Vi er lige kommet hjem fra Tyskland. Først fulgte vi efter en lastbil, der slingrede helt vildt. Jeg underrettede politiet, som jeg sad med i røret fra Christiansfeld næsten til grænsen. Så havde ham betjenten hørt forkert, og blev mopset på mig, over at vi havde passeret det sted patruljen holdte. De gad ikke gøre mere ved det, men de fik da nummerpladen. Det blev jeg sgu lidt pissed over! Jeg kunne også bare ha ladet være, og så kan han iøvrigt lære at bruge en vatpind!
Så hørte vi musik. (Mezzanine med Massive Attack) Ungerne bad mig slukke for det "musik fra gamle dage..." suk!
Men nu har vi en masse forsyninger i hus. Fakta i Niebull har bland selv slik til 3,95 pr 100 gr. Vi har flere kilo med hjem...