalsdranker - og oplevet på tætteste hold hvor skidt en ide det var, og hvad det medførte.

    Han var et fantastisk menneske, når han ikke drak - meget afholdt blandt venner og familie, men ødelagde alt for sig selv på grund af manglende selverkendelse. Min mor rejste fra ham da han var 62 år og hun indså at hun aldrig ville kunne redde ham - men bare fortsætte med at have et trælst liv, hvis hun blev.

    Han blev 67 år - og de sidste år var han plaget af demens og manglende førlighed. Trist historie - men vi kæmpede alle en forgæves kamp for at få ham ud af det - han ville bare ikke selv!

    Han nægtede at tage imod tilbud som Minesota ophold - og fastholdt til sin død at han bare kunne stoppe med at drikke. 

    Jeg tror allerede som teenager, at jeg traf den beslutning - at den vej ville jeg aldrig gå.

    Wayne 9-10-23 09:51

  • ★★★0

    Med misbrug i familien, giver det selvfølgelig et noget andet perspektiv på den slags. En af mine kammerater har en familie hvor en stor del af den nærmeste familie er røget ud i noget alkoholmisbrug og af samme grund, gør han sig slet ikke i alkohol.

    NSF 9-10-23 09:54

  • ★★★★★1

    Brimstone (2016)

    youtu.be/_oc0gzklT10

    I det brutale og barske vesten er der ingen kære mor, har den unge og stumme Elizabeth (Dakota Fanning) måtte sande igennem det meste af sit hårdt prøvede liv. Lige indtil den dag hvor hun ved tilfældighedernes spil lader sig gifte med den godmodige farmer Eli, som hun stifter yderligere familie med i form af deres fælles datter Samantha og stedsønnen Matthew. 

    Men en skæbnesvanger dag bliver horisonten dækket af ildevarslende sorte skyer og den umiddelbare idyl lider et nederdrægtigt og brutalt nederlag, da en allestedsnærværende og gusten prædikant (Guy Pearce) pludselig melder sin ankomst til det lille landsbysamfund. Inden længe har den moraliserende og selvudnævnte fandenivoldske frelser byen i et manipulerende jerngreb til Elizabeths store skræk.

    Alt imens hendes tilbagevendende traumer bryder ud i fuld flor qua det sjæleflænsende sammenstød med guds håndlanger, må Elizabeth grave dybt i sin hukommelse og på en rejse ned af mindernes smertelige allé, i håbet om at kunne bruge fortidens synder til at løse nutidens konflikter. Og dermed én gang for alle få bugt med den omsiggribende ondskab der igennem det meste af hendes liv har forsøgt at fordærve hendes martrerede krop og sjæl.

    ----

    Hvis man ikke vidste bedre kunne man snildt tro, at den hollandske instruktør Martin Koolhovens episke western var filmet i Amerika. Det er dog ingenlunde tilfældet, men de imponerende stilistiske tyske og spanske lokationer råder fuldstændig bod på dette og er på ganske overbevisende facon med til at danne illusionen om, at filmen rent faktisk har fingrene dybt nede i den amerikanske muld.

    Stemningen er dermed perfekt visualiseret, hvilket skaber en ydre ramme der er med til at løfte den personlige historie, som kommer gåsehudsfremkaldende intenst til udtryk i Dakota Fannings heroisk fightende Elizabeth, der ikke bare kæmper for respekt og anerkendelse men direkte overlevelse i en barsk verden, som er dikteret af mænd og religion. 

    Aprpopos det religiøse aspekt er "Brimstone" opdelt i fire kapitler med direkte henvisning til bibelen og fortalt i ukronologisk rækkefølge. Sidstnævnte gør på ingen måde filmen svær at følge men er derimod katalysator for, at Elizabeths blodige og vulgære dannelsesrejse udfolder sig som  et dybt fascinerende og spændende thriller-mysterium, man ikke kan undgå at blive grebet af.

    Ikke mindst fordi historien er virkelig godt skrevet og instrueret men i høj grad også på grund af, at "Brimstone" ikke er bange for at være grænsesøgende og i nogle scener grænseoverskridende i sin visualisering af sex, vold og kvindeundertrykkelse, samt religiøs fanatisme. Jeg sad flere gange undervejs og vred mig i lænestolen og tænkte, nu kan det da snart ikke blive værre for Elizabeth og de andre kvinder i filmen, og hver gang viste det sig at det kunne det sagtens blive...endda meget værre.

    De to absolutte modpoler ud i at understrege dette spilles af hhv Dakota Fanning og Guy Pearce som begge leverer en af deres bedste præstationer. Dakota Fanning er fremragende i en rolle, der i flere scener kun kan udtrykkes med ansigtsmimik og kropssprog, og hun får på blændende vis understreget en karakter der er tynget af afmagt og frygt men også besidder en trodsighed og kærlighed til livet, som man sjældent har set mage.

    Og som prædikanten uden navn er Guy Pearce suveræn i måden han eksekverer karakterens manipulerende ondskab på. Hele tiden listende rundt om folk med en  arrogance og en  petversitet der gør prædikanten til en af de mest modbydelige og mindeværdige skurke i western-genrens historie.

    De to hovedroller bliver desuden flankeret af en række solide biroller i skikkelse af Kit Harrington som charmerende gunslinger,, Carise Van Houten som prædikantens underkuede kone, og af Paul Anderson som nederdrægtig alfons. Sidstnævnte er i øvrigt bedst kendt som den hissige bror Arthur i gangster-serien "Peaky Blinders". 

    Jeg var på alle mulige måder dybt fascineret af "Brimstone", som jeg ikke alene betragter som en hidden gem men også som et vaskeægte mesterværk.

    10/10

    NightHawk10-10-23 17:20

  • ★★★★★★1

    Brimstone (2016)

    youtu.be/_oc0gzklT10

    I det brutale og barske vesten er der ingen kære mor, har den unge og stumme Elizabeth (Dakota Fanning) måtte sande igennem det meste af sit hårdt prøvede liv. Lige indtil den dag hvor hun ved tilfældighedernes spil lader sig gifte med den godmodige farmer Eli, som hun stifter yderligere familie med i form af deres fælles datter Samantha og stedsønnen Matthew. 

    Men en skæbnesvanger dag bliver horisonten dækket af ildevarslende sorte skyer og den umiddelbare idyl lider et nederdrægtigt og brutalt nederlag, da en allestedsnærværende og gusten prædikant (Guy Pearce) pludselig melder sin ankomst til det lille landsbysamfund. Inden længe har den moraliserende og selvudnævnte fandenivoldske frelser byen i et manipulerende jerngreb til Elizabeths store skræk.

    Alt imens hendes tilbagevendende traumer bryder ud i fuld flor qua det sjæleflænsende sammenstød med guds håndlanger, må Elizabeth grave dybt i sin hukommelse og på en rejse ned af mindernes smertelige allé, i håbet om at kunne bruge fortidens synder til at løse nutidens konflikter. Og dermed én gang for alle få bugt med den omsiggribende ondskab der igennem det meste af hendes liv har forsøgt at fordærve hendes martrerede krop og sjæl.

    ----

    Hvis man ikke vidste bedre kunne man snildt tro, at den hollandske instruktør Martin Koolhovens episke western var filmet i Amerika. Det er dog ingenlunde tilfældet, men de imponerende stilistiske tyske og spanske lokationer råder fuldstændig bod på dette og er på ganske overbevisende facon med til at danne illusionen om, at filmen rent faktisk har fingrene dybt nede i den amerikanske muld. Stemningen er dermed perfekt visualiseret, hvilket skaber en ydre ramme der er med til at løfte den personlige historie, som kommer gåsehudsfremkaldende intenst til udtryk i Dakota Fannings heroisk fightende Elizabeth, der ikke bare kæmper for respekt og anerkendelse men direkte overlevelse i en barsk verden, som er dikteret af mænd og religion. 

    Aprpopos det religiøse aspekt er "Brimstone" opdelt i fire kapitler med direkte henvisning til bibelen og fortalt i ukronologisk rækkefølge. Sidstnævnte gør på ingen måde filmen svær at følge men er derimod katalysator for, at Elizabeths blodige og vulgære dannelsesrejse udfolder sig som  et dybt fascinerende og spændende thriller-mysterium, man ikke kan undgå at blive grebet af. Ikke mindst fordi historien er virkelig godt skrevet og instrueret men i høj grad også på grund af, at "Brimstone" ikke er bange for at være grænsesøgende og i nogle scener grænseoverskridende i sin visualisering af sex, vold og kvindeundertrykkelse, samt religiøs fanatisme. Jeg sad flere gange undervejs og vred mig i lænestolen og tænkte, nu kan det da snart ikke blive værre for Elizabeth og de andre kvinder i filmen, og hver gang viste det sig at det kunne det sagtens blive...endda meget værre.

