Yes endelig noget mere fokus på den her, det er begrænset jeg har set skrevet om det, men allerede fra den første teaser var jeg hooked, World building, set design og hele den visuelle stil til karakterne ser så godt ud, og af manden bag den bedste af de nyer Star Wars film, så er jeg fyldt med spænding for at se ham og hans nye projekt.

Trailer: "The Creator": Ny actionfyldt trailer til "Rogue One"-instruktørs nye sci-fi-film
Gareth Edwards vender tilbage til science fiction-genren, men denne gang udspiller krigen sig i fremtiden og på Jorden.
Kunstig intelligens – eller artificial intelligence (A.I.) – er mildest talt et brandvarmt emne i øjeblikket.
Ud over at brugen af A.I. i en vis udstrækning er skyld i de to strejker, der netop har lammet Hollywood, så er en løbsk A.I. også skurken i den nye "Mission: Impossible"-film, mens "Oppenheimer"-instruktøren Christopher Nolan også har udtrykt bekymring for teknologien for nylig.
Og kunstig intelligens er også omdrejningspunktet i den kommende sci-fi-actionfilm "The Creator", som er instrueret af Gareth Edwards ("Godzilla", "Monsters", "Rogue One: A Star Wars Story"). 20th Century Studios har netop frigivet en ny trailer til filmen, som kan ses herunder.
Se også: Ny episk trailer til "Dune: Del 2"
Edwards har også udtænkt historien til "The Creator", mens han har skrevet manuskriptet sammen med Chris Weitz, som også samarbejdede med Edwards på den førnævnte "Star Wars"-spin-off.
Filmen foregår i en nær fremtid, hvor mennesker og intelligente maskiner bekriger hinanden. John David Washington ("Tenet") spiller soldaten Joshua, der hyres til at opsnuse og likvide den såkaldte Creator, som står bag den avancerede kunstige intelligens, og som angiveligt har bygget et våben, der kan udslette menneskeheden for altid. Men da Joshua opdager, at det dødsensfarlige våben er en menneskelignende robotpige, bliver hans loyalitet sat på prøve.
"The Creator" udkommer i biograferne den 28. september.