Trailer: Art the Clown spolerer julehyggen i første teaser til "Terrifier 3"

Den bindegale klovn er endnu en gang klar til at terrorisere sagesløse uskyldige.

Meget kan siges om Damien Leones "Terrifier"-filmserie, men man kan ikke beskylde dem for at holde igen. 

Da den anden film i rækken fik premiere sidste år, fik den så meget omtale grundet abnorme mængder blod og splat, at filmen formåede at indtjene over 15 millioner dollars på verdensplan, hvilket må siges at være i den fine ende for en B-film-splatter på lavbudget.

Rygterne vil vide, at visse seere kastede op og besvimede under visningerne, og hvis der er noget, der kan trække publikum i biffen, så er løftet om potentielt at ørle ned i sine popcorn.

Læs også: Moovys anmeldelse af "Terrifier 2"

Nu er der så en tredje film i serien på vej, og vi kan roligt forvente, at der atter en gang bliver lagt op til et blodbad i fællespoolen. Instruktør Damien Leone har også på forhånd lovet, at den næste film i rækken vil være endnu mere grænseoverskridende, hvilket teaseren også fint antyder.

I "Terrifier 3" er der ikke så meget nyt under solen. Art the Clown - som teknisk set mere ligner en mimer - er atter en gang på krigsstien, og denne gang går det så desværre også ud over julehyggen.

Filmen er sat til at få premiere i løbet af oktober næste år, så der dog stadig lidt ventetid endnu. Indtil da kan teaseren dog ses lige her:

Kommentarer

Art the Clown spolerer julehyggen i første teaser til "Terrifier 3"

  • ★★★★★0

    Bliver dæleme dejligt endelig at slippe for den evindelige "er 'Die Hard' den bedste julefilm?!"-snak efter 2024...

    The Insider14-11-23 13:03

  • ★★★★★1

    Bliver dæleme dejligt endelig at slippe for den evindelige "er 'Die Hard' den bedste julefilm?!"-snak efter 2024...

    Dude vi har da også Violent Night :)

    Elwood14-11-23 14:08

  • ★★★★★0

    Dude vi har da også Violent Night :)

    Nåja for fanden! :-D

    The Insider14-11-23 14:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen