Trailer: Se Bradley Coopers transformation til komponisten Leonard Bernstein i første trailer til "Maestro"

Coopers opfølger til "A Star Is Born" fokuserer også på musik og den svære kærlighed.

Netflix har lanceret den første teaser-trailer til kærlighedsdramaet "Maestro", og den kan ses herunder. 

Filmen handler om det smukke, om end komplekse forhold mellem den verdensberømte komponist Leonard Bernstein og hustruen Felicia, med hvem han fik tre børn. Fortællingen starter i 1946, hvor de to mødes til en fest, og fortsætter igennem to forlovelser og et 25 år langt ægteskab.

Ud over at være en gudsbenådet dirigent komponerede Bernstein musikken til bl.a. musicalen "West Side Story" og filmklassikeren "On the Waterfront".

Læs også: "Oppenheimer"-komponist: Kunstig intelligens kan aldrig erstatte ægte musikere

Ligesom i "A Star Is Born" fungerer Bradley Cooper både som instruktør og som en af hovedrolleindehaverne, nemlig som Leonard Bernstein selv. Han får bl.a. følgeskab af Carey Mulligan ("Promising Young Woman") som Felicia.

Som det fremgår af traileren, har Cooper måttet sidde en del timer i makeup-stolen for at transformere sig til rollen som den legendariske komponist. Filmen er i øvrigt produceret af store navne som Steven Spielberg og Martin Scorsese.

"Maestro" får premiere på Netflix den 20. december. Se den omtalte trailer herunder:

Kommentarer

Se Bradley Coopers transformation til komponisten Leonard Bernstein i første trailer til "Maestro"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen