Anmeldelse: Babylon

Manden bag "La La Land" har kreeret en ny kærlighedserklæring til fortidens Hollywood, som er ujævn, men også uimodståeligt underholdende.

Blot to minutter inde i "Babylon" forsøger to mænd, svedige og stakåndede, at skubbe en elefant op ad en stejl bakke på vej til en overdådig fest i 1920'ernes Hollywood, da det kolossale kræ pludselig frigiver en fontæne af elefantekskrementer. Badet i lort når de uheldige gutter frem til gildet, hvor hundredvis af halvnøgne gæster danser gennem en sky af kokainstøv, alt imens en dværg, kun iført boxershorts og butterfly, svinger en kæmpe penisballon.

Ja, som man kan læse, så er "Babylon"... lidt for meget. Helt fra start. Og med en spilletid på næsten 200 minutter er her vitterligt for meget af det meste. For mange scener. For mange forskellige fortællinger, der involverer for mange karakterer. Men i en tid, hvor Hollywood næsten kun poster store summer i idéfattige fortsættelser og superheltefilm, er det fandens forfriskende at møde en storfilm, der er for meget af det gode – ikke for lidt. Som er for ambitiøs.

Og netop ambitioner er det gennemgående tema i "Babylon". Historien har tre centrale spillere, som hver især kæmper for at sætte sit aftryk på Hollywood: det aldrende stumfilmsikon Jack Conrad (Brad Pitt), det fandenivoldske stjernefrø Nellie LaRoy (Margot Robbie) og den ressourcestærke immigrant Manuel "Manny" Torres (Diego Calva), der lægger ud med at skubbe skidende elefanter, men som drømmer om at producere de næste Hollywood-hits.

Pitt, Robbie og Calva indgyder så megen charme, gåpåmod og omsorgsfuldhed i deres tre drømmere, at man prompte knytter sig til dem og deres skæbner. Med det trekløver giver Chazelle os et uvurderligt anker, som vi klamrer os til gennem det hedonistiske Hollywoods vildskab og virak. Robbie er decideret inspirerende som Nellie, der kæmper bravt for at løsrive sig fra en traumatisk fortid og en parasitisk far i sin søgen efter succes og frihed. Og den relativt ukendte Calva er en mindre åbenbaring som den driftige Manny, der er fanget i skyttegraven mellem kunstnerne, der vil slippe den altomfattende kreativitet fri, og de konservative kræfter, som forsøger at tæmme kunsten med censur og racistiske restriktioner.

Og Pitt har aldrig været bedre. Jack Conrad er en skuespiller, der allerede funkler på filmbranchens stjernehimmel, men som stadig drømmer. Drømmer om at skære igennem al den falskhed og fiktion, som har præget flere forliste ægteskaber, en karriere foran kameraet og en omgangskreds af overfladiske skødehunde, og finde frem til noget ægte og uforfalsket. "Babylon" er ofte ekstremt morsom i sin overgearede galskab, men den er glimtvis også enormt bevægende. Især takket være Pitts rørende sårbarhed.

Også Tobey Maguire gør indtryk som en ligbleg gangsterboss med en hårrejsende latter, og Jean Smart er sensationel som klummeskribenten Elinor St. John, der – over for Conrad – leverer en fantastisk monolog om de levende billeders udødelighed, som i sig selv bør sikre manuskriptet en Oscar-nominering. Filmens trailers får desværre "Babylon" til at ligne en endeløs kavalkade af skrupskøre optrin. Men i virkeligheden er "Babylon" delt op i flere lange, relativt selvstændige sekvenser, og de fleste af dem er fænomenale – fra den førnævnte elefant, der agerer party crasher, over en storslået filmoptagelse, hvor tusindvis af statister strides i ridderkostumer, til en frygtindgydende fest i Los Angeles' katakomber, hvor både den moralske fordærv og de blodtørstige alligatorer slippes løs.

Damien Chazelle vil gerne fortælle så meget om så mange facetter af oldtidens Hollywood, som tydeligvis står hans hjerte nært, at han snubler lidt med garnet, når vignetterne skal strikkes sammen. Der springes for meget i tid, sted og rum, så enkeltdelene i "Babylon" ender med at være mere værd end deres samlede sum. Men når de dele sprudler af førsterangs filmkunst, fra det førnævnte skuespil over Justin Hurwitz' majestætiske musik til uforlignelige billeder, kostumer og kulisser, så accepterer man altså gerne nogle små bump under den uforglemmelige rutsjetur.

Se og hør "Babylon" i 4K med Dolby Atmos-lyd i FORMAT Biograf. Bestil billetterne her.

Babylon

Kommentarer

Babylon

  • ★★★★★★1

    Lyder som en fest man er nødt til at opleve.

    Wayne19-01-23 10:36

  • ★★★1

    For en film der så desperat prøver at virke vild og larmende er den forbavsende kedelig og intetsigende. Tomme tønder buldrer mest.

    Jeg var ellers vild med La La Land, men det her var godt nok skidt.

    Essal20-01-23 21:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen