Anmeldelse: The Lost King

Historien om royale knogler under en parkeringsplads burde være forblevet begravet.

Den britiske monark Richard 3. af England blev født i 1452, var konge i to år, fra 1483 til 1485, indtil hans død. Kongen blev slagtet på slagmarken, eller sådan siges det. Arkæologer og historikere søgte i flere århundreder efter liget, derfor blev det aldrig lagt til hvile. I 2012 fandt man på en parkeringsplads i Leicester nogle ligrester. Efter tests blev det fastslået, at de var resterne af Kong Richard 3. "The Lost King" fortæller historien om kvinden, der blev besat af at finde den forsvundnes konges jordiske rester.  

Philippa Langley (Sally Hawkins) er amatørhistoriker. Hun elsker historie og alt dens op- og nedture i historiens gang. Da hun en aften ser Shakespeares "Richard 3." i teatret, besættes hun af at findes den forsvundne konge. Kong Richard taler til hende hinsides graven. Og han vil gerne have, at Philippa skal finde det ukendte gravsted og give ham den rette begravelse. Det bliver en kamp mod myndighederne for Phillippa, som kæmper med næb og klør for hendes (og Richards!) sag.

Stephen Frears har været rundt om blokken i sin lange karriere. Fra erotiske lege i "Farlige forbindelser", svindlere i "Ærlige svindlere" til organsalg i "Dirty Pretty Things". Den britiske instruktør har begået sig i mange genrer. De seneste år har den 81-årige filmskaber dog pænt sat sig tilrette den blødere britiske feel-good genre, blandt andet med "Mrs. Henderson præsenterer."

Frears stil er typisk nedtonet og gør ikke meget væsen af sig, men det er sobert og habilt håndværk. Det så vi blandt andet i 2013 med "Philomena", skrevet af skuespiller Steve Coogan og manuskriptforfatter Jeff Pope. Trioen er tilbage med "The Lost King".Om søgningen efter kongens sidste jordiske rester er interessant for det britiske folk giver nok sig selv, men for andre folkefærd er historien bare ikke interessant nok. Og så mangler der ovenikøbet drive og kærlighed til stoffet. "Philomena" havde et mørke og sine skeletter i skabet. Hér måtte hovedpersonerne kæmpe, for at finde frem til historiens løsning. "The Lost King" har ikke de udfordringer. Phillipa er ejegod og ingen mørke sider. Hendes eksmand støtter fuldt op og hendes kolleger sætter sig aldrig op imod hende. Bankkontoen er det eneste, der sætter en stopper for hendes søgen. Der sparker sentimentaliteten ind og giver hende det sidste spark, for at det lykkedes for amatørhistorikeren at løse mysteriet om Kong Richard 3.

Sally Hawkins er en god skuespillerinde. Det har hun vist gang på gang, blandt andet med hendes mutte præstation i Oscar-vinderen "The Shape of Water". Men vi bliver aldrig rigtigt investeret i hendes portrættering af Phillipa Langley. Steve Coogans John Langley forbliver anonym og virker mest som fyld. Eneste retfærdiggørelse af karakteren kommer i filmens sidste ti minutter. Resten af castet er stereotyper af den værste skuffe. Det er synd, for Coogan og Pope har vist, at de kan skrive et stærkt manuskript med medrivende karakterer. Dette udebliver desværre her.

"The Lost King" er klassisk Stephen Frears. En lille, britisk film, som ikke gør meget væsen af sig. Skuespillet er ok, men ingen karakterer huskes efterfølgende. Historien er højst sandsynligt interessant for englændere og historikere, men ikke for det gængse biografpublikum. Richard 3. har i mellemtiden fundet fred og sin rette begravelse. Historien om fundet af hans sidste jordiske rester kan godt begraves igen.