Glæder mig til at få den set, min veninde fra London, hun slutter også sin anmeldelse af med at skrive følgende, hvilket jeg synes er meget godt formuleret.
As for Warner Bros. and the DCEU in particular, this film will hopefully help to finally drive home the point that the studio needs to take more risks and learn to trust the creatives instead of trying to play it safe by churning out more Batman remakes – much like The Suicide Squad relies on a rowdy band of unknowns to save the world, Warner Bros. also needs to continue to trust in the unknown to save their hopes of competing with Disney’s MCU at the box office.
Anmeldelse: The Suicide Squad
James Gunns nyfortolkning af skurkeuniverset er spas og løjer beskudt med energi og van(d)vittig kreativitet.
De fleste filmelskere har hørt om udskældte "Suicide Squad", der mildest talt ikke var en super start for skurke-gruppen. Siden da har DC Comics sadlet om. Dette har givet antiheltene en ny chance med "The Suicide Squad", hvor "Guardians of the Galaxy"-instruktør James Gunn står ved roret. Og det må siges, at han har genrejst æren for det knapt så noble tegneserie-persongalleri.
Øen Corto Maltese er blevet udsat for et statskup og er nu styret af en ond diktator. Amanda Waller (Viola Davis), hjernen bag Suicide Squad-initiativet, samler derfor et hold af superskurke, der skal destruere Jotunheim. Et anlæg, der eksperimenterer med politiske fangere som led af det såkaldte Project Starfish. Holdet, der udsendes på selvmordsmissionen, har blandt andre Harley Quinn (Margot Robbie), Bloodsport (Idris Elba), Peacemaker (John Cena) og Nanaue (Sylvester Stallone) ombord, anført af Rick Flag (Joel Kinnaman). Ikke så overraskende går intet efter planen allerede fra start.
Lad os få det åbenlyse spørgsmål slået ned: Ja, "The Suicide Squad" er markant bedre end første film fra 2016. I sig selv ikke den store bedrift, da barren i forvejen var lavt sat. Alligevel er det en sand fornøjelse at være vidne til en James Gunn, der har fået fuldstændig frie tøjler. Blodet flyder, og mennesker lemlæstes, mens der bygges op til jokes og alverdens absurditeter. Især rivaliseringen mellem Bloodsport og Peacemaker fører til ét af filmens sjoveste øjeblikke. Overordnet set er Gunns nyfortolkning af skurkeuniverset spas og løjer spækket med energi og van(d)vittig kreativitet.
Det hjælper også med lige fokusfordeling af antiheltene. Alle som én får deres øjeblik i spotlyset. Gunn er heller ikke bleg for at omfavne mørket hos sit persongalleri, en mere end velkommen nuance. Mikset mellem morskab, karakterdrama og mørke øjeblikke er ikke just noget nyt under solen, taget instruktørens to "Guardians of the Galaxy"-film in mente. Men formularen virker stadig, og slutresultatet er den måske bedste DCEU-film til dato.
Rosen er dog med forbehold. Som med sine to Marvel-film overforklarer James Gunn sine pointer i en irriterende grad for at være ekstra sikker på, at alle kan følge med. Dertil føles filmen mindst en halv time for lang – hvor der ofte tys til at vise en situation for blot at skrue tiden tilbage og fremvise en anden vinkel. Klimakset kan endda med rette beskyldes for at forråde sin præmis. En skam, da "The Suicide Squad" i sine allerbedste sekvenser er usædvanlig legesyg og ikke bange for at gå mod forventninger og konventioner.
At "The Suicide Squad" alligevel forbliver en gennemgående herlig oplevelse skyldes et oplagt cast, fokus på karaktererne og en James Gunn, der gør lige, hvad der passer ham. Filmen er ikke perfekt grundet dens længde og plot, der bliver overforklaret. Alligevel er James Gunn præcis det, antihelte-gruppen har manglet. Sammenlignet med David Ayers "Suicide Squad" skulle der ikke meget til at overgå dén, men Gunn formår stadig at skabe en morsom, energisk og mindeværdig DCEU-oplevelse.