Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Synes The Exorcist er den bedste gyserfilm of all time. Ikke pga horror-delen, men generelt som film.

    Guldager16-10-23 14:49

  • ★★★★★★0

    Så Invasion of the Body Snatchers med Sutherland i aftes. Men den er sgu nok lidt for dateret. Kan godt lide det der 70er produktion, men hele set-upet er nok lidt lidt for letkøbt. 

    davenport16-10-23 15:58

  • ★★★★1

    Så Invasion of the Body Snatchers med Sutherland i aftes. Men den er sgu nok lidt for dateret. Kan godt lide det der 70er produktion, men hele set-upet er nok lidt lidt for letkøbt. 

    Jeg foretrækker selv versionen fra 1993 med Gabrielle Anwar. Den er herlig klam :-)

    S. Rico16-10-23 16:07

  • ★★0

    Synes The Exorcist er den bedste gyserfilm of all time. Ikke pga horror-delen, men generelt som film.

    Jeg så den i biffen i restaureret udgave, og mødte Linda Blair, der spiller hende den lille pige i filmen, nogle år senere

    Første dag var hun ikke i specielt godt humør men under hendes Q&A gjorde hun os opmærksom på at hun vistnok havde kendt nogle af orkanen Katrina's ofte, hvor hun indirekte undskyldte, hvis hun havde fremstået lidt gnaven. 

    Anden dag, var hun væsentligt mere imødekommende, og da hun så at jeg gerne ville have et selfie, stillede hun sig til rådighed. Så alt i alt en super fed oplevelse. Og hun var vistnok 51år dengang men hun så ret godt ud, alderen taget i betragtning...

    Ryder66616-10-23 16:51

  • ★★★0

    Så Invasion of the Body Snatchers med Sutherland i aftes. Men den er sgu nok lidt for dateret. Kan godt lide det der 70er produktion, men hele set-upet er nok lidt lidt for letkøbt. 

    Lyder til din oplevelse var meget lige med min (min letterboxd anmeldelse):

    Neither scary, freaky, nor creepy.

    Sadly, I just found it dated, and at times, downright comical. Many seventies genre flicks still deliver the goods, but this one didn't stand the test of time.

    You can't love every beloved movie, and I didn't love this one.

    4/10

    Essal16-10-23 17:36

  • ★★★1

    Jeg foretrækker selv versionen fra 1993 med Gabrielle Anwar. Den er herlig klam :-)

    Den skal jeg have genset ved lejlighed. Jeg kan huske at jeg virkelig ikke kunne lide den i sin tid, men da det er en film af Abel Ferrara fortjener den en chance til.

    NSF16-10-23 21:28

  • ★★★0

    Jeg foretrækker selv versionen fra 1993 med Gabrielle Anwar. Den er herlig klam :-)

    Den har jeg ikke set - men 6,0 på Imdb er jo ikke umiddelbart overvældende? Kan egentlig godt lide Sutherland udgaven, men længe siden jeg har set den.

    Gormanden17-10-23 23:38

  • ★★★★0

    Den har jeg ikke set - men 6,0 på Imdb er jo ikke umiddelbart overvældende? 

    Det er vist ikke så populært at sige at man godt kan lide 1993 versionen. 

    S. Rico18-10-23 16:09

  • ★★★0

    Det er vist ikke så populært at sige at man godt kan lide 1993 versionen. 

    Jeg tror mere at den er så relativt ukendt, at folk ikke rigtigt har en holdning til den. Jeg har indtrykket at selv Ferrara-fans glemmer at den eksisterer. 

    NSF18-10-23 16:32

  • ★★★★0

    Jeg tror mere at den er så relativt ukendt, at folk ikke rigtigt har en holdning til den. Jeg har indtrykket at selv Ferrara-fans glemmer at den eksisterer. 

    Det er også muligt. Jeg kan dog tydeligt huske, at den blev anmeldt i vores eget Bogart program på DR. Og det fik mig til at leje den, så snart den kom på VHS.

    S. Rico19-10-23 15:22

  • ★★★★0

    Nu hvor vi nærmer os Halloween, må det være tid til at få krydset nogle gysere af watch-listen.

    S. Rico19-10-23 22:53

  • ★★★★0

    Knock at the Cabin (2023)

    Dave Bautista er et stort brød, men der er samtidig noget vældigt sympatisk og tillidsvækkende ved hans ansigt. Hvilket den lille pige han møder i skoven åbenbart også synes. Men hvad mon pigens familie siger, når Leonard (Dave Bautista) senere banker på døren til deres hytte og siger, at de MÅ og SKAL lukke ham og hans venner ind?

    Og så er denne alternative home invasion film ellers i gang. Det er en forrygende interessant og underholdende start, der i den grad pirrer ens fantasi. For hvad i alverden har de dog gang i?

    Da plottet lidt senere bliver afsløret, og det viser sig, at disse personer mener det alvorligt, så falder spændingen også. For herfra kan handlingen næsten kun gå én vej, og der synes ikke at være flere es tilbage i ærmet fra instruktøren. Der er sålede ikke ligefrem tale om et nyt mesterværk, men det et fint lille comeback til M. Night Shyamalan, der for første gang i mange år giver os en ganske seværdig thriller.

    ★★★★☆☆

    S. Rico19-10-23 22:54

  • ★★★★0

    High Tension (2003)

    Fra en alternativ home invasion film til en mere traditionel en af slagsen. High Tension af en af de første film i New French Extremity bølgen. Og gennem det meste af filmen ligner det en helt almindelig home invasion film med en grum mand, der bryder ind i et hus og gør grumme ting ved beboerne.  Man får ikke noget at vide om hans motiver eller baggrund, andet end meget små hints.

    Skurken er desværre ikke skræmmende eller interessant nok til, at filmen bliver spændende. Der er nærmest intet plot - før til allersidst, hvor der kommer et markant tvist. Og det er nok et tvist man enten vil elske eller hade. Det føltes måske nyt og overraskende i 2003. Men i dag var det mest af alt en nå-oplevelse.

    ★★★☆☆☆

    S. Rico19-10-23 22:54

  • ★★★★0

    Men (2022)

    Fire år efter den fremragende sci-fi mystery gyser Annihilation kommer Alex Garland nu med noget, der ligner en jordnær fortælling om et helt almindeligt menneske.

    Jessie Buckley spiller kvinden Harper, der har lejet sig ind i et stort hus i en lille landsby. Hun har været igennem et dramatisk brud med sin kæreste og skal bruge opholdet på landet til at komme sig mentalt.

    I landsbyen møder hun den ene mere sære mandsperson efter den anden. Den ene af dem stalker hende i ”Adam kostume”, hvilket hun selvfølgelig melder til politiet. Problemet går dog ikke bare sådan væk, og det hele bliver mere og mere syret og weird.

    Filmen er klart stærkest i de første totredjedele. Sidste akt bliver mere en opvisning i body horror, end at det føles som om, at der er noget på hjerte i fortællingen. Men hold da op for en fed lydside og nogle herlige klamme scener til sidst.

    Det var så den tredje home invasion film i træk. Hvilket pudsigt nok var helt tilfældigt, eftersom jeg ikke havde læst om nogen af filmene på forhånd. Ret sjovt at se tre så vidt forskellige bud på genren.

    ★★★★☆☆

    S. Rico19-10-23 22:55

  • ★★★0

    Jeg er oppe på 17 gysere og tilsvarende i denne måned, planen er at se mindst 31.

    NSF19-10-23 23:31

  • 0

    Sad lige og så den nye trailer til Napoleon, det bliver hvis til 2 stk biografbilletter herfra, ser rigtig god ud :)

    Geekalot20-10-23 11:57

  • ★★★★0

    Cabin Fever (2002)

    Det er den klassiske gyserfortælling om en flok unge, der tager op for at holde en lille ferie i en øde hytte. Først er det fest, drikkeri og hor. Men så går der selvfølgelig noget grueligt galt. Denne gang er det ikke en egentlig morder, der er på spil. Men en mystisk hudsygdom.

    Det er mere en underholdende splatterkomedie end en gyser. Eli Roth’s gennembrudsfilm. Senere lavede han de to Hostel film, som også udforskede body horror - men på en noget mere scary måde. Der er også lavet to efterfølgere og et remake. Cabin Fever 2 er pudsigt nok lavet af Eli Roth’s gyserbody Ti West.

    ★★★☆☆☆

    S. Rico20-10-23 21:27

  • ★★★★0

    Infinity Pool (2023)

    Alexander Skarsgaard og Mia Goth spiller parret James og Gabi, som er på resortferie i et fattigt land, hvor det er forbudt at gå uden for resortets område. De møder et andet par, som lokker dem på en lille roadtrip. Det er alt sammen vældigt hyggeligt. Dvs. lige indtil de skal tilbage til resortet. Så går det galt. Rigtig galt!

    Rige arrogante turisters udnyttelse af deres position i fattige lande bliver sat helt på spidsen i denne gyser-satire. Men vi får også skildret, hvordan korrupte embedsmænd i de fattige lande udnytter turisternes pengepung. Budskabet er i hvert fald ikke til at tage fejl af i takt med, at den samme pointe bliver mejslet ind i sten igen og igen - og igen - gennem filmens sidste times tid. Det er lige lovlig repetitivt - men også voldsomt underholdende.

    Man kan dog ikke andet end tage hatten af for den yderst originale idé. Historien og de mange syrede scener glemmer man ikke lige med det samme.

    ★★★★½☆

    S. Rico20-10-23 21:27

  • ★★0

    The Godfather 3: Coda...

    Den svageste film i trilogien, men med en uventet og spændende sidste halve time, der kompenserer og forhindrer fra at give den bundkarakter. Filmen har tydeligvis et højere bodycount end de to foregående film, men den trækker for hårdt i nødbremsen og man bliver aldrig for alvor engageret i historien. Hvilket er ærgerligt, for den har nogle okay gode præstationer så potentialet ligger diskret og ulmer, men der er ikke det payoff man inderst inde sidder og venter spændt på....

    Bevares ikke nogen dårlig film, men bestemt ikke min favorit, som 2'eren, hvor jeg mener at have udråbt den til at være et noget nær mesterværk...

    Den sidste halve time, og samspillet med hovedpersonerne, gør, at jeg lander på 

    5/10...så altså en middelmådig score...

    Ryder66622-10-23 02:28

  • ★★★★0

    No One Will Save You (2023)

    Der er ingen tvivl om, at Kaitlyn Dever er en fremragende skuespiller. Hun har et super udtryksfuldt ansigt, og det er som om, at nogen netop derfor har tænkt, at det kunne være interessant at lave en gyser, hvor hun alene spiller på sit ansigt – uden at sige noget.

    For der er så godt som ingen dialog i filmen. Noget af tiden fungerer det udmærket, mens det andre gange virker påtaget.

    Man kan i hvert fald ikke klage over, at der er for meget eksposition. Det eneste man får er et par tekster på to gravsteder, som fortæller noget om baggrunden for hovedpersonens situation.

    Hun bor alene i et hus, som pludselig får besøg af nogle mystiske væsener. Og så er resten af filmen ellers én lang overlevelsestur. Filmen er langt mere interesseret i at vise den ene ”skræmmende” scene efter den anden – end at den vil fortælle en god historie. Med det resultat, at den hverken bliver skræmmende eller interessant. Her kunne noget mere eksposition om disse fremmede godt have hjulpet.

    Der er dog ikke en finger at sætte på Kaitlyn Devers præstation, som næsten hæver filmen op til at være ok.

    ★★½☆☆☆

    S. Rico29-10-23 14:29

  • ★★★0

    Så er Spooktober 2023 officielt overstået for mit vedkommende, selvom der stadig er et par dage tilbage. Jeg nåede at få set 31 film, hvilket var målet. Filmene med stjernemarkering er gensyn.

    Evil Dead Rise (2023)
    Halloween: The Curse of Michael Myers (1995)
    Freaky (2020)
    Night of the Comet (1984)
    The Mist (2007) *
    Frailty (2001)
    Ready or Not (2019) *
    Scream IV (2023)
    Creature from the Black Lagoon (1954)
    The Autopsy of Jane Doe (2016)
    Friday the 13th (2009)
    Freddy vs. Jason (2003) *
    Leatherface: The Texas Chainsaw Massacre III (1990)
    The Exorcist (1973) *
    The VVitch (2015) *
    Vacancy (2007)
    Maniac Cop (1988) *
    Barbarian (2022)
    Peninsula (2020)
    Dracula (1979)
    White Zombie (1932)
    House on Haunted Hill (1959)
    Sleepaway Camp (1983)
    Bram Stoker's Dracula (1992) *
    The Thing from Another World (1951)
    The Craft (1996) *
    The Addams Family (1991) *
    Beetlejuice (1988) *
    Blair Witch (2016) *
    Happy Death Day 2U (2019)
    The Purge: Election Year (2016) *

    Et par af de negative oplevelser:

    Evil Dead Rise - på papiret har den alt hvad den behøver for at være en "ægte" Evil Dead film, men der er et eller andet der mangler, som jeg ikke kan sætte finger på, så for mig står den som den dårligste i serien.

    Friday the 13th og Leatherface: The Texas Chainsaw Massacre III er begge to nogle af de dårligste film jeg har set i et godt stykke tid.

    Og lidt positive:

    Scream IV - nok min favorit i serien, jeg kunne dog godt have brugt lidt mere af Samara Weavings primalskrig.

    Creature from the Black Lagoon - Virkelig gode effekter og især fantastisk kameraarbejde.

    Barbarian - En rigtig god advarsel mod at bruge Airbnb.

    NSF29-10-23 22:08

  • ★★★★★0

    Soul Man (1986)

    På dansk: "Klassens sorte får". En film, der aldrig ville blive lavet i dag. Sidst jeg så den var måske i slutfirserne på TV1000, og jeg fik lyst til at se den igen. Måske ikke helt overraskende er den ikke at finde på nogen streamingtjenester, men hele film ligger gratis på YouTube.

    Mark er en ung privilegeret fyr, som er blevet optaget på den prestigefyldte Harward Law. Det går dog ikke helt som planlagt, da hans velhavende far pludselig beslutter, at Mark har bedre af at stå på egne ben og således ikke vil finansiere den dyre uddannelse. Så er gode råd dyre. Mark undersøger de ledige scholarships og finder ét. Der er dog et lille problem: Ansøgeren skal være sort. 

    Mark finder en pille, der gør ham sort og giver ham afrohår (jeg huskede det, som om det var skocreme), og så skal han ellers agere sort studerende - men dertilhørende cringe scener set med nutidens briller.

    Det er dog alligevel en ganske sød film, der udover komedien har fokus på ting som racial profiling fra politiet mod Mark og racisme (da hans forældre ved en fejl møder ham som sort, får de et chock - ikke fordi de kan genkende ham, men fordi han er en sort mand. Som faren siger efterfølgende: "Havde han en kniv? Jeg tror han havde en kniv!"

    Og hvem anden end James Earl Jones kunne spille den strenge og gnavne juraprofessor? :)

    7/10

    chandler75 4-11-23 13:24

  • ★★★★0

    The Flowers of War (2011)

    Et dejligt gensyn med Zhang Yimou’s rørende krigsdrama. Christian Bale er i topform som bedemanden, der til at starte med er meget lidt helteagtig, men som siden træder i karakter. Og så er der ikke mindst de to flokke af hhv. super charmerende kirkepiger og prostituerede, som vinder hans hjerte.

    Det kan godt være, at der i øjeblikket sker forfærdelige ting i Ukraine og Mellemøsten. Men det er desværre vand i forhold til, hvad japanerne gjorde i Nanjing. Heldigvis er der ikke alt for meget fokus på de grusomme ting, men mere på en rigtig god fortælling med masser af melodrama.

    ★★★★★☆

    S. Rico 4-11-23 23:18

  • ★★★★1

    Still: A Michael J. Fox Movie (2023)

    Et andet fremragende gensyn: Min familie skulle også lige se den, og den er bestemt værd at bruge yderligere 1½ times tid på.

    ★★★★★☆

    S. Rico 5-11-23 13:31

  • ★★★★1

    Killers of the Flower Moon (2023)

    Der var som ventet ikke super mange mennesker i biografen sådan en mandag aften lige efter Den Store Biografdag om søndagen. Men at sidde fuldstændig alene i en biografsal og se et stort værk af Martin Scorsese, det er jo absurd!!!

    Både De Niro og DiCaprio i en Martin Scorsese film. Det kan næsten kun gå godt. Skuespilsmæssigt har DiCaprio mere at arbejde med. Rollen som Ernest er meget speciel og udfordrende. Han skal både være sympatisk og et dumt svin. Han skal både virke som en dumpap og til tider udspekuleret. De Niros rolle er noget mindre, og den er ikke helt så spraglet, som man måske kunne ønske sig. Alligevel er det ham, der giver DiCaprio røvfuld i det interne opgør :-)

    Filmen har masser af Scorseses kendetegn. Der er lækre kamerature og et score, der konstant sætter tilskueren i den helt rette stemning. Production design er som sædvanlig også helt i top. Han får bygget en hel by op med et yderst autentisk western feel anno 1920’erne. Der er intet kulisse eller CGI over noget af det man ser. Og når man så tilføjer en fremragende historie og en bunke interessante personligheder, så går det hele op i en højere enhed.

    Jeg havde desværre fået spoilet en del af handlingen på forhånd. Men det gør egentlig ikke så meget. For efter det første kvarter, så er det ret tydeligt, hvad der kommer til at ske, og hvem der står bag. Så forvent ikke noget spidsfindigt krimiplot. Men nyd bare Martin Scorseses seneste (og forhåbentlig ikke sidste) storfilm.

    ★★★★★☆

    S. Rico 7-11-23 12:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen