Anmeldelse: Fast & Furious 7 (Blu-ray)

For få år siden var Hollywoods fartglade "The Fast and the Furious"-franchise tilsyneladende løbet tør for benzin. Superstjernen Vin Diesel forlod sågar filmseriens førersæde allerede efter etteren fra 2001, hvilket tvang Diesels mindre karismatiske medpassager, Paul Walker, til at overtage rattet i den jammerlige toer med den torskedumme titel "2 Fast 2 Furious". Herefter hev Walker også i håndbremsen, og sagaens stjerneblottede treer, "The Fast and the Furious: Tokyo Drift", klarede sig derfor væsentligt dårligere i biffen end forgængerne. Serien lod til at være kørt af sporet, men i år har dens syvende kapitel indtjent halvanden milliard dollars(!) og derved erobret femtepladsen på listen over filmhistoriens største kassesucceser. Hvad...?!

Selvfølgelig er der adskillige grunde til, at en franchise som "The Fast and the Furious" går fra at famle efter koblingspunktet til pludseligt at fræse derudaf, men en vigtig nøgle til seriens succes er dens eminente ensemble. Lige siden føljetonens fjerde del – 2009’s "Fast & Furious" – har et gennemgående persongalleri (bestående af alle forgængernes centrale roller) komplementeret seriens mange nervepirrende bilstunts, kønne øser og hæsblæsende håndgemæng, og selvom karaktererne måske nok er relativt ordinære stereotyper, så får de altså lige præcis den tid og plads til at ånde, klikke og vokse, der gør, at man vitterligt investerer sig selv i deres skøre strabadser og nyder deres selskab.

Det hjælper også, at samtlige skuespillere er i hopla. Vin Diesel vinder måske ikke en Oscar lige foreløbig, men han leverer både dumsmarte oneliners og opildnende slagord med en reel, uimodståelig entusiasme. Paul Walkers varme og charme opvejer også hans skuespilmæssige begrænsninger, og de joviale fyre Tyrese Gibson og Dwayne "The Rock" Johnson giver ofte lattermusklerne en velkommen workout (Johnson måtte dog gerne have fået mere spilletid). Kun de kvindelige vovehalse får ikke meget at gøre godt med, og selv ikke en garvet aktrice som Michelle Rodriguez kan få os til at sluge sin fjollede romance med Diesel – en klichepræget kærlighedshistorie indsvøbt i hukommelsestab og corny flashbacks, som ville have hørt bedre hjemme i en skrabet sæbeopera.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Paul Walker døde i en tragisk soloulykke, mens optagelserne til "Fast & Furious 7" stadig stod på. Ulykken tvang manuskriptforfatteren Chris Morgan til at omskrive drejebogen i en fart, og nymodens computereffekter og diverse dubleanter (deriblandt Walkers to brødre) blev brugt til at færdiggøre Walkers sidste scener. Og heldigvis er det sjældent, at skuespillerens ansigt og mimik forekommer kunstig.

Faktisk er det mere på den narrative front, at Walkers hedengang kan mærkes. For selvom jeg ikke med sikkerhed kan sige, at Morgans tvungne revisioner er årsagen, så føles "Fast & Furious 7" til tider som en hastigt sammensat rodebutik, der vilkårligt springer fra actionsekvens til actionsekvens og fra location til location – deriblandt Los Angeles, Tokyo, Aserbajdsjan og Abu Dhabi. "Fast Five" og "Fast & Furious 6" (franchisens foreløbige højdepunkter) var altså langt mere helstøbte, og filmens momentum bremses tit af historiens hyppige gearskift. De går særligt ud over filmens antagonist, Deckard Shaw (brormand til 6'erens knockoutede skurk), der spilles af en ekstremt veloplagt Jason Statham, som desværre forsvinder i længere perioder og derfor aldrig rigtig træder i karakter.

Men det mægtige cast sørger for, at filmen aldrig mister grebet om speederen, og Shaws klapjagt på Diesel og Co. fostrer desuden en række herlige, heftige actionscener, hvor særligt en biljagt på en stejl klippeskrænt tager kegler. Det samme gør filmens sidste akt, der munder ud i en rørende, smagfuld og følelsesladet cadeau til den afdøde Walker og et passende punktum på en forbandet fornøjelig filmserie, der nok alligevel fortsætter ufortrødent, helt indtil "The Slow and the Friendly" udkommer en gang i 2049.

BILLEDE & LYD

"Fast & Furious 7" er en splinterny, actionspækket blockbuster, som har kostet omtrent én milliard danske kroner at stykke sammen, så selvfølgelig ser den hamrende godt ud på Blu-ray og lyder lige så godt.

På billedsiden er detaljerigdommen immervæk enorm, kontrasten er solid, farverne er aldeles appetitlige, og ikke ét tilnærmelsesvis uskarpt skud forekommer. Det engelske DTS-HD Master Audio 7.1-mix er derudover et af den slags lydspor, som underboer verden over har mareridt om. Filmen bugner af buldrende actionsekvenser, så selvfølgelig er mixet enormt aggressivt. Samtlige lydeffekter – lige fra pistolskud og slag til eksplosioner og hvinende bildæk – kommer klokkeklart igennem, og subwooferen når dybere ned end Diesels mørke røst. Panoreringerne er i en klasse for sig, og på mirakuløs vis drukner ikke én replik under det auditive sansebombardement.

EKSTRAMATERIALE

Både biografudgaven og en forlænget version af filmen medfølger, men jeg havde ærlig talt svært ved at spotte forskellen på de to versioner. Den "udvidede" udgave er nu også kun sølle tre minutter længere end originaludgivelsen. Her er også fire slettede scener (6 min.), der slet ikke savnes i filmen (og her er i øvrigt ikke mere materiale med Walker, hvis man skulle være på udkig efter det).

Derudover er her i alt 12 korte dokumentarer, der tilsammen varer 102 minutter, og som særligt fokuserer på filmens stunts, locations, køretøjer og en helt ny "The Fast and the Furious"-forlystelse i den californiske forlystelsespark Universal Studios. De forskellige featuretter er ganske underholdende, men også en anelse overfladiske og glimtvis selvforherligende. Desuden er her musikvideoen til det iørefaldende megahit "See You Again", som blev skrevet som en cadeau til Walker. Alt ekstramateriale præsenteres i HD.