Anmeldelse: Glass

Vejen mod slutningen er belagt af så dybe plothuller, at emmentalerosten facepalm'er i køledisken.

I en tid, hvor superheltefilm i høj grad har knækket blockbuster-koden, synes anderledes tilgange til genren imødeset. Ikke at det ikke er sket tidligere. Før Marvel for alvor satte nye standarder med "Iron Man" og resten af MCU-filmene, stod det dengang mest lovende instruktørnavn i Hollywood frem med en alternativ superheltefortælling i "Unbreakable". Instruktøren var M. Night Shyamalan. Atten år efter er meget sket – på godt og ondt.

Usårlige David "The Overseer" Dunn (Bruce Willis), udspekulerede Elijah "Mr. Glass" Price (Samuel L. Jackson) og multi-skizofrene Kevin "The Beast" Wendell Crumbel (James McAvoy) indlægges på en sindssygeanstalt. Men ikke en hvilken som helst anstalt. Hér er nemlig 100 % fokus på at kurere folk med superhelte- og superskurke-komplekser. Hvor der først er tale om en regulær indlæggelse, viser det sig, at der er helt andre agendaer på spil. Og hvad kan gå galt med en vanvittig mand med 24 personligheder, et allerede veletableret univers og ikke mindst forventningerne til, at Shyamalan måske endelig er tilbage? 

Tilsyneladende en hel del. "Glass" forspilder chancen på frustrerende vis trods den spændende præmis og det potentiale, der gjorde M. Night Shyamalans anden spillefilm siden gennembruddet med "Sjette sans" til én af de mest interessante superheltefilm fra 00'erne. Ment som finalen på en slags trilogi – bestående af "Unbreakable" og "Split" fra 2016 – vikles trådene sammen i en skizofren hårbolle af uindfriede ambitioner og en overordnet set dårligt skrevet fortælling.

Selvfølgelig trykkes suspense-knappen hellere ti gang for meget end én for lidt med Shyamalan i kulissen. Og det bliver for meget. Grænsende til mental gruppevoldtægt, når den ledende musik overgearet tester ens tålmodighed, og når kalkulerede nålesving ud i virkemidler mislykkes med at overskygge manglen på indre logik. Værst af alt: helt uden at tvinge én ud på kanten af sædet. Alle tricks i "Hitchcock for Dummies" afprøves at aflede opmærksomheden, men lykkes sjældent. Muligvis fordi twists forventes, gennemskues M. Night Shyamalans efterhånden billige tricks alt for nemt. Især da målet helliger midlet, når vejen mod slutningen er belagt af så dybe plothuller, at emmentalerostene facepalm'er i køledisken.

Budgettet på 20 mio. dollars er i amerikansk sammenhæng ikke meget. Særligt ikke med et så prominent trekløver i front samt tre centrale personer fra de to foregående film. Bestræbelserne på at indkapsle atmosfæren fra "Unbreakable" og "Split" – sådan at tidsspændet på 18 år ikke føles markant fremmedartet æstetisk – imødekommes på imponerende vis. På tværs af tre film hækles trådene så elegant sammen stilmæssigt og visuelt, at de kan ses ud i ét. Derfor skuffer det, at "Glass" – sit potentiale in mente – ikke vil mere end klassisk skiveskåret Shyamalan.

Snakken om, hvorvidt rejsen fra wonderkid til etableret kvalitetsinstruktør nogensinde blev fuldendt for M. Night Shyamalan, stopper nok aldrig. Simpelthen da slutprodukterne er for svingende fra film til film. Dog synes "Glass" alligevel symptomatisk for den omdiskuterede filmskaber. For man vil så gerne have potentialet indfriet, der for alvor satte den 48-årige amerikaner på det filmiske landkort for tyve år siden. Rammen er til stede for afslutningen på en glimrende trilogi, men sidste brik mere splintrer end passer ind i puslespillet.

Glass

Kommentarer

Glass

  • 0

    AVS! Havde sgu lige håbet at...

    Pyt! Satser på: 'Eye of the beholder' mht. denne

    Gasivodo17-01-19 01:25

  • ★★★★0

    De danske anmeldere forekommer generelt lidt delte, med denne her 3. film. Fra potentielt årets ringeste film til det solide. Men ingen der er oppe og ringe af dem jeg har læst. 

    T. Nielsen17-01-19 07:50

  • ★★★0

    Alt fra 1-4 stjerner haha. Jeg sys sgu et eller andet sted det er rart ikke at vide hvad man får. Total konsensus kan dæleme være røvsygt. 

    Heavenhorror giver 5/6

    www.heavenofhorror.dk/anmeldelse/glass-2019/

    Babo17-01-19 08:12

    Hvad ved måske nok hvad man får, blot ikke hvor dårligt det bliver;)

    T. Nielsen17-01-19 08:31

  • ★★★0

    Hvad man måske nok hvad man får, blot ikke hvor dårligt det bliver;)

    Du har åbenbart ret meget interesse i en film, du næsten håber stinker. 

    De gode anmeldelser sætter jeg min lid til, så nej.. jeg forventer afgjort ikke hvor ringe den skal være. Ellers havde jeg ikke gidet bruge min tid. 

    Babo17-01-19 08:33

  • ★★★0

    Denne anmeldelse lyder meget som det, jeg forventer af filmen. Det skal nok blive underholdende omend en anelse skuffende især sat op mod Unbreakable, som jeg stadig anser som Shyamalans bedste film. I det mindste lyder hans næste film, som noget der går lidt andre veje.

    David Lund17-01-19 09:31

  • ★★★★1

    Du har åbenbart ret meget interesse i en film, du næsten håber stinker. 

    Haha er man lidt følsom der:) Men ja og nej. Og nu er du måske den der har skrevet flest indlæg i tæt på samtlige SW eller Marvel tråde (af alle brugere;). To serier du højtråbende fortæller du ingen interesse har i og alligevel dukker du op gang på gang og kaster sure opstød og billige kommentarer omkring dig. Det i en grad så jeg har hørt folk fortællle de holder sig væk, da de ikke gider have ødelagt deres glæde af al den negativitet. Så mon ikke du overlever og i øvrigt kan unde mig mine 5 minutter:-P

    T. Nielsen17-01-19 09:50

  • ★★★★0

    Jeg glemmer hele tiden at jeg må få set Split. Næste uge gør jeg det! 

    Riqon17-01-19 10:17

  • ★★★0

    Haha er man lidt følsom der:) Men ja og nej. Og nu er du måske den der har skrevet flest indlæg i tæt på samtlige SW eller Marvel tråde (af alle brugere;). To serier du højtråbende fortæller du ingen interesse har i og alligevel dukker du op gang på gang og kaster sure opstød og billige kommentarer omkring dig. Det i en grad så jeg har hørt folk fortællle de holder sig væk, da de ikke gider have ødelagt deres glæde af al den negativitet. Så mon ikke du overlever og i øvrigt kan unde mig mine 5 minutter:-P

    Unde 5 min? Haha, det er vist årets underdrivelse. Men skide godt argument med SW. Jeg tror du bringer det op for mig ligeså tit jeg skifter mine SW underbukser :)

    Babo17-01-19 10:25

  • ★★★★0

    Unde 5 min? Haha, det er vist årets underdrivelse. Men skide godt argument med SW. Jeg tror du bringer det op for mig ligeså tit jeg skifter mine SW underbukser :)

    Nogle underdriver og andre overdriver Babo;) Men jeg går faktisk ikke og håber den stinker. Kunne faktisk godt lide Split, som jeg ratede 7/10. Den kunne jeg endda bedre lide end Unbreakable, som de fleste referer til som Shyamalan’s store værk. 

    T. Nielsen17-01-19 10:44

    Du ved selv bedst. Jeg faldt blot over din kommentar til mig, som var det blot et spørgsmål om hvor ringe den blev. Du er helt og aldeles velkommen til at svine både den og Night til. Det står fuldkommen en frit for at gøre i offentlige fora. 

    Babo17-01-19 11:20

  • ★★★0

    Billede 1

    Hello I'm Morgan Freeman

    Billede 2

    James forsøger at underholde alle med sit party trick...

    No no look I can make myself go completely bald, watch Hngggggg...

    James it's okay we belive you, you don't need t...

    Hngggggg...

    to show it, just relax and tell abou...

    Hnggggg almost there hnggggg...

    Mens Bruce læser op på sine replikker.

    Elwood17-01-19 11:21

  • 0

    Alt fra 1-4 stjerner haha. Jeg sys sgu et eller andet sted det er rart ikke at vide hvad man får. Total konsensus kan dæleme være røvsygt. 

    Enig! Sidst jeg så en film, hvor alle anmelderne var oppe og køre over den, var The Last Jedi, og jeg har vel nok ikke været så skuffet, nogensinde, som med den film... 

    Jeg glæder mig stadig vildt. Har set alt fra 1-5 stjerner, så det passer med en Shyamalan film. Det virker, ud fra de små fragmenter jeg har læst, at nogen forventede Den Sjette Sans igen, eller en Marvel actionfilm... :/ 

    Gladiator17-01-19 11:35

    Der findes hav af film, der ligger højt på RT, som ifølge mig slet ikke fortjener det. Personligt kan jeg godt lide når en film splitter korpset. 

    Derudover; Night vil altid dele vandene. Sådan er det bare.  Men jeg bliver klagere i aften når den skal ses :)

    Babo17-01-19 11:51

  • ★★0

    Altid spændende at læse andres anmeldelser, særligt når en filmoplevelse er så forskelligartet. Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet – som er én af mine favoritanmeldere i Danmark – holder sig i denne omgang bestemt ikke tilbage.

    Dolphinfriendly17-01-19 12:42

  • ★★★★0

    Altid spændende at læse andres anmeldelser, særligt når en filmoplevelse er så forskelligartet. Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet – som er én af mine favoritanmeldere i Danmark – holder sig i denne omgang bestemt ikke tilbage.

    Ja han får tildelt nogle håndkantslag:) Desværre og heldigvis kan han ikke uddybe som han skriver uden at spoile. 

    Men det er lidt forskellige oplevelser folk har her. Det vildt at den kan opfattes så ringe som her. Synes du du antyder lidt af samme kritik som Queitsch gør? 

    Shyamalan opfatter jeg egentlig ikke som en instruktør der deler vande fordi han er specielt kontroversiel. Mindes da også at folk generelt var glade for hans første film. Så kom de mere dårlige film så og der skete der lidt, indtil manden ramte bunden kunstnerisk, hvor selv de vildeste fanboys vel måtte erkende at det var noget lort. Film som The Last Airbender tænker jeg dog ikke selv på som en Shyamalan film. Men måske er det kontroversielt i den forstand at folk diskuterer om det er kunstnerisk begavede virkemidler eller manden blot er tæt på talentløs (sat på spidsen). 

    T. Nielsen17-01-19 14:35

  • ★★★0

    Nu behøver man ikke kun være kontroversiel for at dele vandene. 

    Unbreakable blev først senere ‘opdaget’ og dyrket selvom den fik semi gode anmeldelser dengang, men den var på mange måder forud for sin tid, som den så absolut nyder godt af i dag. Signs, som mere eller mindre siden premieren har været omdiskuteret. Når karaktererne varierer fra 1-5 herhjemme, så er det ihvertfald et tegn på ret så forskellige forventninger og oplevelser af manden. Hellere dét end en vellavet omend fortærsket kliché. Bare indimellem. 

    Babo17-01-19 15:02

  • ★★★★0

    Nu behøver man ikke kun være kontroversiel for at dele vandene. 

    Næ, man kan også bare have gode ideer og et tvivlsomt talent til at føre dem ud i livet tydeligvis;-)

    T. Nielsen17-01-19 15:08

  • ★★★0

    Næ, man kan også bare have gode ideer og et tvivlsomt talent til at føre dem ud i livet tydeligvis;-)

    I det mindste er der gode ideer, modsat den slatne burger man altid får hos konkurrenten ;)

    Babo17-01-19 15:31

  • 0

    Altid spændende at læse andres anmeldelser, særligt når en filmoplevelse er så forskelligartet. Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet

    Det sgu også sjovt at skimme hans anmeldelser igennem på scope. Når Fallout står til 2/6, mens Aquaman og Black Panther får 5/6, kan jeg godt fornemme, at vi værdsætter vidt forskellige ting i film. :) Der er dog tilfælde, hvor jeg er enig. Eksempelvis hans anmeldelse af Logan. 

    IK17-01-19 15:39

  • ★★★★0

    I det mindste er der gode ideer, modsat den slatne burger man altid får hos konkurrenten ;)

    Måler du Shyamalans talent op imod en slatten burger:D Så du anerkender med andre ord, at talentet kan være tvivlsomt? 

    Nå dril nok. Håber du får en fantastisk oplevelse i aften. Jeg ser den også på et tidspunkt. Jeg er egentlig ret spændt.

    T. Nielsen17-01-19 16:42

  • ★★★★0

    Det sgu også sjovt at skimme hans anmeldelser igennem på scope. Når Fallout står til 2/6, mens Aquaman og Black Panther får 5/6, kan jeg godt fornemme, at vi værdsætter vidt forskellige ting i film. :) Der er dog tilfælde, hvor jeg er enig. Eksempelvis hans anmeldelse af Logan. 

    Sådan har jeg det nu også med de nævnte titler. Har dog ikke set vandmanden. 

    T. Nielsen17-01-19 16:44

  • 0

    Som altid er medierne ret snappy til at kalde det årets dårligste film, og køre kampagnen deraf. Nu tænker jeg primært på Filmz nyhed om at det allerede bør være en af årets dårligste film. Og at Ekstra Bladet trasher den fuldstændig. 

    Men der er ganske fine anmeldelser derude. Så tror det er som altid, med Shyamalan, med øjnene der ser. Han skiller bare vandene. Elsker Unbreakable, mener næsten det er et mesterværk inden for genren, men NØJ hvor folk gerne ville hade den, dengang. Mange er vendt. 

    Ved hurtig søgning, fandt jeg disse:

    Heaven of Horror giver den 5/6 og skriver:

    "Glass er afslutningen på Shyamalan-trilogien om personer, der tror, de er superhelte – eller superskurke. Filmen byder på en vild slutning, der simpelthen bare skal ses. En psykologisk thriller i tegneserieformat!"

    Ekko giver den 4/6 og skriver:

    "M. Night Shyamalan afslutter sin superheltetrilogi og sætter trumf på med en vild twist, som de tilbageværende fans vil kunne gravelænge i."

    Information skriver (kan ikke læse antal stjerner pga abonnement):

    "M. Night Shyamalans ’Glass’ kan og vil noget andet end de fleste andre superheltefilm".

    Mja.dk skriver: "Tro på eventyrene og deres helte, er det flotte, modige budskab i sidste del af M. Night Shyamalans superhelte-trilogi, Glass". 

    Rolling Stone giver 3/5 

    Gladiator18-01-19 10:11

  • ★★★★0

    men NØJ hvor folk gerne ville hade den, dengang. Mange er vendt. 

    Jeg giver dig helt ret i at Unbreakable er steget i anseelse. Men at folk ligefrem gerne har ville hade den? Jeg kendte mange filmnørder og almindelige biografgængere dengang den kom frem og jo, folk var måske lidt skuffet. Den var ikke så god som The Sixth Sense mindes jeg snakken gik om. Men har aldrig opfattet at folk gerne ville hade den? Er det sådan et internetfænomen der er opstået imod den eller hvad?

    Jeg har aldrig selv hadet den, men heller aldrig været voldsomt vild med den (rater den 6/10). Der er ganske enkelt scener der irriterer mig og som jeg synes er svagt skrevet. Ideen og stemningen er dog ret god. Jeg har dog en fornemmelse af, at jeg er i mindretal og at "folk" generelt elsker den i dag. Så mere deler den vel heller ikke noget eller nogen.

    T. Nielsen18-01-19 10:29

  • ★★★★0

    Man kan sige meget om Shyamalan og hans varierende filmprutter, men han er virkelig med i gamet og genererer tydeligvis rimelig meget samtale. Gætter på han er en glad og tilfreds mand. 

    Riqon18-01-19 12:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen