Anmeldelse: Sæson
"Sæson" glimter med smukke billeder og ikke meget andet.
Mens biograferne for tiden lider under et fravær af de store blockbusters, er der heldigvis andre, mindre film, som kan få plads i biografernes trængte sale. En af de film er den sommervenlige "Sæson", der indbyder til en atmosfærisk tur over engen med smukke billeder, idylliske landskaber og en historie om immigranter, der gennem natur og livets gang prøver at tilpasse sig nye, uforudsigelige tilværelser.
Henover den lune, svenske sommer kommer der immigranter til landet som sæsonarbejdere, der skal arbejde på landet, hvor høsten og alt imellem skal klares. I "Sæson" følger vi arbejdsdagene blandt en flok polske immigranter, hvor mødet mellem menneske, natur og maskiner bliver en fortælling om dannelse, historie og ikke mindst naturens gang.
Med sin spilletid på godt korte 70 minutter er "Sæson" en yderst enkel film. Her er der knap en narrativ agenda, andet end at vi skal følge en række tilfældige mennesker, der søger lykken gennem hårdt arbejde i en anden del af verden. I et økosystem af mennesker, maskiner og arbejde går dagene sin gang i den svenske sommerlune uden større mål eller fremdrift – eneste garanti er, at ingen ved, hvad der skal ske, når sæsonens arbejde er ovre.
Ved første øjekast er det svært at gennemskue, at "Sæson" rent faktisk er en dokumentarfilm. Men den er god nok, hvilket deltagelsen på årets CPH:DOX-festival da også vidner om. Men John Skoogs film er en ægte hybridfilm, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen. Ikke ulig kunstneriske film som "Maskiner", "Touch Me Not" og Valeska Grisebachs "Western" er der tale om film, der leger med dokumentargenrens koder blandet med amatørskuespillere, som lige dele spiller og agerer virkelige mennesker. Hvor grænserne går er svært at se, men måske er det i virkeligheden også lige meget.
En film som "Sæson" er nemlig mest af alt en stiløvelse. Et auditivt kunstværk, der vil gøre sig lige så godt på biografens store lærred såvel som på Louisiana i Humlebæk. Her er der en film, som emmer af atmosfære og æstetiske pragtbilleder tilsat en brummende lydside, der i takt med billedsiden skaber ren hypnose. Hvad end det er, når der spilles dunkende housemusik til de statiske optagelser af naturens marker, eller når landsbyfesten fyrer op for eurodance og hardstyle, hvor de unge arbejderes kærlige blikke ender i uendelige glimt af menneskelighed og længsel.
"Sæson" er klassisk europæisk dokumentarfilm med en snert af kunstfilm, der i dette tilfælde leger med et mix af dokumentarismens observerende øje og fiktionens iscenesættelse af tilfældigheder. Men John Skoog gør ikke noget særligt ud af materialet udover at skabe flotte naturbilleder, og årets æstetiske film ville nok gøre sig bedre på landets kunstmuseer end i biograferne.