Anmeldelse: Dune: Del 2

Science fiction-verdenens svar på Biblen udvandes til banal krigsfilm i skuffende uforløst opfølger.

Fortællingen om prøvelserne forud for filmatiseringerne og forsøg på samme af Frank Herberts "Klit" er for længst gået over i filmhistorien. Højtragende dramaer uden for lærredet, der overgår slutprodukterne. Fra kultinstruktør Alejandro Jodorowskys mislykkede forsøg, hvis rester affødte nyt liv i Ridley Scotts mesterværk "Alien – den ottende passager". David Lynchs gigantiske flop fra 1984, der senere blev en elsket kultfilm. For ikke at tale om den Emmy-prisbelønnet serie fra 2000. Uden at nå sokkeholderne af det niveau, som tidernes største og mest populære sci-fi værk har sat.

Årtier senere steg temperaturen. Denis Villeneuve var ny mand bag roret. Én af tiden mest hotte storfilmsinstruktører. Efter sigende med planer om at skabe en række film og serier i Herberts univers. Efter endnu en hulens teatralsk – grænsende til lavkomisk – tovtrækkeri om en opfølger til "Dune", senere omdøbt "Dune: Del 1", lander opfølgeren små tre år senere i samme uforløste ingenmandsland. For Del 2 ud af hvor mange?

Paul Atreides (Timothée Chalamet) og hans mor, Lady Jessica (Rebecca Ferguson), har overlevet massakren fra de onde Harkonnen. Anført af Vladimir (Stellan Skarsgård) og Rabban Harkonnen (Dave Bautista), har de også har genvundet kontrollen og høsten af universets mest værdifulde råstof. Et gådefulde krydderi, som blandt andet giver mulighed for at rejse i rummet. Og som kun kan udvindes på ørkenplaneten Arrakis, eller Dune i folkemunde. Paul og Jessica har slået sig sammen med de ikke mindre gådefulde indfødte fremenerne, der om nogen hader Harkonnen. Paul vil hævne sin far og destruktionen af Atreides-slægten. Og udnytter ufrivilligt, at han hyldes som den profet, der skal få ørkenplaneten til at spire som et grønt paradis.  

"Dune: Del 2" er ekstremt problematisk. Vi aner endnu ikke, om der kommer en Del 3. Eller så vidt en Del 4 eller måske endda en Del 25. Med det enorme bagkatalog af først Frank Herberts i alt seks bøger, og senere sønnike Brian Herberts indtil videre yderligere tyve bøger i "Dune"-universet, kan Warner Bros. have en ny cash cow græssende på folden. En stor del af "Dune: Del 2" er, som "Dune: Del 1", opbygget som en salgskampagne til at overbevise publikum og Warner Bros. om, at vi skal købes os ind på løftet om, at endnu en opfølger måske/måske ikke ser dagens lys. Hvem ved, måske er det en misforstået marketing gimmick. Præmissen ville holde vand, hvis Denis Villeneuves indtil videre to "Dune"-film fungerede hvert for sig. Hvis blot hvert kapitel ikke blev afrundet med endnu en cliffhanger uden endnu en annonceret fortsættelse på bordet. Som etteren ikke kunne for tre år siden, kan toeren midlertidig heller ikke stå på egne ben. Og hvor temaer og miljøbeskrivelser som manglede i første omgang, som kun til dels underbygges i opfølgeren og udskydes til den næste flaskehals i rækken.

Nuvel, men hvad kan "Dune: Del 2" så egentlig i sig selv? Og synes Denis Villeneuve at være det helt rette valg bag kameraet? Jo, absolut. Ikke alene fordi canadieren har statueret sig som tidens oplagte valg til episke storfilm. Gennemgående temaer i hans mest elegante film, såsom "Enemy", "Sicario" og "Nawals hemmelighed", har været kritik af kynisk magtmisbrug, totalitarisme og religiøs fundamentalisme. Temaer som Frank Herbert kredsede om i ørkensandet, og som udvikler sig fra Paul Atreides’ dannelsesfortælling til en dyster forfaldsberetning om storhedsvanvid, hvordan hævnlyst forpurrer idealisme og magten korrumperer.

Der er ikke langt fra idealistisk helt til folkeforførende tyran med blod på hænderne. "Dune: Del 2" burde være en film til tidens politiske profiler og skræmmende nærværende diktatorer, og den stikker skam fingeren ned i sandet. Men den dykker aldrig dybt ned i en overbevisende materie i skildringen af nuancerne i den papirtynde grænse mellem storhed og storhedsvanvid, der skildres så utroligt troværdigt – samt legende åbent og nuanceret – hos Herbert. Psykologisk og narrativ finmekanik er en saga blot i filmatiseringen. Pointerne brages op i Hans Zimmers potente bass og musikalske ledemotiver, der overdøvende og indianer-hujende skriges ind i ansigtet på os, næsten så den sovende vækkes. Flot teknisk er især visse slag, selvom vi nærmer os logik set fra computerspil med end of level-bosses i flæng. Til gengæld er universet som i forgængeren sært generisk og koldt. Stift og blottet for den streampunkt'et særegen, som den udskældte "Dune" fra 1984 i det mindste ramte fantasifuldt, farverigt og organisk.

Vi stopfodres med budskabet, indtil nuancerne udvandes på det groveste. De politiske spil i magtens korridorer internt og eksternt i persongalleriet hos Kejseren, Atreides, Harkonnen, fremennerne og ikke mindst Bene Gesserit-kulten optrappes for hurtigt og udtømmes for nemt. Subtile handlingstråde fra Frank Herberts værk er pist forsvundet, og at magt korrumpere er grotesk overforklaret og simplificeret. Samtidig med, at filmens indre logik ikke kan bære intensiveringen af tid, der i bøgerne foregik over flere år. I "Dune: Del 2" sker de politiske rankespil, relationsopbygningerne blandt magteliten og personer, samt Pauls opstigen som profet og hærfører over måske et halvt år.

Skyggespillene er alt for åbenlyst portrætteret, karakterudviklingerne hastes afsted uden troværdige mellemregninger og alligevel indføres vi ikke nok i det mere end veldokumenterede og gennemarbejdede sci-fi-univers. Javier Bardem som Stilgar og især Austin Butler som Feyd-Rautha er lyspunkter i en sand ørkenvandring i tomgang. Det føles aldrig som om, at vi rigtigt kommer i gang. Eller at det afsluttes, fordi vi (måske?) er i en blød mellemfase i en trilogi. For min skyld behøver vi ikke flere "Dune"-film, hvis dette fremover er niveauet.

Potentialet er der, det ved vi fra forlægget. Også selvom "Dune: Del 2" er en mere løs end tro filmatisering af Frank Herberts legendariske sci-fi opus. At magtkampe, motiver og personudvikling ikke udføres ordentlig efter indtil videre næsten seks timers film med kæmpebudgetter og branchens allerstørste stjerne bag og foran kameraet er slet ikke godt nok. I stedet benyttes tiden til, at der gudhjælpemig drysses breadcrumbs ud til (de?) næste film, som var vi fanget i den evige Marvel-spiral. Dybt skuffende og ikke lovende, ser vi i fremtiden en række andre film i "Dune"-universet dukke op fra samme sand.

"Dune: Del 2" har dansk biografpremiere 28. februar. Heriblandt i FORMAT Bio, hvor de gigantiske sandorme kan opleves i Hans Zimmer-overdøvende Dolby Atmos og cryskkniv-skarp 4K. Læs mere her.

Desuden præsenterer lyddesigner Peter Albrechtsen filmen til et sær-event torsdag 29. februar i FORMAT Bio. Læs mere her

Dune: Del 2

Kommentarer

Dune: Del 2

  • ★★★★★★0

    Suk - biograferne var ellers igang med at tale den op.

    Noget tyder på at distancen til det hele stadig stadig er der. Flot men tomt.

    Wayne28-02-24 00:23

  • ★★★★2

    Hmm! Helena Luxhøj versus Nicki Jensen. Spændende :-D

    Edit: Køn/kønt - måske knap så... lad se?

    NB. Hej Nick'. Der ÉR mere end 1 klit i West! ja, ligefrem klitter+...en del/mange våde nutildags :-O

    Se 2 KLITTER i FORMAT Bio.

    Gasivodo28-02-24 00:56

  • ★★★★4

    Det lader til at del 2 ikke har løst en af mine primære anker ved del 1, at man aldrig lærer figurerne at kende, aldrig rigtigt får en forklaring på hvorfor de antageligvis skulle holde af hinanden, eller hvorfor nogen som helst har lyst til at hjælpe Atreides-familien, udover at de ikke er onde.

    Det er stadig vildt nok at Lynch formåede bedre og mere karakterudvikling på to timer, samtidig med at han nåede at fortælle hele historien. Dog noget forhastet i den sidste tredjedel.

    NSF28-02-24 08:44

  • 2

    I knew it!

    Tror bare jeg holder mig til Lynchs Dune. Det ved man hvad er. 

    jarlen28-02-24 09:22

  • ★★0

    Hmm! Helena Luxhøj versus Nicki Jensen. Spændende :-D

    Edit: Køn/kønt - måske knap så... lad se?

    NB. Hej Nick'. Der ÉR mere end 1 klit i West! ja, ligefrem klitter+...en del/mange våde nutildags :-O

    Se 2 KLITTER i FORMAT Bio.

    Er hele præmis for opbakningen af Atreides familien ikke at de lokale forventer en våd Klit?

    HelmerJ28-02-24 10:02

  • ★★★0

    Det lader til at del 2 ikke har løst en af mine primære anker ved del 1, at man aldrig lærer figurerne at kende, aldrig rigtigt får en forklaring på hvorfor de antageligvis skulle holde af hinanden, eller hvorfor nogen som helst har lyst til at hjælpe Atreides-familien, udover at de ikke er onde.

    Det er stadig vildt nok at Lynch formåede bedre og mere karakterudvikling på to timer, samtidig med at han nåede at fortælle hele historien. Dog noget forhastet i den sidste tredjedel.

    Spot on.

    Dolphinfriendly28-02-24 10:12

  • ★★2

    Nu har han også sagt at han ikke gider dialog, men at det visuelle er det vigtigste.

    Jeg har ikke set nogle af Dune filmene, men kan konstatere at den nye har fået meget god kritik.

    Citater som nedenstående er i hvert fald opløftende:

    "The French-Canadian filmmaker has delivered an expansion and a deepening of the world built off of Herbert’s prose, a YA romance blown up to Biblical-epic proportions, a Shakespearean tragedy about power and corruption, and a visually sumptuous second act that makes its impressive, immersive predecessor look like a mere proof-of-concept. Villeneuve has outdone himself.

    Kiyonji28-02-24 11:28

  • 0

    "Opinions are like arseholes - everybody has one, and they all stink."

    Jeg synes det var en fantastisk film. Meget bedre end 1. del.

    TheRealLukeSkywalker28-02-24 13:29

  • 3

    Nu er smag som bekendt subjektivt, men alligevel. I gav Avatar: The shape of Water 5 stjerner. Det er en film, der nærmest kopierede plottet fra den førster film, uden nogle nyskabelser.

    Denne her til gengæld. I ugen op til har det været den film, jeg har set mest frem til siden The Force Awakens. Det samme havde jeg godt nok også op til The Last Jedi, men den skuffede godt nok fælt.

    Ikke Dune: Part Two. Det eneste reelle kritikpunkt som jeg har af den første, og som jeg også studsede over ved sidste gang jeg så den(en uge siden i biografen) er, at det ville have været bedre at den var sluttet lidt tidligere. Lige efter At Paul Attreides og hans mor er flygtet og kigger tilbage på den by Harkonnennerne har indtaget, altså før de møder fremen'erne. Her trækker den ud 30-40 minutter efter den klimatiske kamp. Det var lidt lige som Return of the King om igen. Eller Hunger Games prequel'en, hvor det ville have været naturligt at stoppe da Snow blev sendt i eksil, hvor den historie så kunne være fortalt i en fortsættelse.

    I Dune: Part Two slutter den dog på en fornuftig måde, som afslutningen på et kapitel, som så kan fortsætte i Dune: Messiah.

    Johnny4228-02-24 21:23

  • 0

    Er der en bio i Nordsjælland, der viser en double feature?

    msp1982dk29-02-24 17:02

  • ★★★★★1

    Visuel flot film, var fedt at se den i bio, harvester attack var fedt lavet, og Sand Worm havde nogle gode scener også, for dælen lyden gik amok i de scener, mit indtryk efter at ha set den.

    Berrits er manipulerende bitches, Willy Wonka blir magtsyg, Zendaya stikker af med sin Sandorm, Austin Butler laver sin bedste Anya-Taylor mund, Stellan Skarsgaard skvatter på vej til tronen, Walken fik ikke sine Cow Bells, Florence Pugh bruger filmen på at skrive dagbog, Og Jarvier Bardem er en smule naiv.

    Jeg kom fleree gange til at sidde og tænke på  Monty Python's Life Of Brian, hver gang Jarvier Bardem's karakter sagde noget, han blev desværre mere en joke for mig.

    Var dog mere underholdt af den her end den første, men kunne godt li nattescenerne i den første, her med Part 2 var det lige før man sku bruge Solbriller nogen gange.

    Elwood 1-03-24 16:22

  • ★★★★★1

    Denis Villeneuve leverer mere af det samme, som han gjorde med den første film, så hvis man kunne lide den, så vil man også kunne lide Del 2. Jeg fandt den første fantastisk, og finder ligeledes Del 2 fantastisk. Visuel og lydmæssig suveræn blockbuster med fremragende præstationer fra hele det stjernespækkede cast. Jeg har læst de fire første bøger, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan den fungerer for folk, der går helt blind ind til filmen. Jeg er fuldt ud tilfreds.

    9/10

    Kruse 1-03-24 17:17

  • ★★★★0

    Tak, du giver mig håbet tilbage.

    S. Rico 1-03-24 17:39

  • ★★★★★0

    Denis Villeneuve leverer mere af det samme, som han gjorde med den første film, så hvis man kunne lide den, så vil man også kunne lide Del 2. Jeg fandt den første fantastisk, og finder ligeledes Del 2 fantastisk. Visuel og lydmæssig suveræn blockbuster med fremragende præstationer fra hele det stjernespækkede cast. Jeg har læst de fire første bøger, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan den fungerer for folk, der går helt blind ind til filmen. Jeg er fuldt ud tilfreds.

    9/10

    Jeg havde lidt håbet “bedre end 1’eren 10/10” fra lige præcis dig, men 9 kan vel også gå an =)

    David Lund 1-03-24 22:59

  • ★★★★0

    Jeg er med Kruse. Det var en vild filmoplevelse for mig. Den er ikke for alle - ligesom den første del, men der er fuld smadder for pengene. Hvis du kan så fang den i IMAX - tror aldrig jeg har set en film der fortjener det mere.

    gi-jones 2-03-24 08:45

  • ★★★★★★1

    Foreløbigt 50.000 på IMDb siger samlet 9/10

    Det kan ikke være helt skidt….

    Wayne 2-03-24 13:07

  • 0

    Sad med fornemmelsen af, at der pludselig skete voldsomt meget i handlingen på de sidste 30-45 minutter af filmen, men overordnet var jeg ret godt underholdt. Ikke verdens bedste film, men langt bedre end mange andre film.

    steadi 2-03-24 14:35

  • ★★★0

    Genså del 1 i nat for at være klar til del 2 i næste uge. Jeg tænker positivt - er klart begejstret for Denis Villeneuves stil. Så jeg håber 2’eren bliver en god oplevelse.

    Gorman 2-03-24 18:29

  • 1

    Det føltes for mig som en langsommere film end etteren, som jeg umiddelbart synes er en mere fuldendt film med noget, der minder om en start, midte og slutning.

    Der er dog stadig flere fede momenter i filmen, viben er fed nok (omend efter min mening ikke lige så fed som i etteren) og jeg er frisk på at se mere.

    Jeg skal lige tygge på den. Men lige nu lander jeg på 4 ud af 6.

    Bassemand 3-03-24 00:49

  • 1

    Jeg har nu læst Moovys anmeldelse efter at jeg har skrevet min umiddelbare reaktion på filmen. Det lader til at Moovys anmelder fokuserer på andre ting end mig. Anmelderen lader til at fokusere en del på franchisens historik og mulige fremtid, og hvorvidt diverse tematikker bliver fremstillet tilfredsstillende.

    Jeg var mere optaget af, om det var en verden, jeg var interesseret i, og om jeg var underholdt af historien.

    Måske derfor er jeg også lidt mere positivt stemt overfor filmen end anmelderen lader til at være, selvom jeg umiddelbart bedre kan lide etteren. Det bliver spændende at se, om der kommer en efterfølger, der kan binde en pæn sløjfe på det hele.

    Bassemand 3-03-24 01:33

  • ★★0

    Så fik jeg også set anden del, kan ikke give den max karakter. På de fleste skalaer vil den ligge på max-1, det er en fantastik film især visuelt. Det trækker dog ned for mig, det virker som en ubeboet død verden, når man ser en panorering over Arrakeen som burde være fuld af liv, jeg kan ikke forestille mig der ligger en markedsplads lige ude af syne, eller en glowglobe forhandler rundt om hjørnet.

    Jeg havde gerne set lidt mindre action i bytte for dybere historie, mest fordi jeg ved hvor meget der ikke komme med.

    HelmerJ 5-03-24 09:45

  • 3

    En fantasisk visuel og til tider sonisk oplevelse, men som med etteren mangler der dybde i karaktererne og historien som helhed. Føles som ren overfladebehandling, mens der også er et par momenter undervejs, som er decideret tåkrummende. 

    Når man tænker på, hvad Jodorowsky havde i tankerne, så er Villeneuve helt i den modsatte grøft. Flot, men nærmest uden sjæl. 

    ZimaBlue 5-03-24 13:04

  • 0

    Hvis man nu skal vælge mellem Nordisk Film Aarhus C 70mm forestilling, eller Cinemaxx MAX, hvilken ville i vælge? 

    Ampro 5-03-24 13:24

  • ★★★★0

    Hvis den faktisk vises på 70mm film, ville jeg vælge den.

    NSF 5-03-24 13:34

  • 5

    Okay, nu fik jeg den set og jeg synes næsten Nicki er for gavmild. 

    Det er måske den mest rammende definition af en ørkenvandring. Træg, tung og kedelig. 2 stjerner herfra

    jarlen 9-03-24 23:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen