Anmeldelse: Tre sekunder
No bullshit-thriller er effektiv efterårsunderholdning.
Filmatiseringer af nutidige krimi-knaldromaner gør det overraskende godt. "Jack Reacher"-filmene og "Killing Eve"-serien er blandt de mest iøjnefaldende, mens især vores svenske naboer har markeret sig. Forfatterparret Anders Roslund og Börge Hellström er ganske vist ikke navne på internationalt Stieg Larsson-niveau, men det laves der muligvis snart om på. Første bog i Piet Hoffmann-trilogien, "Tre sekunder", rammer nemlig overvejende plet som særdeles underholdende, amerikansk action-thriller.
Den tidligere kriminelle Pete Koslow (Joel Kinnaman) er undercover i den polske mafia i New York, hvor han lever et dobbeltliv som familiefar og udadtil højprofileret bandemedlem. Da en narkohandel med en anden undercover-betjent ender galt, tvinges Koslow nu til at tage fem år i skyggen. Både for at infiltrere mafiaen endnu mere og for at fastholde sin status i underverdenen. Frygten for at afsløres som stikker, mens myndighederne i dét tilfælde kigger den anden vej, blusser dog opholdet drabeligt op.
"Tre sekunder" er helt klassisk one takes the fall-thriller, hvor én mand med alt at tabe står alene overfor uoverskuelige magtmekanismer på begge sider af loven. Andrea Di Stefanos filmatisering af Roslund/Hellström-thrilleren adskiller sig fra samlebåndstitlerne ved sin rå og underholdende uforudsigelighed samt en antihelt, der klarer sig ved streetwise-kløgt frem for urealistiske kampsportsevner.
Realisme er måske så meget sagt, men præmissen folder sig troværdigt ud fra sin ramme. Pete Koslows balancegange mellem tre verdener – den kriminelle, den lovlydige og familien – optegnes stramt og dynamisk, når beslutninger taget på millisekunder er forskellen på liv og død. Selvfølgelig er det grundlæggende et spørgsmål om, hvorvidt fortællingens tilfældigheder ikke falder lidt for godartet sammen, eller om suspension of disbelief accepteres. Instruktør Di Stefano formår imidlertid at hækle totter af mere eller mindre komplekse begivenheder så elegant sammen, at popcorn-bøtten ikke efterlades tom under biografsædet.
Troværdigheden underbygges i særdeleshed af hovedrolleindehaver Joel Kinnaman. Svenskerens skårede fysik og sammenbidte fjæs gør sig – som altid – mindeværdigt godt i den type rolle, såsom i den fænomenale gennembrudsfilm "Snabba Cash" og Netflix-cyberpunk-serien "Altered Carbon". Og der spilles med musklerne, så blodet sprøjter på mere end ét niveau. Som i det litterære oplæg byder filmatiseringen på kritik af myndigheders kyniske ansvarsfralæggelse, misinformation og interne stridigheder, der er direkte skyld i, at Koslows situation eskalerer. Tungen skal holdes lige i munden, men de mange bolde i luften antænder gnisten i den thriller-krudttønde, som gør "Tre sekunder" til et medrivende bekendtskab.
Absolut seværdig, helt efter bogen, bogstaveligt talt – og alligevel ikke helt. "Tre sekunder" er set før og imødekommer klassiske genrekonventioner. Andrea Di Stefano og Joel Kinnaman skaber dog i fællesskab en befriende no bullshit-actionthriller, der gør, hvad den skal, og kaster en kritik af magthavernes bureaukrati in the mix.