Den udgave af Jean Grey kan “man” jo altid nyde at se lidt på
Trailer: Jean Grey slippes løs i sidste trailer til "X-Men: Dark Phoenix"
"X-Men"-sagaen afrundes til juni.
20th Century Fox har nu løftet sløret for den sidste trailer til "X-Men: Dark Phoenix". Superheltefilmen lukker ned for "X-Men"-filmserien, som har kørt siden 2000.
Med "X-Men: Dark Phoenix" fortælles historien om, hvordan mutanten Jean Grey blev til Dark Phoenix. Filmen foregår 10 år efter "X-Men: Apocalypse", og den kraftfulde gruppe af X-Men betragtes nu som helte i offentligheden. Men da Jeans kræfter vækker den unge mutants mørke side, splittes gruppen som resultat af den eksplosive konflikt. Samtidig melder en gådefuld kvinde sin ankomst og blander sig i affæren – mens det onde broderskab af mutanter som altid lurer i baggrunden.
Filmen byder på gensyn med skuespillere som James McAvoy, Michael Fassbender og Jennifer Lawrence, mens "Game of Thrones"-stjernen Sophie Turner spiller titelrollen som mutanten Jean Grey. Jessica Chastain dukker op som den mystiske kvinde, der ved lidt mere om Phoenix-kræfterne, end hvad godt er.
Simon Kinberg har skrevet tre tidligere film i serien og får nu sin instruktørdebut med "Dark Phoenix", der har dansk premiere 6. juni. Du kan se den nye trailer til filmen herunder: