Trailer: "Megalopolis": Første grandiose trailer til Francis Ford Coppolas stjernespækkede sci-fi-storfilm

Efter flere årtiers arbejde er manden bag "The Godfather" og "Dommedag nu" omsider klar med sit måske mest ambitiøse projekt til dato.

Som vi skrev tilbage i foråret 2022 her på Moovy, så har Francis Ford Coppola brugt godt 800 mio. kroner fra egen lomme på at finansiere "Megalopolis" – et drømmeprojekt, som Oscar-vinderen bag "The Godfather"-trilogien, "The Conversation" og "Dommedag nu" har nørklet med siden 1980'erne.

Og efter flere årtiers mislykkede forsøg på at komme ud af starthullerne er Coppola nu klar til at fremvise "Megalopolis" for verdens biografgængere. Filmen er tilmed en af årets kandidater til Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes.

Og nu har Coppola selv udgivet den første trailer til filmen på sin egen YouTube-kanal, og smugkigget kan også ses herunder.

Læs også: Al Pacino: Den første "Godfather" er den bedste

På sin YouTube-side skriver Coppola i øvrigt selv: "Vores nye film, 'Megalopolis', er det bedste værk, jeg nogensinde har haft æren af at stå i spidsen for." Store ord fra manden bag flere af det 20. århundredes mest toneangivende værker, og vi får at se, om "Megalopolis" kan leve op til den 85-årige filmmagers store ord.

"Megalopolis" er en slags eventyrlig sci-fi-film, der udfolder sig i et alternativt, moderne USA. Her skal byen New Rome, som er bygget oven på New Yorks ruiner, forandres, hvilket fører til en konflikt mellem den geniale arkitekt Cesar Catilina (Adam Driver) og borgmesteren Franklyn Cicero (Giancarlo Esposito). Den grådige borgmester ønsker at bevare den status quo, som Catilina higer efter at udfordre – og midt i dén konflikt finder vi Ciceros datter, Julia (Nathalie Emmanuel), som er splittet på grund af sin kærlighed til Catilina.

Ud over de nævnte navne har "Megalopolis" også skuespillere som Aubrey Plaza, Shia LaBeouf, Laurence Fishburne, Dustin Hoffman, Jason Schwartzman, Talia Shire og Jon Voight på rollelisten.

"Megalopolis" er i øjeblikket på udkig efter distributører – både i og uden for USA – så premieredatoen er p.t. ukendt, men traileren kan under alle omstændigheder ses her:

Kommentarer

"Megalopolis": Første grandiose trailer til Francis Ford Coppolas stjernespækkede sci-fi-storfilm

  • ★★★★★4

    I just don't know... synes lidt det ligner en overproduceret og overpoleret filmskolefilm. Glæder mig dog til dokumentarene om dens skabelse!

    www.theguardian.com/film/article/2024/may/14/has-this-guy-ever-made-a-movie-before-francis-ford-coppola-40-year-battle-megalopolis

    The Insider14-05-24 15:53

  • ★★★★★★0

    I just don't know... synes lidt det ligner en overproduceret og overpoleret filmskolefilm. Glæder mig dog til dokumentarene om dens skabelse!

    www.theguardian.com/film/article/2024/may/14/has-this-guy-ever-made-a-movie-before-francis-ford-coppola-40-year-battle-megalopolis

    Enig - og lidt et freakshow - forhåbentligt på den gode måde.

    Wayne14-05-24 16:00

  • ★★★0

    Jeg forstår ikke helt hvordan traileren kan sige "only in theaters 2024", når der ingen dato eller distributør er fundet? Vi er snart halvvejs i 2024, og distributøren kan vel også ende med at være på streaming, eller have krav til ændringer i filmen som tager tid.

    MOVIE100014-05-24 16:15

  • ★★★★★0

    Jeg tænker, de måske godt tør at sige det uden at jinxe, når nu den ryger på Cannes her om straks – og så har et par distributører købt den til bl.a. Østrig og Schweiz, så hvis de får den ud i år dér, så er sætningen i det mindste teknisk set korrekt :-D

    The Insider14-05-24 16:22

  • ★★★2

    Jeg bliver meget overrasket, hvis ikke den går hen og bliver ét af de allerstørste økonomiske flops i filmhistorien. Jeg kan på ingen måde se den alene tjene produktionsbudgettet hjem. Det virker den kære Francis nu heller ikke specielt optaget af, og målet for Coppola ser dog også ud til at være mere et ego-projekt betalt af egen lomme end et biohit rettet mod et betalende publikum. Mon ikke, at en af streamingtjenesterne samler op på den i Cannes og Coppola får dækket lidt af omkostningerne den vej. Bare den som minimum er bedre end traileren, for nøj, den virker prætentiøs og skidt produceret. 

    Dolphinfriendly14-05-24 16:43

  • 0

    Måske jeg ikke ved nok om projektet, men efter min mening er det netop ikke et ego-projekt, når han selv har postet sine egne vin penge i projektet. Han giver os noget, som han har investeret sindsyg mange penge i, som ikke først og fremmest handler om at tjene penge.

    Sichlau14-05-24 18:18

  • ★★★1

    Med ego-projekt mener jeg, at det er en film som Coppola laver for sig selv, mere end for et publikum. Jeg tror egentlig, at han er helt ligeglad med pengene. 

    Dolphinfriendly14-05-24 18:31

  • 0

    Med ego-projekt mener jeg, at det er en film som Coppola laver for sig selv, mere end for et publikum. Jeg tror egentlig, at han er helt ligeglad med pengene. 

    Tja du har nok ret, det er nok aldrig godt når filmskabere er helt i den ene eller anden lejr. Hvis han havde lavet den kun for sig selv, men med et budget på 1 million dollars, havde man nok ikke rynket på næsen af det. Han har i det mindste skabt en masse arbejde til branchen.

    Sichlau14-05-24 18:44

  • ★★★1

    Måske jeg ikke ved nok om projektet, men efter min mening er det netop ikke et ego-projekt, når han selv har postet sine egne vin penge i projektet. Han giver os noget, som han har investeret sindsyg mange penge i, som ikke først og fremmest handler om at tjene penge.

    Det kommer jo lidt an på hvordan man definerer et ego-projekt. Der er jo en "genre" der kaldes egosploitation, hvor filmskaberen selv betaler for at filmen bliver til, men også skriver, instruerer og spiller hovedrollen typisk. Og nu og da kan man være så heldig at vedkommende også har skrevet musikken!

    NSF14-05-24 19:59

  • 1

    I just don't know... synes lidt det ligner en overproduceret og overpoleret filmskolefilm. Glæder mig dog til dokumentarene om dens skabelse!

    www.theguardian.com/film/article/2024/may/14/has-this-guy-ever-made-a-movie-before-francis-ford-coppola-40-year-battle-megalopolis

    Coppolas karriere er jo også stadig i den spæde ungdom! Han skal nok blive til noget stort en dag!

    larsnoergaard14-05-24 22:07

  • 0

    Hvornår har han senest lavet en god eller fremragende film. Det er vist ved at være et par årtier siden.

    Kiyonji14-05-24 23:06

  • 0

    sær og kedelig.

    ccbj15-05-24 09:11

  • ★★★★0

    Bevares. Jeg er nysgerrig...hvilket desværre sjældent sker i disse(Akke-Ja*)dage :-P

    *Men Jeg har min trøste plaid & min gyngestol, medens jeg ser GODE-gamle film fra før; al verdenens riger og lande gik a'..#X♥☮☠️/¤(koloenormt DYBT SUK) 

    Gasivodo18-05-24 00:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen