Anmeldelse: Solo: A Star Wars Story (Blu-ray)

"Solo: A Star Wars Story" er måske den mest underholdende og medrivende "Star Wars"-film efter den originale trilogi.

Disneys omfattende planer for "Star Wars"-franchisen efter opkøbet af Lucasfilm viste sig hurtigt at blive for meget af det gode. En ny "Star Wars"-film om året skabte hos mange biografgængere en træthed, der gjorde, at de udeblev fra den fjerde film i rækken. Disney havde nemlig ikke nok i at fortsætte sagaen med en ny trilogi, men supplerede også op med to spin-offs, der fik undertitlerne "A Star Wars Story". "Rogue One: A Star Wars Story" omhandler rebellernes kamp om Dødstjernens plantegning, og med "Solo: A Star Wars Story" skulle noget af Han Solos fortid afdækkes. Hvem pokker der fik den ide, sidder nok nu med lidt dårlig smag i munden, for filmen klarede sig så dårligt, at den indtil videre har sat en stopper for fremtidige spin-offs.

Filmens turbulente produktion, hvor de oprindelige instruktører Phil Lord og Christopher Miller (mændene bag "LEGO filmen - Et klodset eventyr") blev fyret efter næsten at have færdiggjort filmen, har heller ikke pyntet meget i medierne eller på økonomien. Angiveligt var deres version af filmen for humoristisk, så Disney spillede det sikre kort og hentede veteranen Ron Howard ind for at redde produktionen. Næsten alt blev skudt om, og humoren blev nedtonet, men er denne mere neutrale version så overhovedet værd at spilde sin tid på? Ja, helt bestemt!

Når smugleren Han Solo (Alden Ehrenreich) og hans kæreste Qi'as (Emilia Clarke) flugtforsøg fra den kriminelle underverden går i vasken, bliver Qi'ra efterladt på planeten Corellia. Han Solo gør alt for at vende tilbage, men der går tre år, før muligheden åbner sig. I mellemtiden har Han rodet sig ud i forpligtelser til endnu en kriminel organisation med lederen Dryden Vos (Paul Bettany) i spidsen. Det viser sig, at meget har ændret sig på tre år, for snart må Han erfare, at Qi'ra nu arbejder for Dryden som hans højre hånd, og intet er så simpelt mere.

"Solo: A Star Wars Story" starter med en rodet struktur og har svært ved at finde fodfæste. Efter en simpel introduktion kastes vi ud i en halvhjertet rumbiljagt, der skal fungere som en katalysator for det egentlige plot. Filmen har dog den fordel, at den konsekvent bliver bedre, som tiden skrider frem, og allerede i andet akt begynder det at lysne betragteligt. Når Han Solo og Qi'ra mødes igen, begynder nuancerne også at vise sig i det ellers klassiske rumeventyr. Dette er nemlig ikke en overfladisk teenageromance, der kan sammenlignes med de ellers alderssvarende Anakin og Padme fra tidligere film. Med samfundets fokus på ligestilling er det måske heller ikke så mærkeligt, men det klæder faktisk "Star Wars"-universet, at træde ud af sin egen komfortzone og befinde sig i en mere uforudsigelig gråzone.

Kemien mellem Alden Ehrenreich og Emilia Clarke i de to hovedroller er ikke til at tage fejl af. Det opvejer dog kun en lille smule for deres ellers stive skuespil. Lad os slå fast med det samme, at Ehrenreich på ingen måde udgør en overbevisende Han Solo. Det er også svært at overtage arven fra den evigt karismatiske Harrison Ford, der indtil da havde været synonym med rollen, men Ehrenreich er ikke nogen stor skuespiller, og det ses allerede ved første øjekast. Skuespillet er generelt filmens lavpunkt, hvor man f.eks. slet ikke har formået at udnytte Woody Harrelsons evner tilfredsstillende i en lille, men ellers interessant rolle. Til gengæld er Donald Glover som Lando Calrissian blændende – alt hvad den mand rører ved, bliver til guld!

Det er ikke en lille bedrift, instruktøren Ron Howard har begået med "Solo: A Star Wars Story". At skulle samle resterne fra en tidligere produktion er én ting, men at skulle instruere så stort, dyrt og pompøst et eventyr på så kort tid er en anden. Sammenhængen etableres løbende, og filmen føles ikke som et hastværk – heller ikke i post-produktionen, for effekterne er generelt overbevisende. Der er plads til forbedringer især i filmens første akt, men "Solo: A Star Wars Story" er måske den mest underholdende og medrivende "Star Wars"-film efter den originale trilogi på trods af sine fejl og mangler. Howard fastholder et hæsblæsende tempo og tilsætter et par overraskelser undervejs, og der bliver lagt op til en forrygende fortsættelse, som vi desværre muligvis aldrig får af se pga. filmens manglende indtjening. Det er synd, for hvad der ellers virkede som det fattigste grundlag for en "Star Wars"-film til dato, viste sig at være en guldgrube af nye nuancer, der kan udforskes.

Billede & Lyd

Om filmens matte look er bevidst med tidsperioden taget i betragtning, skal jeg ikke gøre mig for klog på, men "Solo: A Star Wars Story" er en mørk og visuelt undervældende oplevelse. Teksturerne flyder ofte sammen især under filmens mørkeste scener. Den er skudt digitalt, og billedsiden virker underligt flad og livløs til tider. Det er såmænd et ganske detaljerigt billede, men samtidig også et kedeligt og uimponerende et af slagsen. DTS-HD 7.1-lydsporet er heldigvis noget mere interessant med masser af detaljer i samtlige højtalere og en noget nær perfekt sammensmeltning af dialog, musik og effekter. Bassen ligger lidt lavt, så det anbefales at give den et lille ryk op, men ellers er der masser af kraft i lydbilledet.

Ekstramateriale

Til denne udgivelse medfølger der en hel ekstra disk dedikeret udelukkende til ekstramateriale. De slettede og udvidede scener gør ikke det store for filmen som helhed, men med 15 minutters ekstra spilletid er der alligevel interessante tilføjelser undervejs. Resten af ekstramaterialet består af ni featurettes på sammenlagt ca. 90 minutter. Heriblandt er der lidt om tusindårsfalkens design, en forklaring af filmens actionscener og lidt om karaktererne. Disse er lettere overfladiske gennemgange, men formår trods alt at underholde.

Mere interessant er et segment med manuskriptforfatterne Lawrence Kasdan (der tidligere har skrevet flere "Star Wars"-film, bl.a. fanfavoritten "Imperiet slår igen") og Jonathan Kasdan (hans søn). Her bliver der snakket kort, men grundigt om Han Solo og "Star Wars"-universet generelt. Et roundtable interview med skuespillerne og instruktøren giver også et fint indblik i, hvordan produktionen har foregået – især socialt, da det hovedsageligt er et letsindigt og humørfyldt interview.