Anmeldelse: Bleed for This

Alle elsker en underdog. Daniel-san og Peter La Fleur fra hhv. "The Karate Kid" og "Dodgeball" er ikoniske menigmænd, der står for ærefulde værdier som ydmyghed, viljestyrke og gåpåmod – karaktertræk, de fleste af os sætter pris på. Det er dog ikke helt tilfældet med Vinny Pazienza (Miles Teller), vores boksehelt i "Bleed for This". Gåpåmod og viljestyrke besidder han klart og tydeligt, men det er nærmere en underdrivelse. Ydmyghed er smidt i skraldespanden og er erstattet med en fandenivoldsk natur. En adfærd, vi har set fra mange andre boksere à la Muhammad Alis overdrevne selvtillid. Her har vi at gøre med en underdog, der mener, at han allerede er verdensmester.

Året er 1988, og vi befinder os i byen Providence på USA's østkyst. Vinnie Pazienza og hans far/manager er i fuld gang med at etablere en stor boksekarriere. Men det hele bremses, da Vinnie brækker nakken i en livstruende bilulykke. Med hybris som brændstof torpederer han igennem alle odds og sætter sig for at komme tilbage i ringen hurtigst muligt.

Med Martin Scorsese tilknyttet som én af projektets producenter burde filmen være svanemærket inden for østkyst-arbejderklassefamilie-med-italiensk-baggrund-genren, men desværre er dette ingen "Raging Bull". Med en hæsblæsende første halvdel bruger "Bleed for This" alt sit krudt i den første halve time og har dermed ikke udholdenhed nok frem til 12. runde.

Filmen lægger ud med en morsom scene, hvor Pazienza skal vejes foran pressen til sin kommende kamp. Pazienzas kæphøje udstråling overføres til filmens stil og tone – handlingsforløbet bevæger sig hurtigt, og 80'er-musikken blæser derudad. Genreklichéer – fra når hele Familien Pazienza samles rundt om et lille spisebord til spaghetti bolognese til træningsmontager i fitnesscenteret – udfører filmen til punkt og prikke. Første halvdel af handlingsforløbet er en fornøjelse, men så sker det uundgåelige. Pazienza brækker nakken og indlægges på sygehuset, og filmen selv paralyseres. Tempoet daler ikke – det styrtdykker med et voldsomt gearskifte fra 6. til 1. i ét træk uden glidende overgang. "Bleed for This" lider af et 2. akt, der famler i blinde i jagten på et spændende plot, men det formår ikke at følge op på det veloplagte 1. akt.  

Vinnys Mr. Miyagi er den alkoholiserede og uortodokse træner Kevin Rooney, troværdigt spillet af en ugenkendelig Aaron Eckhart. Med vigende hårgrænse og ølvom er den Golden Globe-nominerede skuespiller troværdig nok som low-life-boksetræner. Miles Teller imponerer også. Stjernen fra "The Spectacular Now" og "Whiplash" har læst grundigt på lektien og er overbevisende både fysisk og adfærdsmæssigt. Præstationen er kun imponerende på et teknisk plan og vækker desværre ikke de store følelser. Generelt set leverer alle skuespillere varen, men det er ikke nok til at løfte de halvflade karakterer.

Pazienzas historie er som skabt til film. En fascinerende personlighed, hvis hårde arbejde og utrættelige attitude er hovedingredienserne i hans kamp tilbage til ringen. Pazienzas sind går på line mellem Rocky Balboa og Ikaros, hvilket er medrivende og underholdende. Desværre amputerer 2. akt den farverige og morsomme tone til fordel for dårligt sammenskruet socialrealisme.