Han ved overraskende nok en hel del om citere biblen, for en bondeknold at være ;) Nuvel, det var den tilgang Scorsese tog med karakteren og jeg er ikke nødvendigvis enig med ham. At hans vrede får afløb i tredje akt, kan jo skildres på 117 måder. Jeg synes blot det blev for meget og less is more fungerede jo fint i originalen. Men respekt for Scorsese ikke blot gentog formlen, men som Søren er inde på, så begynder filmen at have noget parodisk over sig, som ikke helt fungerer.
Noget i retning af 8 ud af 10 af de psykopater, jeg har oplevet på nært hold i det virkelige liv (i provinsbyens dårlige miljø, i butikker hvor de var truende overfor butikspersonalet, i slagsmål eller tilløb til samme ... o.s.v.) har opført sig på den der hysterisk råbende og voldsomme måde.
Og med hensyn til "karikeret", så er der ingen, der som psykopater kan virke overgearede og teatralske, når de for at få opmærksomhed og/eller for at retfærdiggøre sig skal dramatisere og spille deres skuespil for andre. Jeg behøver desværre (*langt, dybt suk*) ikke gå længere end til en af mine egne naboer, hvis familieopgør, kæresteskænderier og konflikter med venner altid skal foregå enten for åbne vinduer eller i mobiltelefon stående ude i baghaven, så alle og enhver kan følge med i det. Jeg har f.eks. overhørt en telefonsamtale, mens jeg var i haven: Det ene øjeblik lyder hun sød, smiskende og uskyldig, det næste øjeblik truer hun med dyb, hvæsende stemme personen i den anden ende af røret, og lidt efter råber og skriger hun hysterisk som en anden heks (og jeg taler om det mest skingre og øredøvende skrigeri, du overhovedet kan forestille dig!) - og hun kan glide ubesværet og lynhurtigt fra den ene personlighed/stemmeføring til den anden, så man næsten tror, at det er TO forskellige personer, der skændes med hinanden, selvom der altså kun er hende selv fysisk til stede. Og det er praktisk talt HVER dag! (Min kone og jeg skal heldigvis snart flytte, godt nok af andre årsager, men savne hende naboen kommer vi ikke til.)
Har du set den kæmpe forestilling, som psykopaten Walter Keane fremfører i retssagen i Tim Burtons autentiske drama "Big Eyes"? Hans opførsel her virker parodisk og karikeret, men fakta er, at hans opførsel var endnu værre i virkeligheden, og at de havde "downplayed" den til filmen.
Så det, du og andre kalder for "karikeret" og "parodisk", er den skinbarlige virkelighed - det er sådan visse typer af psykopater fører sig frem.
Psykopaten, der som følge af raseri og hævnlyst er åbenlyst i gang med at terrorisere andre og øve vold, alt imens han er helt rolig og kold, ja, nærmest har en smilende, gentleman-agtig attitude, er vist et ekstremt sjældent fænomen, der mere ses i fiktionens verden end i den virkelige verden.
EDIT: "Åbenlyst i gang med at terrorisere ..." Altså: ÅBENLYST dér på stedet og midt i situationen.