Anmeldelse: Wonder Woman

"Wonder Woman" er ikke lige så rodet som sidste års "Suicide Squad" eller Batman/Superman-film, men beklageligvis i sidste ende lige så intetsigende.

Vi fik hende allerede at se i den kritikernedsablede "Batman v Superman: Dawn of Justice" fra sidste år, hvor hun som en af de få gjorde en god figur. Nu er det så blevet Wonder Womans tur til at være selskabets midtpunkt. "Monster"-instruktøren Patty Jenkins har taget roret i filmatiseringen af vidunderkvindens tilblivelse, og det starter godt.

Wonder Woman (Gal Gadot) har nemlig ikke altid været almægtig superhelt. I sin barndom var hun Diana, Prinsesse af Amazonerne, og voksede op på en hemmelig ø sammen med sine kampklædte ligekvinder. Her trænedes hun til at blive en uovervindelig kriger. Da piloten Steve Trevor (Chris Pine) en dag styrter ned på øen, og Diana hører om 1. Verdenskrigs rædsler, forlader hun øen sammen med piloten for at redde menneskene. Hun er overbevist om, at den græske krigsgud Ares står bag, og ham er der kun én, der kan stoppe.

Amazon-øen fungerer fint som indgang til historien, og særligt en hårdtslående kamp mellem kvindelige bueskytter og tyskere udstyret med geværer føles frisk og badass på den helt rigtige måde. Tonen er lettere end i de tidligere DC-film. Desværre er filmens første akt ikke repræsentativt for det, der følger.

Fish out of water-historien kaster ellers indledningsvis fine scener af sig. Wonder Woman har aldrig forladt øen før, og i mødet mellem højstemt guddommelighed og Steve Trevors helt normale, kedelige menneske-jeg skabes et komisk pusterum mellem alle storladenhederne. Læg dertil, at filmen stiller spørgsmålstegn ved menneskets moral – findes den rene ondskab, er det noget, vi alle besidder, og hvem har skylden for verdens ufred? Filmen udfordrer til at starte med Wonder Womans syn på mennesket som godt og uskyldigt, men ender – til min store ærgrelse – med at bortforklare alt, der kunne have relevans på et bredere samfundsmæssigt eller moralsk plan. I stedet flyttes fokus til den afsluttende kamp, og som med alle de foregående DC-film skrues alt op på max, så kampen om planetens fortsatte eksistens kan begynde.

Hvis nu bare karakterernes motivationer eller udviklingen i Wonder Womans evner havde givet mening. Så havde det været lettere at investere følelser i ramasjangen. Det lykkes filmen med frem til lidt over halvvejen, hvorfra plot må vige for eksplosioner. Filmens adstadige tempo er tilmed overraskende. "Wonder Woman" tager sig god tid til sin fortælling, men uden at komme særlig dybt i skildringen af den halvnaive superhelt, og der er flere scener, der til fordel for filmens fremdrift kunne være kastet til side i klipperummet. Det er ikke lige så rodet som sidste års "Suicide Squad" eller Batman/Superman-film, men beklageligvis i sidste ende lige så intetsigende.

Hvad der begyndte så godt, endte skidt. Efter en fængende første halve time med amazon-action og en fin oprindelseshistorie taber "Wonder Woman" fuldstændig pusten. Slowmotion-inficerede effektbrag er der ellers – som man kunne forvente – rigeligt af. Men hvad der tegnede til at blive en spændende udforskning af moral i mødet mellem gud og menneske, tabes på gulvet i den usammenhængende, overpumpede afslutning. Flosklerne besejrer til slut, hvad der tegnede til at blive et kritisk blik på menneskets skyggesider. Det er så tæt på at være godt og alligevel så langt fra.

Se også: Moovy TV møder Connie Nielsen - Wonder Womans mor!

I anledning af premieren på "Zack Snyder's Justice League" genudgiver Moovy biografanmeldelserne af tidligere DCEU-film. Denne anmeldelse udkom oprindeligt i 2017.

Wonder Woman

Kommentarer

Wonder Woman

  • ★★★★★★3

    Som jeg skrev på Facebook:

    Wonder Woman er satme go', den kan I godt ta' ind og se.

    Måske den bedste live-action DC-film til dato, både DCEU og dem der kom før.

    Zero Cool 1-06-17 00:04

  • 0

    Som jeg skrev på Facebook:

    Jeg tror på dig, Bruno, mere end jeg tror på denne anmeldelse! Især da den har høstet flere gode anmeldelser end dårlige. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den på mandag. 

    Kyllingebenet 1-06-17 00:19

  • ★★★★0

    Jeg tror gerne på Emil og når jeg læser anmeldelsen, bekræfter den blot, hvad denne film ligner. Uinteressant affære. 

    Babo 1-06-17 00:11

  • ★★★★0

    ÆV! Hvor er John Wick 2 anmelderen blevet af? ;-P

    SKAL dog se denne, da jeg så en Fokker E:I-II-III, måske endda IV i CGI form under seneste Trailer(så sjældent nutildags) 

    Gasivodo 1-06-17 05:19

  • ★★★★0

    Jeg tror på dig, Bruno, mere end jeg tror på denne anmeldelse! Især da den har høstet flere gode anmeldelser end dårlige. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den på mandag. 

    De danske anmeldelser er knap så gode. Politiken og ekstra bladet giver 2/6. Berlingske og JB giver 3/6. Og så er der også enkelte 4/6. 

    Babo 1-06-17 09:00

  • 4

    De danske anmeldelser er knap så gode. Politiken og ekstra bladet giver 2/6. Berlingske og JB giver 3/6. Og så er der også enkelte 4/6. 

    Ja, indtil videre ligner fordelingen Alien: Covenant en smule. :)

    evermind 1-06-17 09:45

  • ★★★★0

    Ja, indtil videre ligner fordelingen Alien: Covenant en smule. :)

    Touché :)

    Babo 1-06-17 09:49

  • ★★★★★★1

    De danske anmeldelser er knap så gode. Politiken og ekstra bladet giver 2/6. Berlingske og JB giver 3/6. Og så er der også enkelte 4/6. 

    Så må det være en god film....eller hvordan var det nu???

    T. Nielsen 1-06-17 09:57

  • ★★★★0

    Så må det være en god film....eller hvordan var det nu???

    Vi har haft den før, så du kender svaret. 

    Babo 1-06-17 10:13

  • ★★★★★★1

    Vi har haft den før, så du kender svaret. 

    Nej, det gav ingen mening (hvad svaret så end har været;) Derfor jeg skrev: eller hvordan var det nu det var:)

    Desuden var det kun en stikpille:-P

    T. Nielsen 1-06-17 10:21

  • ★★★★0

    Nej, det gav ingen mening (hvad svaret så end har været;) Derfor jeg skrev: eller hvordan var det nu det var:)

    Desuden var det kun en stikpille:-P

    Så tvivler jeg på, det kan forklares dig det bedre :)

    Babo 1-06-17 10:24

  • ★★★★★★1

    Men så forklar "de andre" det....enlightened us please:-D

    T. Nielsen 1-06-17 10:27

  • 1

    Nåja, men så længe den er bedre end Suicide Skvat, så er der håb forude. 

    Kyllingebenet 1-06-17 12:09

  • ★★★★★★1

    Nåja, men så længe den er bedre end Suicide Skvat, så er der håb forude. 

    Med så slattent et håb at bygge sine forventninger på, så lyder det mere håbløst?

    T. Nielsen 1-06-17 12:33

  • 1

    Nåja, men så længe den er bedre end Suicide Skvat, så er der håb forude. 

    Tror det var den samme anmelder, der gav Suicide Squad 3 stjerner, så hvis du spørger ham, er den sikkert ikke. :P

    Personligt glæder jeg mig stadig voldsomt - ikke mindst i lyset af både den udlandske presses modtagelse og Brunos begejstrede vurdering! Han og jeg deler jo en stor lidenskab på tegneserie-/superhelteområdet, om end jeg er knap så aktiv herinde. :)

    evermind 1-06-17 12:36

  • ★★★★★★2

    Tror det var den samme anmelder, der gav Suicide Squad 3 stjerner, så hvis du spørger ham, er den sikkert ikke. :P

    Jeg nægter at tro på, at WW er under den i niveau!

    T. Nielsen 1-06-17 12:51

  • 0

    Tror det var den samme anmelder, der gav Suicide Squad 3 stjerner

    Shit, hvis man har givet Suicide Skvat 3 stjerner, så mister man da virkelig alt form for troværdighed som anmelder. :-o

    Den film var virkelig til at lukke op og... 

    Kyllingebenet 1-06-17 12:59

  • 0

    Touché :)

    Når alt kommer til alt er anmeldere jo bare mennesker.

    Jeg ser begge film i weekenden og anvender min egen, guddommelige dømmekraft. :) 

    evermind 1-06-17 14:14

  • ★★★★★★1

    En Reddit-bruger tog.. munden fuld.

    Zero Cool 1-06-17 14:30

  • ★★★★★★0

    En Reddit-bruger tog.. munden fuld.

    Det lyder næsten som en vi "kender" :-D

    T. Nielsen 1-06-17 14:40

  • ★★★★★0

    Han sagde ikke hvor meget. Han kan jo tage et halvt gram af sin lort med en pincet og blande den i et eller andet velsmagende og øh ... ja okay, det er stadig pænt ulækkert. 

    Lars! 1-06-17 15:20

  • 0

    Er det nu Davenport der er på spil igen?? 

    Kyllingebenet 1-06-17 15:21

  • 0

    En Reddit-bruger tog.. munden fuld.

    Haha, det kan sgu være farligt med disse "forskudsvurderinger". :-P

    evermind 1-06-17 16:33

  • 0

    Den korte dom herfra efter biografturen i går: Wonder Woman er en fantastisk film - både flot, underholdende, heroisk, sjov og til tider rørende!

    Har sgu lyst til at fare i biografen og se den igen allerede, men i aften bliver det Alien: Covenant. Det koster jo alt sammen. :)

    evermind 4-06-17 14:13

  • ★★★★★★1

    WONDER WOMAN
    $122.5M overseas opening weekend
    $233.0M global opening and total

    Zero Cool 4-06-17 18:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen