Anmeldelse: Pitch Perfect 2 (Blu-ray)

Analogien er måske nok temmelig fortærsket, men ligesom en god popsang er "Pitch Perfect 2" klippet efter en slidt skabelon og går hurtigt i glemmebogen. Men imens den kæler for øregangene, kan man ikke undgå at blive forført af det skarpskårne beat og ditto melodi. Film nummer to om a cappella-truppen The Bellas er fattig på overraskelser og opfindsomhed, men rig på charme, skønt skuespil og iørefaldende evergreens. Det er filmisk candyfloss, og jeg lappede det i mig.

"Pitch Perfect 2" lider dog klart af ”second album syndrome” – altså dét, der plager mange albums, som udkommer i kølvandet på en solid debutplade: stort besvær med at træde ud af sin forgængers skygge. Men den første "Pitch Perfect" har jo også allerede klemt nærmest hver eneste tænkelige, kreative dråbe ud af sit koncept. Vi blev introduceret for alle pigerne i The Bellas og lærte dem godt at kende; vi så dem både kramme og mundhugge; vi så dem gå fra at være andenrangs amatørsangere til superbe sopraner; vi hørte dem overveje og genoverveje sang som levevej; og vi så dem fejle igen og igen, før de til slut sejrede i fællesskab med fællessang i særklasse. Hvad mere er der at fortælle?

"Pitch Perfect 2" ved i hvert fald ikke helt, hvordan den skal bygge videre på et umiddelbart færdigbygget fundament, så i stedet bruger filmmagerne stort set den samme byggeplan som sidst. Efter en katastrofal koncert med selveste Barack Obama blandt publikum er The Bellas tvunget til at deltage i en international sangkonkurrence, som intet amerikansk kor nogensinde har vundet - for således at genopbygge gruppens ry. Med andre ord: De sangglade jenter skal atter oparbejde tillid til hinanden og deres egne stemmebånd, alt imens de atter overvejer, om tilværelsen som a cappella-sangere på fuld tid er et luftkastel, der bør sprænges. Særligt Bella-frontfiguren Beca spekulerer (atter) over, om hun bør vende veninderne ryggen og gå sine egne veje.

Ja, med sin forudsigelige fortælling er "Pitch Perfect 2" ganske vist let at a cappella fra hinanden. Men de slidte led holdes trods alt sammen af en kraftfuld lim, der også hurtigt får tag i publikum og aldrig knækker før rulleteksterne: den besnærende kemi mellem alle de veloplagte, skønsangsglade skønheder. De er nogle karismatiske og (lige så vigtigt) forskelligartede charmetrolde med hver deres skægge spidsfindigheder – lige fra den fornøjeligt fandenivoldske Amy (Rebel Wilson) og den herligt aparte, lavmælte Lilly (Hana Mae Lee) til førnævnte Beca (Anna Kendrick), som er helt uimodståelig takket være Kendricks smittende gejst.

Persongalleriets nye medlemmer leverer også varen. Hailee Steinfeld, der som 14-årig blev Oscar-nomineret for sin indsats i Coen-brødrenes "True Grit", er en kærkommen humørbombe med fin sangstemme. Keegan-Michael Key (fra komikeduoen Key & Peele) tropper op som Kendricks pessimistiske chef på et pladeselskab, og ud over at være møghamrende morsom giver Key også filmen lidt velkommen kant og bidskhed. I øvrigt er danske Birgitte Hjort Sørensen en kæmpe fornøjelse som en tysk sangerinde med både en kæk arrogance og en tyk accent, der losser til lattermusklerne.

The Bellas' a cappella-sange og sceneshows er iøre- og iøjnefaldende. Ligesom etteren har "Pitch Perfect 2" også en herlig, selvironisk distance, der gør det lettere at sluge den indimellem overrumplende overflod af sukkersød pop og positivitet. Selvironien skinner særligt igennem i samspillet mellem de vidunderligt sarkastiske tv-værter John og Gail. Sidstnævnte spilles tilmed af filmens instruktør-debutant, Elizabeth Banks, som fortjener stor ros for sin indsats både foran og bag kameraet. Hun burde samtidig have indset, at der næppe kan koges mere (sød)suppe på denne filmføljeton, før hun gik i gang med den kommende "Pitch Perfect 3".

BILLEDE & LYD

Som film er "Pitch Perfect 2" ikke ligefrem, øh, perfekt… til gengæld ser den skidegodt ud i HD, og den lyder nøjagtigt lige så godt. Billedsidens detaljerigdom er fuldkommen forbløffende – under nærbillederne kan man kan nærmest tælle alle skuespillernes porer. Farverne er naturtro og appetitlige, kontrasten er upåklagelig, og jeg bemærkede ikke ét eneste utilsigtet støvkorn. DTS-HD Master Audio 5.1-mix er også fremragende. Lydsporet sparker især røv under musiknumrene, hvor samtlige højtalere tager del i de musikalske løjer, og hvor sangernes toner og publikummets jubelbrøl elegant svæver fra højtaler til højtaler. En AV-præsentation til UG! 

EKSTRAMATERIALE

Instruktør/skuespiller Elizabeth Banks og producerne Max Handelman og Paul Brooks har indtalt et kommentarspor til filmen, som selv fans formentlig vil finde dødkedeligt. Ofte sidder trioen blot og nyder filmen i stilhed, og Banks bruger størstedelen af sin taletid på at brokke sig – bl.a. over at hun ikke fik nok tid til at indspille flere scener, at hun ikke kunne skaffe rettighederne til flere sange, og at klimakset skulle foregå i København(!). I det mindste får Birgitte Hjort Sørensen en masse ros! Derudover er her nogle forglemmelige fraklip og slettede/alternative scener samt en hulens masse ultrakorte dokumentarer, der gransker filmens tilblivelse.

Pitch Perfect 2 (Blu-ray)