Anmeldelse: Englemageren

Nordic Noir-thriller er set før og bedre forløst.

Ifølge ordbogen er en englemager et individ, der bortskaffer uønskede børn, tager dem i sin varetægt og lader dem dø. Danmarks mest kendte englemager var Dagmar Overbye, som myrdede otte spædbørn og som Trine Dyrholm snart skal spille på film. Skuespiller Julie Ølgaard har sammen med instruktør Esben Tønnesen taget betydningen af en englemager og twistet det en smule.

Kriminalbetjent Laura er ekspert inden for cyberkriminalitet. Da der bliver fundet et kvindelig med en USB-nøgle mellem hendes hænder, sættes Laura sat på sagen med en ny partner. Selvom Laura er sygemeldt, bliver hun bedt om at blive på sagen. Mens ligene hober sig op, må makkerparret gøre alt, hvad de kan, for finde frem til den brutale morder, der hjælper verden af med såkaldte englemager.

Barnemord er et tabu, vi ikke ser behandlet så meget på film. Nok med god grund. "Englemageren" låner fra Søren Sveistrups bog og Netflix-serien "Kastanjemanden". Svigt og ensomhed er genkendelige temaer. Et individ, der ser sig selv nødsaget til at affære, når myndighederne ikke vil hjælpe. Man kan mærke, at skuespiller Ølgaard har noget på hjerte. Det er et projekt, der står hende meget nær, og hun udviser det stærkt ved følelsesprægede scener. 

Desværre er der ikke meget originalitet til stede. Vi har set det meste før og bedre forløst. Filmen låner til højre og venstre fra Nordic Noir-genren med referencer til Afdeling Q-serien og Tomas Alfredsons "Snemanden". Mørke aftener hvor kvinder overfaldes. Efterforskningen, der glider lige så stille frem og hovedpersoner, der selv har skeletter i skabet. Der er kvaliteter her og der. Morderne er brutale og lægger ikke fingre imellem, og publikum tages med i hånden under efterforskningen. Slutningen leverer en solid og mørk overraskelse, der efterlader en med en klump i halsen.

Julie Ølgaard gør, hvad hun kan med materialet. Hendes stærke sider ligger i de psykologiske scener. Ligesom i film som "Dig og mig" og "Mens vi lever". Som kriminalbetjent er Ølgaard dog ikke troværdig. Derfor er det rigtig godt at have Roland Møller ved sin side. Møller, der typisk normalt bruges i skurkeroller, giver en fynsk lune og naturlighed til sin karakter. Han leverer sine nogle gange lidt for skrevne replikker med en troværdighed, så vi tror på ham. Skurken skal selvfølgelig ikke afsløres her, men filmens mørke twist giver plads til et stærkt slutopgør.

"Englemageren" er en habil, lille thriller med noget på hjerte. Der leveres chokerende scener og en overraskende, mørk slutning. Originaliteten udebliver dog og manuskriptet skulle nok have haft en tur i skrivemaskinen igen. Roland Møller er klart filmens stærkeste kort med sin fynske troværdighed. "Englemageren" er ikke nogen nyklassiker i Nordic Noir-genren, men hungrer man efter en lille, dansk thriller, er den en tur i biografen værd.

Englemageren