Anmeldelse: En helt almindelig familie

"En helt almindelig familie" er en ualmindelig fremragende film.

Temaet om, at man ikke skal skue hunden på hårene, er gennem tiden brugt i mange film. Indimellem overfladisk, men i Malou Reymanns debutfilm "En helt almindelig familie" giver temaet grobund til et træ, der med små antydninger og underspillet skuespil vokser sig stort og smukt.

Thomas (Mikkel Boe Følsgaard) er far til pigerne Emma og Caroline. Hvor Caroline har et stærkere forhold til sin mor, er Emma fars pige. Siden hun var helt lille, har farmand investeret tid i hende og forsøgt at gøre hende til en ægte stjerne på det lokale pigefodboldhold. Men en dag bryder familiens idyl sammen. Thomas smider bomben – far skal være kvinde. Thomas og pigernes mor skilles, men sværest er det især for Emma at acceptere beslutningen om kønsskiftet. Det hele bliver ikke nemmere, da operationen er gennemført, og Thomas nu er blevet til Agnete.

Køn har altid været et benyttet tema eller plot-element. Især i #MeToo-eftertiden, hvor fokus navnlig er hensat til stærke eller udfordrede kvinder. "En helt almindelig familie" tager dog en lidt anden drejning. Igennem filmen bliver der taget et hårdt, men sympatisk blik på kontrasten mellem maskulinitet og feminisme.

Historien fortælles for det meste kronologisk. Indimellem krydres der med hjemmevideoklip, som Thomas/Agnete har filmet. Det æstetiske udtryk, der benyttes i disse videoklip, understøtter, hvor længe far egentlig har ønsket at være kvinde, og hvor meget han samtidig var klar til at være far for to piger. Det er stærkt rørende og utroligt subtilt – lavet med små virkemidler, som virker helt fantastisk. Femininiteten spiller en stor rolle for Thomas i processen som Agnete, hvorimod Emma mere og mere bliver manden i huset. I bund og grund skal Emma lære sin far at kende på ny. Men måske har hun slet ikke kendt ham overhovedet. Hun har følt en kærlighed for en person, som filmen antyder i flere scener – men nu skal der helt nye boller på en sydende suppe. Om Emma kan se sin far som en kød- eller melbolle, vil tiden vise.

Malou Reymann, der debuterer som forfatter og instruktør på filmen, bygger på sine egne barndomsoplevelser. Instruktørens egen far er i dag en kvinde, som hedder Helene. Deres forhold er stærkt, men gennem filmen mærkes det, at det var en hård tid for Reymann. Manuskriptet lyser op som et eksempel på, at det her handler om ægte mennesker. Der tys ikke til nemme løsninger og sentimentale resultater. "En helt almindelig familie" handler om virkelige mennesker, og det skal Malou Reymann virkelig have ros for.

"En helt almindelig familie" vil jeg allerede nu udråbe som én de bedste danske film i 2020. Debuterende Malou Reymann har instrueret en rørende og stærk film uden at ty til nemme, sentimentale virkemidler. Her handler det om en helt almindelig familie i den virkelige verden. Alle skuespillerne gør det fremragende. Mikkel Boe Følsgaard tager igen en udfordrende rolle på sig, og især Kaya Toft Loholt spiller sublimt i rollen som Emma. Sammen har de en fantastisk kemi. Deres skuespil er kun endnu et plus i regnestykket, der sammenfletter et maskulint og feministisk mesterstykke af en film.

En helt almindelig familie