Rampage 2. Du anmelder bare igen, Nicki :)

Trailer: Blodet flyder og kropsdele flyver i seneste "The Predator"-trailer
Det bliver vildt, det bliver voldsomt, og det bliver helt sikkert blodigt!
Seneste trailer til "The Predator" er netop landet og kan ses herunder, og der er i dén grad fuldt knald på løjerne!
I filmen må en håndfuld mere eller mindre afdankede marinesoldater sammen med et par forskere og en lille dreng tage kampen op mod truslen fra det ydre rum. Denne gang er det ikke kun et spørgsmål om menneske mod rumvæsen, men andre predators må også lade livet i kampen mod en endnu værre (super)predator, der endda har taget sin voldsomt grimme astrohund med på jagt.
Shane Black – der selv spillede med i originalen fra 1987 – har instrueret, og på rollelisten finder vi blandt andre Boyd Holbrook ("Narcos"), Olivia Munn ("The Newsroom") samt Keegan-Michael Key ("Key & Peele").
Snart på Moovy: Moovy TV er som eneste danske medie inviteret til presse-junket i Madrid for at interviewe folkene bag "The Predator", herunder Shane Black, Boyd Holbrook og Olivia Munn. Hele interviewet kan ses omkring premieredatoen!