Anmeldelse: Burnt (Blu-ray)
Fra "Hell's Kitchen" og "Kitchen Nightmares" til de mere hjemlige "Den store bagedyst" og "Nak & Æd" har mad for alvor slået sig fast som en stor del af tv-underholdningen. Det er vel hovedsageligt kokken Gordon Ramsays skyld, at madprogrammer har udviklet sig i den retning, de nu har. Den temperamentsfulde og arrogante kok er nemlig en karakter i sig selv, og hvem finder det ikke underholdende, når en mindre ambitiøs og fejlfyldt kok får en ordentlig sviner af Ramsay? Det handler nemlig ikke vanvittigt meget om mad mere i madprogrammer, men om menneskene bag, og derfor er det vel en ganske naturlig udvikling, at en spillefilm med samme udgangspunkt en dag ville se dagens lys.
Adam Jones (Bradley Cooper) har for nogle år siden virkelig trådt i spinaten. Som kok vandt han to Michelin-stjerner, men hans stofmisbrug gjorde, at han efterlod en masse mennesker i stikken. Nu vil han dog tilbage, og han kontakter sin gamle ven Tony (Daniel Brühl) med håbet om at overtage hans restaurant. Snart går han på jagt efter det bedste køkkenhold, han kan finde, da Adam er opsat på at få sin tredje Michelin-stjerne. Fortiden jagter ham dog i mere end én forstand.
"Burnt" kunne lige så godt hedde "Gordon Ramsay's Burnt", for der er godt nok ikke langt fra Bradley Coopers udgave af Adam Jones til Gordon Ramsay. Hans ambitionsniveau er skyhøjt, og når hans hold af kokke ikke kan følge med, bliver de råbt og skreget direkte ind i hovedet. Personligt tager jeg hellere den "rigtige" udgave af Gordon Ramsay, for "Burnt" har ganske enkelt ikke særlig meget på hjerte. Filmen er skåret efter en utrolig velkendt skabelon, hvor plottet hurtigt udfoldes, problemer hober sig op, problemer bliver løst, en romance opstår i kølvandet på dette, og en overfladisk morale slutter historien af. Tempoet er højt, og man får ikke mange pusterum undervejs. Til gengæld bliver der smurt tykkere og tykkere på, som tiden skrider frem, og filmen ender med alt for meget af det gode.
Der er dog heldigvis lyspunkter undervejs. Bradley Cooper har karisma og evner nok til at skabe en mindeværdig præstation. Adam Jones er nemlig en karakter, som alle bør hade, men Cooper formår alligevel at presse noget sympati ud af rollen. At tempoet er højt hjælper også en del på det. Filmen er nemlig underholdende fra start til slut af denne årsag, selvom der bliver brugt alt for mange klichéer undervejs. Køkkenscenerne er filmens største lyspunkt. Man mærker intensiteten og nervøsiteten, når Jones og hans køkkenhold kæmper for deres Michelin-stjerne. Instruktøren John Wells udmærker sig i disse scener med hektisk klippearbejde, der hurtigt kan skubbe publikum ud i en stresslignende tilstand.
"Burnt" ender alligevel som en jævn oplevelse, men ikke på grund af den manglende underholdning. Det er simpelthen pga. alt det manglende fyld. En spaghetti bolognese er jo heller ikke god, hvis man har glemt at krydre retten - og det er præcis min oplevelse af filmen. Moralen er svag, romancen mellem Adam Jones og Helene (Sienna Miller) er direkte elendig, og filmen prøver absolut ingen grænser af, men holder sig til en alt for velkendt udvikling – endda med en doven deus ex machina nær slutningen. Underholdningen er sikret, men du har sikkert allerede glemt alt om filmen dagen efter.
Billede & Lyd
Billedet er generelt rigtig flot. Farverne er talrige og varme, imens skarpheden sørger for en masse detaljer. Bradley Coopers blå øjne skærer nærmest gennem hvert et billede, han er med i. Selvom det hovedsageligt er en dialogpræget film, er lyden ligeledes meget imponerende. Hvert et ord går rent igennem, men det er detaljerne i baggrunden, der gør lydoplevelsen stor. Om det er køkkenets tallerkner og bestik, der bliver smidt rundt omkring, eller blot byens gadelarm, er der blevet kælet en del for deltaljerne. Det lyder simpelthen hamrende godt.
Ekstramateriale
En featurette fokuserer på Bradley Cooper og hans karakter. Den fungerer ganske fint som supplement til filmen, selvom der måske forekommer lige lovligt mange skulderklap instruktøren og skuespillerne imellem. En Q&A fra Screen Actors Guild med Bradley Cooper har så dårlig lyd, at jeg vil anbefale at spole ca. halvvejs igennem. Her når vi til den næste Q&A (nu fra NYC Wine and Food Festival) med instruktøren og flere af skuespillerne. Lyden er meget bedre og spørgsmål og svar ligeså. Der er også fem slettede scener, man kan se med eller uden kommentarspor. De er ikke superspændende, men kan da til nød ses. Til sidst er der en håndfuld trailers.