Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★★★0

    Vi er også røget fuldstændig ud af planen. Og det er jo ret åndsvagt, da man sparer en masse penge. Men ved da, at i morgen skal vi ha noget indbagt laks.

    Jeg er pisse syg, så overvejer at gå i seng. Jane smører madpakker... Får travl gammel-dame-mandag i morgen, da alle kolleger er 75+. Det plejer at være en frygtelig dag, hvor jeg fortrækker til kontoret, og lader dem om at lave mad. (Problemet ved frivillige er, at man ikke kan fyre dem, og man skal stryge dem med hårene. Den ene af dem jeg har, er et modbydeligt menneske, som jeg havde sparket ud af døren på røv og albue, hvis jeg kunne!)

    davenport 8-10-23 18:32

  • ★★0

    som jeg havde sparket ud af døren på røv og albue, hvis jeg kunne!)

    Er det fordi hun kun har en arm, at du ikke kan få dig selv til det?

    HelmerJ 9-10-23 06:56

  • ★★★★★★0

    Flueknepper...

    davenport 9-10-23 15:23

  • ★★★★★★0

    Vi har noget indbagt laks, som sagt. Laver nogle stuvede nudler med porre julienne, gulerødder snittet med en skræller, røde pebere og ærter. Laver det i en flødesovs, og så er dén mandagsmiddag vidst hjemme. 

    I morgen er der forloren hare på arbejde. Selvfølgelig kom kødet frosset i dag, fordi jeg er så fucking elendig til at se på de små symboler, når jeg bestiller vare. Men det er sat til optøning, og er nok klar i morgen. Så skal jeg bare lige lave min vildtsovs (TM) og koge en spandfuld kartofler. (Og det gode er, at jeg æder alle enderne selv :D )

    davenport 9-10-23 15:58

  • ★★★★★★0

    Og det gode er, at jeg æder alle enderne selv

    Der er ikke noget bedre end kartoffel-ender!

    Skal lave perlebygrisotto i dag. Ret ligetil. Læg, hvidløg, perlebyg i smør og kogt ind med hvidvin, og så ellers langsom koges sammen med bouillon.

    Dertil svampe og Bacon samt ostebrød - som bare er brød vendt i olie, masser af cheddar ogbså i ovnen.

    Guldager 9-10-23 16:25

  • ★★★★★★0

    Korrektion: forloren hare-ender :D

    davenport 9-10-23 17:05

  • 0

    Gik forbi den lokale indiske og bestilte murgh vindaloo med naanbrød. Jeg har arbejdet 26,5 timers vagte her i weekenden, så orker ikke at lave noget i dag. Det var hårdt nok at komme ud af døren.

    Kan altid klare lidt indisk en gang imellem, men ikke for ofte da det også er lidt ensformigt. Ihvertfald indisk ala nordic 

    Kiyonji 9-10-23 18:34

  • ★★★0

    Jeg er ved at koge lidt ris. Der var virkelig meget mad tilbage på arbejde i dag, så jeg har slæbt kylling med hjem til 8 måltider, som bare kræver lidt ris eller noget ved siden af.

    NSF 9-10-23 18:41

  • ★★★1

    Jeg vil også have noget med ris, nemlig Boller i Karry. En fantastisk ret!

    'Dertil en gulerodssalat, hvor der er rosiner, ananas, fetaost og lidt citron i.

    Aranyhajú Nyárszépe15-10-23 16:37

  • ★★★★★★0

    Laver to kyllinger i hvidløg, forårsløg og rødløg. Wiskeysovs og lækkert ris... 

    davenport17-10-23 14:24

  • ★★0

    Tirsdag stod den på Chili con carne og børnearbejde, ældste nevøen Davenport Jr. blev under kyndig vejledning sat til at svede i køkkenet, hvilket endte ud i en lækker chili lavet af gammeldags oksesteg, chipotles, pinto og butterbeans, surdejs brød på siden og hakkert koriander på toppen.

    Onsdag, nachos med andendags chili og de sidste hjemmelavede jalapenos.

    I aften, mini forårsruller i airfryeren, vi mangler plads i fryseren og penge på kontoen, 2 fluer...

    HelmerJ19-10-23 08:47

  • ★★★★★★0

    Skal til metalfestival i weekenden, og starter på Blue Fin i Odense i dag kl. 14. All You Can Eat sushi og fri fadøl i 2½ time. Det er en god opvarmning! Og så skal jeg ikke tænke på mad resten af dagen.

    Sidst nåede vi tilsammen at bestille 16 øl, min kammerat og jeg.

    Fordi jeg nok er meget træt søndag, når det er overstået, har jeg lavet madplan for næste uge:

    • Mandag: Cajun-ris med rejer
    • Tirsdag: Stegte nudler med kylling
    • Onsdag: Pasta, pølser og chips
    • Torsdag: Kød, brun sovs, kartofler - kødet er ikke nærmere bestemt, men det finder jeg nok ud af inden da.
    • Fredag: Pia og Lauge er alene hjemme, og de har fundet en eller anden færdigret, de begge er vilde med.
    • Lørdag: Fiskefilet, persillesovs og kartofler. Tror jeg laver både af rødspætte og torsk.
    • Søndag: Pizza i sofaen. Hvis jeg har tid, hjemmelavet, hvis ikke fra Rosticceria.

    Guldager20-10-23 11:40

  • ★★0

    Har ikke så stor en appetit i aften, så menuen står på ekstra tyndskårede pomfritter, med ketchup og remoulade som dip...

    Ryder66625-10-23 20:00

  • ★★★★★★0

    Har ikke så stor en appetit i aften, så menuen står på ekstra tyndskårede pomfritter, med ketchup og remoulade som dip...

    Vildt - både ketchup - og remulade :-)

    Wayne25-10-23 22:28

  • ★★0

    Vildt - både ketchup - og remulade :-)

    Ja, jeg har for alvor overgået mig selv, rent kulinarisk ;-)

    Ryder66625-10-23 22:35

  • ★★0

    I går skulle vi ha Kimchi fried rice. Men jeg havde en valnøde salami som gik på dato, så den startede jeg med at brune af, det hele røg på en tykbundet pande i følgende rækkefølge 

    • valnødesalami i tern
    • bacon i tern
    • 1 rødløg
    • kimchi
    • 2 piskede æg
    • daggamle brune ris 
    • ekstra saft fra kimchi
    • pynt forårsløg i ringe

    HelmerJ26-10-23 07:01

  • ★★0

    I aften kommer den til at stå på Peking suppe, jeg har ligge kigge en opskrift for at se hvad der skal handles, jeg kunne læse mig til grøntsager skulle skæres ud i muntre stykker, det skal nok blive sjovt (mundrette stykker, jeg er træt). 

    HelmerJ26-10-23 07:35

  • ★★★★0

    Efter at have snakket lidt med Elwood om Pandasia, så kunne jeg ikke lade være med lige at smutte forbi det nærmeste asiatiske supermarked og få købt lidt ind, så nu er lageret igen fyldt med gochujang og msg, og fryseren har nu en ladning bao boller, så i morgen skal den stå på bao! Jeg har ikke lige fundet ud af om det skal være med glaseret svin eller sprød kylling (eller begge dele).

    dyg26-10-23 14:28

  • ★★★0

    Havde enligt tænkt mig Pita til aften, da jeg har en del grøntsager jeg gerne vil have brugt, men min arm er for smadret til at hakke i alt det. Jeg har i stedet købt i kalvefrikasse i Rema, hvor det blot skal tilsættes fløde (brug selvfølgelig den sunde flødeersatning). Dertil varmer jeg noget rodfrugtsblanding. 

    Aranyhajú Nyárszépe26-10-23 16:02

  • ★★★★★★0

    Troede at min søn var kræsen en overgang, men det tror jeg ikke længere. Han spiser både spidskålssalat, æg og rejer, myseost og alt muligt andet. Vigtigst af alt, så spørger han selv om at smage alt, han ikke har smagt (medmindre det er noget stærkt). Oksekød gider han ikke, fordi han ved, det bruger meget vand og er dårlig for klimaet. Kylling spiser han gerne.

    ----

    I aften står den på en veggie-ret, som er utrolig simpel og som jeg har skrevet om før: ris, grøntsager, cajunkrydderi og chorizo.

    Og apropos asiatisk, så lavede nogle virkeligt gode stegte nudler i tirsdags: et par æg kom i bunden af wokken og blandet sammen - de blev ikke stegt helt faste - og derefter tyndsnittede grøntsager. Så kogte nudler og det blev vendt rundt med en blanding af soya, sød chilisauce, yuzu, fish sauce og brun farin. Fandeme lækkert!

    Guldager26-10-23 16:23

  • ★★★★★★0

    Du får da forhåbentlig ikke så lille et menneske til at bekymre sig om klimaet?? De har sgu da nok at bekymre sig om i forvejen... :O

    davenport26-10-23 16:58

  • ★★★★★★0

    Du får da forhåbentlig ikke så lille et menneske til at bekymre sig om klimaet??

    Ikke med vilje nej. Men han opfanger jo alt, så det med vand er fra en casual samtale, jeg havde med Pia om vandforbrug af forskellige fødevarer. Jeg har også sagt til svigerforældrene, at de ikke skal se eller høre nyheder, når han er der, men det gør de vist alligevel.

    Han har også masser af spørgsmål om naturkatastrofer, sygdomme, Gud, evighed osv. Noget fra Youtube, noget aner jeg ikke hvor kommer fra.

    Når han låner bøger på biblioteket er det om miljø, evolution og klima...

    Guldager26-10-23 21:01

  • ★★0

    I aften står den på en frysepizza dr oetker ristorante prosciutto.

    Dvs med skinke og ost...spiser ikke på faste tidspunkter, men først når sulten melder sig...

    Ryder66626-10-23 21:30

  • ★★★0

    Synes jo det er sjovt med køkkenmaskiner og jeg kan også godt lide at kigge i genbrugsbutikker. Nu fandt jeg en æggekoger til kun 20 kr i loppeladen. Det er jo åndsvagt billigt, men man får jo så heller ikke nogen manual med. Afprøvede den i går og den virker. Det var så meningen jeg ville have haft blødkogte æg, men de blev hårdkogte. Det er nok bare spørgsmål om at give det noget mindre tid næste gang.

    Til aften bliver det til en Bondeomelet. Jeg har nogle porre, som jeg vil komme i.

    Aranyhajú Nyárszépe28-10-23 13:55

  • ★★★★★★0

    Der dukker mange mad-ting op på min facebook. Det er sjovt, at alle amerikanske ting, skal overpøses med ost. Der er ikke én, hvor der ikke kommer ost i på et tidspunkt. Det er så vammelt og fedt. Mange af tingene ser utrolig lækre ud - og skal der da lige en masse ost i også...

    Der er satme ikke noget at sige til, at de ligner mig...

    davenport29-10-23 14:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen