Anmeldelse: Pacific Rim: Uprising
Hvis man møder "Pacific Rim: Uprising" på dens vilkår, fås en underholdende popcornsgnasker.
Tilbage i 2013 udgav den for nyligt kårede Oscar-vinder Guillermo Del Toro "Pacific Rim". En actionfilm, der tilbød mere stil end substans, men som overordnet set var godkendt underholdning. Siden da har der været snak om en fortsættelse, der nu rammer de danske biografer med Del Toro som producer og Steven S. DeKnight i instruktørstolen. Resultatet er, ligesom sin forgænger, en blandet fornøjelse.

Ti år er gået siden første film, hvor vi møder Jake Pentecost (John Boyega), søn af Idris Elbas Stacker Pentecost fra forgængeren. Jake er tidligere Jäeger-pilot, der lever sine dage som en tyv. Efter mødet med Amara (Cailee Spaeny) bliver de begge rekrutteret til den reformerede Pan-Pacific Defense Core af Jakes søster, Mako (Rinko Kikuchi), for at hjælpe med at beskytte Jorden mod et potentielt Kaiju-angreb.
Hvis man håber på forbedret handling i fortsættelsen, må man gå skuffet ud af biografsalen. Historien i "Pacific Rim: Uprising" er, ligesom i første film, en tankestreg, der mere er til for at binde actionsekvenserne sammen.

Plottet er dumt, har et abstrakt begreb af logik og indeholder et par plothuller. Her er heller ikke meget karakterudvikling, bortset fra Jake. Han er den eneste, der har dybde, hvor alle andre er tynde skabeloner i persongalleriet. Det kan også mærkes, at filmen har fire manuskriptforfattere. Her er alt for mange idéer til, at 111 minutter er nok til at rumme dem – "Pacific Rim: Uprising" skøjter over de forskellige handlingspunkter så hurtigt, at de dårligt når at gøre et indtryk.
Dette reddes langt hen ad vejen af humoristiske indslag, fremragende actionscener og de dygtige skuespillere. De gør, hvad de kan, for at sælge handlingen og deres karakterer, og slukkes hjernen, lykkes det faktisk. "Pacific Rim: Uprising" ér trods alt ment som dum underholdning, hvilket gør, at nogle af filmens mangler tilgives. Indrømmet – jeg havde det så sjovt, at jeg ikke lod mig påvirke af handlingens problemer. Ikke at filmen er et mesterværk, langt fra, men bestemt underholdende.

Hvis man møder "Pacific Rim: Uprising" på dens vilkår, får man en underholdende popcornsgnasker. Hvis ikke, er filmen let at skille ad og udstille som larmende bras. Det er ærgerligt, at historien svigter sine idéer og karakterer, men charme og action kan også gøre det. Tag filmen som den er eller lad være, både rosen og kritikken er til at føle på. Men jeg havde en fest.