9 april (2015)
Jeg læste et sted noget om, at det var et spinkelt oplæg, at lave en film om den danske modstand, da Nazityskland invaderede landet i 1940, da modstanden havde været lille og hurtigt overstået. Det synes jeg er lidt noget vrøvl, da jeg mener man kan få en fortælling ud af det meste, alt efter fokus og vinkel på det man rent faktisk vil fortælle med det.
Her er historiens fokus på de danske soldater, der mod bedre vidende forsøgte at forsvare fædrelandet og hvad de stod med både før, under og egentlig også efter, selv om den del fylder ret lidt. Desværre forbliver filmen alligevel forbavsende letforglemmelig , da man ganske enkelt ikke fattes interesse nok for selvsamme soldater. Teknisk er den egentlig fint lavet, selv om man sine steder måske lidt fornemmer, at danske film ikke altid har budgettet til at skildre når store historiske krigsmaskiner ruller over landet.
Bedømmelse: 6/10
Under sandet (2015)
Der gemmer sig en rigtig god, fængende og human beretning her, bygget på et stykke Danmarkshistorie. Den er ekstremt velspillet, flot lavet og narrativ virkelig godt fortalt. Som film er den også bedre end min rating. Jeg kunne bare ikke lade være med at blive en anelse påvirket af, at jeg synes der var pillet lidt rigeligt ved fakta.
Nuvel, det gøres der jo ofte i film, også selv om historien som her, kunne fungere lige så godt, uden at fixe på realiteter. Men når følelsen af en moderne politisk agenda sniger sig ind på mig, som baggrund for at ændre på historiske fakta, mere end for blot dramaets skyld, så jeg begynder at føler at filmen måske egentlig gerne vil manipulere lidt rigeligt med mig og det generede mig egentlig lidt..
Bedømmelse: 7/10