Podcast: Bonusepisode: Anmeldelse af "Dune: Del 2"

Moovy Podcast giver sit besyv med om Denis Villeneuves længe ventede "Dune: Del 2", som netop er landet i de danske biografer.

Sidste uge fik du en masse anmeldelser af nye titler som "The Beekeeper", "All of Us Strangers", "Ferrari" og "Avatar: The Last Airbender".

Men der var selvfølgelig én titel, der glimrede ved sit fravær. Og det kan Moovy Podcast selvfølgelig ikke bare lade passere, så nu får du en særegen bonusepisode, hvor en af årets mest ventede film anmeldes.

Moovy Podcast har allerede varmet op ved at gennemgå den første "Dune", og nu kommer turen så til den længe ventede opfølger.

hør også: SPOTLIGHT: DUNE (2021) M. PETER SKJØTT

Som en anden sandorm er "Dune: Del 2" landet med et brag i biograferne, og den har allerede høstet mange fine ord. Men lader værterne, Joachim Jelle og Mikkel Abel, sig imponere, når de rejser tilbage til sandplaneten Arrakis og indtager Denis Villeneuves sci-fi-spektakel?

Glæd dig til en grundig anmeldelse, hvor der diskuteres forventninger, indtryk, oplevelser og skuffelser. Står fortællingen om den nye Messias, Paul Atreides, stærkere her i andet kapitel?

Og tilføjer nye ansigter som Florence Pugh, Austin Butler og Christopher Walken noget værdifuldt til fortællingen?

Vi lyttes ved!

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Bonusepisode: Anmeldelse af "Dune: Del 2"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen