Anmeldelse: Hacker (Blu-ray)
Forældresvigt, computere og et korrupt politi. Findes der en opskrift på, hvad der optager den rebelske ungdom, er dette et glimrende udgangspunkt. Der er ofte en skyldfølelse forbundet med børns introduktion til den digitale verden, hvor vi som forældre aktivt må forklare emner som mediernes magt til vores børn i en meget tidlig alder. Det er derfor ikke helt dumt at lave en film, der bringer alle disse tunge temaer ned i hovedhøjde med Danmarks tweens og forklarer dem, at verden ikke er så sort og hvid, som deres forældre måske prøver at bilde dem ind. "Hacker" er en sådan film, og selvom det endelige resultat er til at diskutere, rammer den alligevel en stor del af målgruppen lige i solar plexus.
Den 13-årige Benjamin (Rumle Kærså) bor på et bosted efter at have mistet sin mor som barn. Benjamin er lidt af et computergeni, og han bruger sine hacker-evner til at skaffe flere elever gode karakterer mod et symbolsk beløb, for inderst inde er Benjamin et godt menneske. Da politiet en dag vil tale med Benjamin, tror han først, at han er blevet opdaget. Det viser sig dog, at et overvågningkamera har filmet hans mor. Det er dog ikke det eneste, der ryster Benjamins verden, for der er noget skummelt ved de politibetjente. Snart er han og hans nye veninde, Savannah (Josephine Chavarria Højbjerg), på flugt fra loven i jagten på Benjamins mor.
Inspirationen fra Hollywood er meget tydelig hele vejen igennem "Hacker". Det er ikke kun plottet og narrativet, der slavisk følger en klassisk skabelon herfra, men selv enkelte scener viser en dagligdag, der ikke rigtigt hører hjemme i nutidens Danmark. Her ser vi bl.a. gigantskærme med en efterlysning af vores protagonist, som var vi midt på Times Square i New York, samt en PC-café fyldt med overvågningsskærme, som taget ud af en hvilken som helst computerorienteret sci-fi-film fra inspirationskilden. Eksempler som disse piller konstant lidt af troværdigheden af filmen, der netop ville have godt af at skabe et genkendeligt miljø for indlevelsens skyld. Instruktøren Poul Berg skider dog højt og flot på os voksne, og han har med "Hacker" skabt en film, der kun har én ting i sigte: at ramme målgruppen. De gange jeg sad og rystede på hovedet pga. filmens overkonstruede virkelighed, sad min søn ved siden af på kanten af sædet - bogstaveligt talt.
Det er dog ikke kun troværdigheden, "Hacker" har problemer med. Filmens overrumplende musik minder konsekvent sit publikum om, at dette er en spændingsfilm. Men det virker ret forlorent, når der reelt set kun er tre hurtigt overståede og næsten konsekvensløse spændingsscener i filmen. Familiedramaet virker som en ligegyldig bagatel frem for at gøre filmen følelsesmæssigt engagerende. Dialogen virker hertil også forceret, selvom Rumle Kærså og Josephine Højbjerg begge er godt castet og lette at sympatisere med. Der er måske en bagtanke med at gøre alle de voksne karakterer karikerede, men det ændrer ikke på, at det bliver en anelse for fjollet med kritiske briller på. Her rammer Mille Dinesen især et upassende komisk lavpunkt i filmens klimaks. Det hjælper heller ikke på stemningen, at samtlige skuespillere har et stort problem med at udtale "efterretningstjeneste" korrekt.
På trods af alle sine åbenlyse problemer gør "Hacker" heldigvis mere end en enkelt ting rigtigt. Ved at tale direkte til målgruppen og fastholde et højt tempo får filmen i den grad sine pointer igennem, selvom disse er pakket ind i et let spiseligt færdigprodukt. Plottet er måske for indviklet til de yngste i målgruppen, men "Hacker" kan alligevel sagtens fungere som en fascinerende introduktion til de voksnes verden set med børneøjne. Det er dog en svær film at anbefale til voksne, da der ikke er en original tanke undervejs, og alt er set bedre i andre film. Det er derfor let at sympatisere med filmens motiv, endda at være underholdt af dens manipulerende væsen, men "Hacker" er lynhurtigt overstået og glemt igen.
Billede & Lyd
Selvom billedkvaliteten på denne udgivelse ikke er decideret overvældende, er den bestemt godkendt. Filmens blålige og grålige kontraster er gengivet godt, og filmen ser derfor flottest ud, når billedet er lyst godt op. De mørke scener halter det en smule mere med, hvor visse detaljer bliver en anelse for slørede. Udgivelsens DTS-HD Master Audio-lydspor gør ikke det store væsen af sig. Dialogen ligger klogt nok højt og forrest i lydbilledet, men der mangler slagkraft både mht. effekterne og musikken, der ellers begge dele spiller en stor rolle i filmen.
Ekstramateriale
Ekstramaterialet består af en enkelt, syv minutter lang featurette, der hovedsageligt viser klip fra filmen, imens skuespillerne og instruktøren forklarer, hvad den handler om. Det er mildest talt ikke en særlig sindsoprivende oplevelse.