    De to absolutte modpoler ud i at understrege dette spilles af hhv Dakota Fanning og Guy Pearce som begge leverer en af deres bedste præstationer. Dakota Fanning er fremragende i en rolle, der i flere scener kun kan udtrykkes med ansigtsmimik og kropssprog, og hun får på blændende vis understreget en karakter der er tynget af afmagt og frygt men også besidder en trodsighed og kærlighed til livet, som man sjældent har set mage. Og som prædikanten uden navn er Guy Pearce suveræn i måden han eksekverer karakterens manipulerende ondskab på. Hele tiden listende rundt om folk med en  arrogance og en  petversitet der gør prædikanten til en af de mest modbydelige og mindeværdige skurke i western-genrens historie.

    De to hovedroller bliver desuden flankeret af en række solide biroller i skikkelse af Kit Harrington som charmerende gunslinger,, Carise Van Houten som prædikantens underkuede kone, og af Paul Anderson som nederdrægtig alfons. Sidstnævnte er i øvrigt bedst kendt som den hissige bror Arthur i gangster-serien "Peaky Blinders". 

    Jeg var på alle mulige måder dybt fascineret af "Brimstone", som jeg ikke alene betragter som en hidden gem men også som et vaskeægte mesterværk.

    10/10

    Hold da op! Fed anmeldelse NightHawk. 

    Den er skrevet op til et gennemsyn i nær fremtid.

    Wayne10-10-23 17:19

  • ★★★★★1

    Hold da op! Fed anmeldelse NightHawk. 

    Den er skrevet op til et gennemsyn i nær fremtid.

    Mange tak for de pæne ord. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om filmen. :)

    Filmens musik, der er komponeret af Tom Holkenborg, er i øvrigt også fremragende:

    youtu.be/S2c-bVw9TyI

    NightHawk10-10-23 17:36

  • ★★★★★★1

    Mange tak for de pæne ord. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om filmen. :)

    Velfortjent - jeg lover at skrive nogle linier når jeg har set den :-)

    Filmens musik, der er komponeret af Tom Holkenborg, er i øvrigt også fremragende:

    youtu.be/S2c-bVw9TyI

    Lyder afgjort til at underbygge stemningen.

    Wayne10-10-23 18:32

  • ★★★★★★1

    Jeg mindes, at du engang lavede en artikelserie om Disney på kino.dk. Det var på den baggrund, at jeg gav dig stemplet "Disney-geek", og at jeg derfor regnede med, at du nok ser alt hvad de spytter ud med Disney logoer.

    Jeg har selv sprunget to af de nye "live-action" udgaver over: Pinocchio og Lady & Vagabonden. Jeg tror ikke, at jeg er gået glip af ret meget...

    Herudover har jeg aldrig fået set 90'er udgaven af Junglebogen med Sam Neill, eller Glenn Close udgaverne af 101 Dalmatinere.

    Hov - overså lige denne :-)

    Godt husket. Jeg er heller ikke stor fan af live-action filmene, så jeg ser dem kun i mangel af bedre. Glenn Close var en fin Cruella - dem så jeg fordi mine unger var lige i målgruppen på det tidspunkt.

    Wayne10-10-23 19:58

  • ★★★1

    Brimstone (2016)

    youtu.be/_oc0gzklT10

    I det brutale og barske vesten er der ingen kære mor, har den unge og stumme Elizabeth (Dakota Fanning) måtte sande igennem det meste af sit hårdt prøvede liv. Lige indtil den dag hvor hun ved tilfældighedernes spil lader sig gifte med den godmodige farmer Eli, som hun stifter yderligere familie med i form af deres fælles datter Samantha og stedsønnen Matthew. 

    Men en skæbnesvanger dag bliver horisonten dækket af ildevarslende sorte skyer og den umiddelbare idyl lider et nederdrægtigt og brutalt nederlag, da en allestedsnærværende og gusten prædikant (Guy Pearce) pludselig melder sin ankomst til det lille landsbysamfund. Inden længe har den moraliserende og selvudnævnte fandenivoldske frelser byen i et manipulerende jerngreb til Elizabeths store skræk.

    Alt imens hendes tilbagevendende traumer bryder ud i fuld flor qua det sjæleflænsende sammenstød med guds håndlanger, må Elizabeth grave dybt i sin hukommelse og på en rejse ned af mindernes smertelige allé, i håbet om at kunne bruge fortidens synder til at løse nutidens konflikter. Og dermed én gang for alle få bugt med den omsiggribende ondskab der igennem det meste af hendes liv har forsøgt at fordærve hendes martrerede krop og sjæl.

    ----

    Hvis man ikke vidste bedre kunne man snildt tro, at den hollandske instruktør Martin Koolhovens episke western var filmet i Amerika. Det er dog ingenlunde tilfældet, men de imponerende stilistiske tyske og spanske lokationer råder fuldstændig bod på dette og er på ganske overbevisende facon med til at danne illusionen om, at filmen rent faktisk har fingrene dybt nede i den amerikanske muld.

    Stemningen er dermed perfekt visualiseret, hvilket skaber en ydre ramme der er med til at løfte den personlige historie, som kommer gåsehudsfremkaldende intenst til udtryk i Dakota Fannings heroisk fightende Elizabeth, der ikke bare kæmper for respekt og anerkendelse men direkte overlevelse i en barsk verden, som er dikteret af mænd og religion. 

    Aprpopos det religiøse aspekt er "Brimstone" opdelt i fire kapitler med direkte henvisning til bibelen og fortalt i ukronologisk rækkefølge. Sidstnævnte gør på ingen måde filmen svær at følge men er derimod katalysator for, at Elizabeths blodige og vulgære dannelsesrejse udfolder sig som  et dybt fascinerende og spændende thriller-mysterium, man ikke kan undgå at blive grebet af.

    Ikke mindst fordi historien er virkelig godt skrevet og instrueret men i høj grad også på grund af, at "Brimstone" ikke er bange for at være grænsesøgende og i nogle scener grænseoverskridende i sin visualisering af sex, vold og kvindeundertrykkelse, samt religiøs fanatisme. Jeg sad flere gange undervejs og vred mig i lænestolen og tænkte, nu kan det da snart ikke blive værre for Elizabeth og de andre kvinder i filmen, og hver gang viste det sig at det kunne det sagtens blive...endda meget værre.

    De to absolutte modpoler ud i at understrege dette spilles af hhv Dakota Fanning og Guy Pearce som begge leverer en af deres bedste præstationer. Dakota Fanning er fremragende i en rolle, der i flere scener kun kan udtrykkes med ansigtsmimik og kropssprog, og hun får på blændende vis understreget en karakter der er tynget af afmagt og frygt men også besidder en trodsighed og kærlighed til livet, som man sjældent har set mage.

    Og som prædikanten uden navn er Guy Pearce suveræn i måden han eksekverer karakterens manipulerende ondskab på. Hele tiden listende rundt om folk med en  arrogance og en  petversitet der gør prædikanten til en af de mest modbydelige og mindeværdige skurke i western-genrens historie.

    De to hovedroller bliver desuden flankeret af en række solide biroller i skikkelse af Kit Harrington som charmerende gunslinger,, Carise Van Houten som prædikantens underkuede kone, og af Paul Anderson som nederdrægtig alfons. Sidstnævnte er i øvrigt bedst kendt som den hissige bror Arthur i gangster-serien "Peaky Blinders". 

    Jeg var på alle mulige måder dybt fascineret af "Brimstone", som jeg ikke alene betragter som en hidden gem men også som et vaskeægte mesterværk.

    10/10

    Spændende, den røg på listen til de 50 andre film der ligger i kø på Filmstriben :)

    Gormanden10-10-23 20:06

  • ★★★★★★0

    Red Rocket

    I 2015 lavede Sean Baker in film skudt på 3 iPhones. Tangerines var en ret realistisk indblik ind i en verden med transkønnede prostituerede. Det var ikke en nedtursfilm per se, men en slice-of-life-film. Den blev i 2017 af den fremragende The Florida Project - også en slice-of-life-film set fra en 6-årig og hendes liv. 

    Og i Red Rocket fra 2021 er det igen en flok personer, som kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen, der er i fokus. Ingen af personerne i de tre film er som sådan helte eller anti-helte - de er som personer, nu engang er. I Red Rocket er hovedpersonen så en tidligere pornoskuespiller, der kommer tilbage til small-town-Texas til hans kone, som han ikke har set i 17 år og hendes mor. Mere vil jeg ikke fortælle om handlingen.

    Simon Rex spiller den tidligere pornoskuespillere, Mikey Saber, og det gør han afsindigt godt. Han formår at lave en nogenlunde karismatisk type ud af et decideret røvhul. For Mikey Saber er en gigantisk narcissisist, der bruger alt og alle omkring ham og trækker dem med ned i sølet. Det virker ikke bevidst - han har sikkert fået et forkert verdensbillede efter mange år i pornobranchen - men ikke desto mindre, så er hans perspektiv meget navlebeskuende. Det er f.eks. hans skyld og ikke de kvindelige skuespilleres skyld, at hans pornofilm har vundet AVN Awards for bedste blowjob-scene i streg. 

    Jeg ved, at nogle herinde har kritiseret film for at have en hovedrollerindehaver, som man på ingen måde kan sympatisere med - men netop fordi Sean Baker ikke som sådan fordømmer, men bare fortæller en historie om nogle mennesker, som er som mennesker nu en gang er, så er der ikke brug for at sympatisere med Mikey Baker. I stedet for man en lille indblik i en lille bys liv ud fra en utrolig træls person.

    Nogen har tolket filmen som en allegori over Trump, andre har sagt, at Mikey repræsentere USA selv. Jeg ser det dog mere som et portræt af en egoistisk has-been, der prøver at overleve. 

    Faktisk var min umiddelbare karakter til filmen 8/10, men når jeg sidder og tænker den igennem og skriver, kan jeg godt mærke, at det faktisk er for lidt. For der er intet at udsætte på skuespil, instruktion, setting eller andet.

    9/10

    Guldager10-10-23 21:16

  • ★★★★★★0

    Et par korte ord om Danmarks Film 1940-49-boksen:

    Bolettes Brudefærd

    Den er egentlig fra 1938, men var med i boksen alligevel. Den foregår i en lille landsby med en masse skæve mennesker, og det er generelt en hyggefilm. Der er nogle sange i, som i modsætning til andre danske film fra 30'erne faktisk er til at holde ud at høre på.

    6/10

    ---

    Alle Går Rundt og Forelsker Sig

    En fin lille og let komedie om en korpige, der laver et væddemål om, at hun kan finde en mand. Den kendte danske sang, Alle Går Rundt og Forelsker Sig er herfra.

    7/10

    ---

    Thummelumsen

    Igen er vi en søvnig landsby - og filmen er også ret søvndyssende, så det passer meget godt

    5/10

    ---

    De Pokkers Unger

    En af de første danske film set fra børnehøjde. Børnene bor i forholdsvis slum, og for at få tiden til at gå, bestemmer de sig for at opklare en forbrydelse. 

    6/10

    ---

    Mordets Melodi

    En mordhistorie, som fungerer ganske fint. 

    7/10

    ----

    Det er en fin boks, der kan introducerer en til ældre danske film uden det er de sædvanlige lystspil med Ib Schønberg og Arthur Jensen...

    Guldager14-10-23 08:50

  • ★★★0

    Jeg ser en del horror og tilsvarende her i oktober, ligesom en masse andre også gør. Efter et par heftige stinkere, besluttede jeg mig for et gensyn med The Exorcist i går.

    Jeg så den for første gang meget sent i livet og efter at have fået at vide i årevis, at det er en af de mest skræmmende film nogensinde, var første omgang en noget flad fornemmelse.

    Jeg har så set den et par gange efterfølgende og sætter mere og mere pris på den ved hvert gensyn. Den tredje film er klart min favorit i serien, men den første film sniger sig stille og roligt ind på den. Ed Flanders og George C. Scott er dog svære at overgå.

    Men et godt gensyn og jeg tror at filmen nok ender med at få en fast plads blandt oktoberfilmene.

    NSF16-10-23 13:57

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen