For at være rigtig irriterende, så modtog jeg faktisk selv en kuvert fra amazon.com i dag, efter jeg havde skrevet. Den er sendt på nøjagtig samme måde som din, med PostNL og med en returadresse til en postboks i Holland. Men min er altså åbenbart strøget lige igennem.
Den eneste forskel, jeg kan se, er, at indholdet på din er korrekt angivet til 'dvd', hvor på min var det af en eller anden grund anført som 'electrical machinery and equipment and parts thereof'.
Der er ikke engang en amerikansk adresse på indlægssedlen, så det eneste, der berettiger fortoldningen, er, så vidt jeg kan se, at værdien på sedlen er angivet i dollars.
Jeg har læst, at de engelske toldere skulle have luret det der trick med at pakke forsendelser fra USA om på et lager i EU og så forsyne dem med en ny, lokal returadresse, inden de bliver sendt videre til modtageren. Men jeg synes ikke, at jeg har set, de danske toldere gøre det samme før din?
De pakker fra amazon.com, som jeg selv fik snuppet sidste år, var allesammen sendt direkte fra USA til mig og altså udenom deres europæiske lagre.
Ok, det er da lidt interessant. Jeg har prøvet at skrive til PostNord og spiller lidt uskyldig/dum, og har spurgt om det kan passe at jeg får en regning, når pakken ser ud til at komme fra Holland. Hvis det ikke spiller, prøver jeg at give Amazon en mail, for at "klage min nød".
Jeg har dog også nogle andre på vej fra Amazon.com, så jeg bliver lidt ked af det, hvis de alle ryger i fælden, især fordi Amazon har delt en ordre over tre forsendelser.