Anmeldelse: Mordet i Orientekspressen

Selvom "Mordet i Orientekspressen" er flot, bidrager det visuelle udtryk ikke med noget nyt til Christies mord-mysterie.

Agatha Christies klassiker "Mordet i Orientekspressen" er flere gange blevet fortalt på skærm og lærred. Nu er det altså blevet tid til endnu en genfortolkning af krimien med den ikoniske Hercule Poirot som detektiv. Denne gang portrætteres Poirot af Kenneth Branagh, der også har instruktøropgaven i hænderne i en farvefuld fortælling om mordet i toget.

Den berygtede detektiv Hercule Poirot befinder sig ombord på luksustoget Orientekspressen, da der sker et mord. Offeret er en kendt amerikansk forretningsmand, som viser sig at have forbindelser til en sag om børnekidnapning – og derfor har en masse potentielle fjender. Vidnerne ombord er mange, og det er op til Poirot at udtænke og udpege den skyldige blandt passagerne.

Persongalleriet er besat af intet mindre end et kæmpe stort og stjernespækket cast. Udover Branagh selv tæller listen bl.a. Judi Dench, Johnny Depp, Willem Dafoe, Penélope Cruz og "Star Wars"-heltinden Daisy Ridley – samt Michelle Pfeiffer. For bare at understrege, at der altså ikke er sparet på noget skuespillermæssigt til at udfylde de mange karakterer, vi møder på den relativt korte spilletid, rejsen og mordmysteriet varer.

Mængden af skuespillere er en hæmsko. Ikke nok med at de etablerede navne kæmper med overspil, de bliver aldrig rigtig interessante at overvære – ligesom der ikke investeres synderligt meget tid i, hvem morderen er – og hvem der tænker hvad. Flere af scenerne fremstår skuffende ligegyldige. "Mordet i Orientekspressen" bør være en flot og frisk genfortolkning, men viser sig i stedet at være tam, karikeret og kedelig.

Branagh selv kæmper en brav kamp som ihærdige Poirot med den velkendte engelsk-franske accent og det kraftige overskæg. Kampen er dog forgæves, når han som instruktøren forsøger at friske en gammel og godt brugt historie op igen-igen. Selvom "Mordet i Orientekspressen" er flot, bidrager det visuelle udtryk ikke med noget nyt til Christies mord-mysterie.

“Mordet i Orientekspressen” bliver aldrig et mord, der er værd at løse, ligesom historien ikke ser ud til at trænge til en ny omgang. Derfor kan Christie-fans nok alligevel glædes over gensynet med den excentriske detektiv. Alle andre bør bruge tiden på at løse andre mordgåder.