Anmeldelse: Blade Runner 2049 (Blu-ray)

"Blade Runner 2049" er langt fra så subtil som sin forgænger, og visse steder udpensles og understreges de eksistentielle elementer rigeligt.

Det skelsættende mesterværk "Blade Runner" var et økonomisk flop, da filmen først udkom i biograferne. Instruktøren Ridley Scott gav dog ikke så hurtigt op på et af sine hovedværker, og efter en Director's Cut blev den et enormt hit især på hjemmemarkedet. Da en efterfølger blev annonceret, må producerne samt filmselskaberne have haft den langvarige kamp mod økonomisk succes i baghovedet, for "Blade Runner 2049" kan ikke have været en nem film at sælge. Med sin amerikanske R-rating, langsomme tempo, dyre produktion, tunge temaer og en spilletid, der nærmer sig de tre timer, har den haft svært ved at indtjene sine omkostninger i biografen. Selv ikke de meget positive anmeldelser kunne redde den. Det går dog godt på hjemmemarkedet, og måske kan den med tiden ende nogenlunde på samme rute som originalen.

"Blade Runner 2049" dykker dybere ned i franchisens dystopiske miljø, hvor replikanter stadig anses som en trussel mod menneskeheden. Her kommer replikanten og politibetjenten K (Ryan Gosling) på sporet af et barn født af en replikant. Som puslespillet langsomt bliver samlet, inddrages ikke alene den gigantiske Wallace-koncern og dennes utvivlsomt ondskabsfulde leder Niander (Jared Leto), men også en gammel kending – blade runneren Deckard (Harrison Ford).

Denis Villeneuve blev instruktøren, der skulle løfte den tunge arv efter Ridley Scott, og han er på mange måder det helt rigtige valg. Han slog sit navn fast med film som "Prisoners" og "Sicario" og beviste med "Arrival", at han sagtens kunne tackle tunge sci-fi-temaer. Hans audiovisuelle still klæder "Blade Runner"-universet umådelig godt, og resultatet er et sanseligt bombardement af de helt sjældne. Effekterne, billedsiden, lydsiden og den aggressive score gør "Blade Runner 2049" til en engagerende neo noir, der fastholder interessen til slut. Villeneuve forholder sig respektfuldt til oplægget og tilføjer samtidig nye elementer, der uddyber de temaer, som den første film udforskede subtilt.

"Blade Runner 2049" er dog langt fra så subtil som sin forgænger, og visse steder udpensles og understreges de eksistentielle elementer rigeligt, og forskellen på det gode og det onde har fået en langt mere markant grænse. Det tydeliggøres meget igennem filmens anonyme skurk Niander, som Jared Leto ikke formår at vende til en interessant figur. Noget af mystikken omkring "Blade Runner" bliver også frarøvet unødigt i en fortælling, der meget gerne vil stå på egne ben, men konstant kigger sig tilbage over skulderen. Allerværst er det, når Deckard inddrages i filmen, selvom Harrison Ford ikke har været så nærværende længe. "Blade Runner 2049" bliver her alt for tilbageskuende, men Deckard tilføjer alligevel en nødvendig varme i en ellers meget kold film.

Det gennemgående kærlighedstema mellem replikanten K og den kunstige intelligens Joi (Ana de Armas) ender som filmens stærkeste element, der med små armbevægelser fortæller en kynisk sandhed, som de fleste film forsøger at undgå. Gosling er det perfekte valg i rollen som K, der med sit introverte skuespil fungerer som en troværdig replikant med store følelser bag de halvdøde øjne. Netop følelser er dog noget, som Villeneuve fortsat har svært ved at tackle, og "Blade Runner 2049" ender ikke med det store emotionelle pondus, som er tilsigtet. Heldigvis har filmen mange andre kvaliteter, især æstetiske, der tåler optil flere gensyn.

Billede & Lyd

"Blade Runner 2049" er skudt i 3.4K og færdiggjort i 4K, hvilket gør billedet til en ren nydelse at se på. Kombinationen af Villeneuve og kameramanden Roger Deakins kommer virkelig til sin ret gennem det skarpe og detaljerige billede, der byder på en nær perfekt kontrast, både hvad angår belysning og farver. Filmen er generelt meget mørk, og her er tonerne også imponerende, uden at detaljerne forsvinder i billedet. Lydsporet byder på 5.1 DTS-HD MA og er en mindst lige så gennemført oplevelse som billedsiden. Alle højttalere er nærmest konstant i brug, og selvom Hans Zimmers score er markant og højt, formår dialogen stadig at fremstå skarp. Der er skruet godt op for bassen, og det kan især bemærkes ved at skrue godt op for volumen selv.

Ekstramateriale

Der blev udgivet tre kortfilm inden udgivelsen af "Blade Runner 2049". De fungerer alle som en slags prolog til filmen og introduktion til det univers, den byder på. De er alle med blandt ekstramaterialet og klart værd at se, da de holder et højt kvalitetsniveau. Derudover har ekstramaterialet også seks små featurettes samt et længere på ca. tyve minutters varighed. De korte er ikke synderligt interessante, men den lange kommer godt i dybden med produktionen af filmen på en både informativ og underholdende måde uden alt for meget rygklapperi.

Blade Runner 2049 (Blu-ray)

Kommentarer

Blade Runner 2049 (Blu-ray)

  • ★★★2

    Hvornår er du blevet sådan en sappy filmnørd, David? :) Jeg synes nu den havde masser af pondus. Det er blot holdt tilbage. Denne film bliver for mig bedre for hvert gennemsyn. Og en sjælden modig storfilm. 

    Babo20-04-18 15:21

  • 2

    Den er et stort mesterværk imo. Helt på højde med den første film. Og ja, den bliver bedre for hver gang man ser den synes jeg også.

    PatrickJane20-04-18 16:31

  • 1

    Kan slet ikke forstå at anmelder mener at Villenueve har svært med følelser. Der er masser af følelser i både Encendies, Prisoners og Arrival?! 

    PatrickJane20-04-18 16:35

  • ★★★0

    Man er næsten helt i trance af den æstetisk smukke billedside. 

    Babo20-04-18 16:59

  • ★★★0

    Jeg er nok bare ikke så stor fan af manden som de fleste. Jo, han prøver da at vise store følelser i mange af hans film, men det bliver behandlet meget kynisk og overfladisk efter min mening. Det kommer i hvert fald ikke igennem til mig. Og desværre tabte filmen en lille smule for mit vedkommende ved gensyn. Dog ikke nok til at rykke ved min oprindelige mening og karakter til filmen. Men jeg er da glad for, at hans film bliver kaldt mesterværker af flere, for han er sgu et interessant bekendtskab, og jeg kommer til at følge ivrigt med i hans karriere =)

    David Lund20-04-18 17:02

  • ★★★0

    Sjovt, selvom jeg følte filmen godt kunne have været strammet lidt op, fløj næsten tre timer afsted ved 2 og 3 gennemsyn. 

    Babo20-04-18 17:15

  • ★★★0

    Jeg er både- og mht. kritik og ros. Villeneuve rammer langt mere plet end udenfor skiven, men den kælen- dvælenhed for detaljer- og billedside han forsøger at gentage fra originalen her, tager for mig momentum ud af fortællingen. 

    Når jeg genser originalen og ser på Scotts billedside, kombineret med Vangelis' scores og Fords uimodståelige charisma, som altid gemmer på en humoristisk side, så er det total nydelse, mens jeg ofte føler Villeneuve trækker den et minut længere end "hvad godt er" og jeg ikke er særlig god til tidens bombastiske Hans Zimmer bas.

    Gensynet med Harrison trækker i den grad op, hvor netop Goslings og Harrisons "træf" sprudlede af vid, originalitet og humor og jeg havde foretrukket, at han også var blevet givet "den sidste hånd", fremfor det som var filmens svageste punkt, la grande finale ved dæmningen.

    Dog ... stadig 8/10 fordi det ER fremragende sci-fi med store armbevægelser.

    Bruce20-04-18 17:33

  • 1

    Jeg er nok bare ikke så stor fan af manden som de fleste. Jo, han prøver da at vise store følelser i mange af hans film, men det bliver behandlet meget kynisk og overfladisk efter min mening. Det kommer i hvert fald ikke igennem til mig. Og desværre tabte filmen en lille smule for mit vedkommende ved gensyn. Dog ikke nok til at rykke ved min oprindelige mening og karakter til filmen. Men jeg er da glad for, at hans film bliver kaldt mesterværker af flere, for han er sgu et interessant bekendtskab, og jeg kommer til at følge ivrigt med i hans karriere =)

    Det er jo så fair nok:-) Glæder mig meget til Dune og ifølge IMDB endnu en film med Gyllenhall som  skulle hedde The Son.

    PatrickJane20-04-18 19:09

  • ★★★★0

    Gensynet med Harrison trækker i den grad op, hvor netop Goslings og Harrisons "træf" sprudlede af vid, originalitet og humor og jeg havde foretrukket, at han også var blevet givet "den sidste hånd", fremfor det som var filmens svageste punkt, la grande finale ved dæmningen.

    Meget enig! Jeg skal dog sige at trods den lange spilletid, følte jeg ikke filmen lang. Men enig, klimaks føles lidt meh og så står fortællingen ikke så stærkt tilbage hos mig efter nogle dage. Men ellers var jeg generelt ret positiv og fandt den fremragende.

    T. Nielsen21-04-18 06:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen