Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★★★★0

    Har lige støvsuget en hel skål Maldon salt op. Så nu er konen på ophold i kælderen. Så kan hun lige lære at tænke sig om, et lille døgns tid!

    davenport28-05-23 18:44

  • ★★★★★★1

    Lavede burgere på arbejde i dag. Det har de ikke haft på før, så gæsterne var ret vilde med det. Det var egentlig meget enkelt. Lavede en big tasty dressing, og så var det ellers bare brioiche bolle, salat, bøf, cheddar, Bacon, bløde løg, rødløg, tomat vendt i oregano, og så mere dressing. Og så smed jeg nogle kartofler i friture, pyntet med en dusk bredbladet persille. Det var sgu fint. 

    davenport 1-06-23 17:31

  • ★★★★★★0

    Vi fik lige en lækker simpel morgenmad i dag. Et stykke ristet toast med burgerdressing og hjertesalat på. Og så noget skramlet æg og en håndfuld let stegte asparges. Medium sundt...

    I aften skal vi ud til nogen og grille. Det glæder jeg mig lidt til. Det er 2. fredag i træk med en ud af huset oplevelse, da vi var ude og grille ved Helmer sidste uge. 

    davenport 2-06-23 11:51

  • ★★★★★★0

    Lavede sgu den nemme i dag. Har været på arbejde, så gad ikke lave noget specielt, så købte nogle fiskefileter og hentede 2 bakker fritter ved pizzahomien. Lavede dog selv en tatar sauce til, men det tog minimalt af min energi. Skar i øvrigt også selv en hel citron i skiver. 

    Der er bare et eller andet barndom over fritter udefra. Med ketchup og remoulade... 

    davenport 3-06-23 18:36

  • ★★★★★★0

    Specielt hvis det er de rillede cafeteria-fritter.

    Har fået købt en ny rist til vores grill, så må den hellere bruges. Har vel vrugt den 3 gange på 3 år, men i morgen vil jeg nok grille noget så

    Guldager 3-06-23 19:03

  • ★★0

    Fredag, blev det til en umamiburger til Rammstein koncerten, det var noget LÅRD, den smagte kun af den frygtelige trøffel mayo den var sovset ind i, det er de værste 95,- jeg har punget ud længe.

    Lørdag, bøf af oksefilet, skåret i strimler til tapas med oliven, mexsikansk cheddar, gl knas, stærk hvidløgsost med chili, syltede rødløg og grønne tomater

    Søndag, bragte en langtidsbagt røget landskinke, den fik 10t ved 80C, med flødekartofler. Hit. 

    Mandag, til frokost havde Anita bagt engelske sausage rolls, kødet var rørt på kalv og flæsk og fik en godt omgang løg og salvie, virkeligt lækkert. Hen på eftermiddagen, fik vi en tomatmad på rugbrød med løg, purløg og en god mayo. Aften, rester fra Søndag

    HelmerJ 6-06-23 07:20

  • ★★★★★★0

    Vi skal ud og hente 2 kg. svin i dag, så i aften står den på karbonader og i morgen forloren hare i vildt sovs. 

    davenport 7-06-23 07:41

  • ★★★★★★0

    Nu skal de andre bare hjem fra stranden, så er der 250 gr. karbonader med ærte/gulerodssovs på fløde og hvide kartofler vendt i persille og lurpak ;) 

    davenport 7-06-23 17:31

  • ★★0

    Nu skal de andre bare hjem fra stranden, så er der 250 gr. karbonader med ærte/gulerodssovs på fløde og hvide kartofler vendt i persille og lurpak ;) 

    Håber de blev glade:-D

    Weird_J 7-06-23 20:28

  • ★★★★★★0

    Oh, jo! ;)

    davenport 7-06-23 21:20

  • ★★★★★★0

    Spiste på Århus Streetfood. Jeg fik først en spicy duckburger, men det var noget jams. Købesalat i en købe brioche.

    Så jeg var nødt til at spise fish ´n chips, hvilket så til gengæld var pisse godt. Jeg er stadig mæt... 

    davenport11-06-23 19:00

  • ★★★★★★0

    Har en kylling i ovnen med brun sovs, kartofler og frisk agurkesalat. Vi er kommet helt væk fra at lave madplan og handle en gang i ugen. Det er lidt træls, men jeg synes det er svært her om sommeren, hvor man ikke rigtig ved, om man overhovedet har lyst til mad. 

    Lavede dansk bøf på arbejdet i dag, som gik ret godt. Tror jeg solgte en 15-16 stykker, hvilket er ok. Der gik også en del smørrebrød og kage, så tror der var godt med penge i kassen ved luk. 

    davenport13-06-23 17:39

  • ★★0

    Er ikke så sulten så skal bare have to stk parisertoast fra Steff Houlberg som var på tilbud i coop365 til 10kr, for en pose med to stk.

    Ryder66613-06-23 17:55

  • ★★0

    Mandag

    Indisk kartoffelsalat

    • Kartofler
    • Ærter
    • Gulerødder i fine tern
    • Bladselleri i fine tern

    Snask i foodprocessor

    • Græsk yogurt
    • Mynte
    • Korriander
    • Løg
    • Hvidløg
    • Madras karry, bagt af på en lille pande
    • Spidskommen
    • Knust korriander
    • Sesam frø
    • Cashewnødder

    Serveret med koteletter paneret i knuste flæskesvær

    Tirsdag

    Pizza

    • Dej (Anitas bord, sikkert noget fint)
    • Tomat koncentrat rørt med hvidløg
    • Chorizo
    • Mascapone
    • Mexicansk cheddar
    • Hjemme syltet jalapeno

    Onsdag

    • Flæskesteg
    • Kartofler i airfryer
    • Noget tilbehør...

    HelmerJ14-06-23 07:08

  • ★★★★★★0

    Skar nogle bagekartofler i trekantede fritter og lavede noget kylling i beerbatter. Det blev for så vidt udmærket, men min batter hængte ikke 100% fast på kyllingen. Det gjorde nu ikke så meget, og alle spiste med. Smed alt der mindede om dressinger på bordet i håb om at få tømt lidt ud, men det skete ikke. Undtagen remouladen, og det var den sidste. Vi bruger kun den store fra Gråsten, og jeg nægter at give 36,- for den, når de ind imellem sælger dem for 12,-. Until next time, remu!!

    davenport14-06-23 18:34

  • ★★★★★★0

    Laver lige en "Ryder". 3 pølser med ristet toastbrød og ketchup. (Fik ikke nok aftensmad...) ;) 

    davenport14-06-23 21:54

  • ★★0

    Vend din kylling i mel før du dypper den i dej, og husk at lave løgringe næste gang du sviner med den slags alligevel

    HelmerJ15-06-23 07:12

  • ★★★★★★0

    Ay ay, mon capitain!!

    davenport15-06-23 15:33

  • ★★★★0

    Fik en ordentlig plade saftig helstegt pattegris med slaw, flødekartofler og ekstra kød for 130kr på Copenhell. Så er der noget ved festivalmad!

    dyg15-06-23 17:36

  • ★★★★★★0

    Se Spectral Wound lørdag!

    Jeg har fået en gang cajun. Selleri, peberfrugt, tomat, bønner, chorizo, ris kogt sammen. Cajunkrydderi i også. Sønnike spiste det faktisk - altså efter peberfrugt, bønner og chorizo var sorteret fra - men det var ret krydderiet alligevel.

    Jeg tæskede noget stærkt hot sauce på bagefter også.

    Lækkert, sundt, nemt og billigt 

    Guldager15-06-23 19:00

  • ★★★★0

    Naturligvis skal jeg se dem! I går blev jeg blæst væk af en sindssyg Zeal & Ardor koncert.

    dyg15-06-23 19:12

  • ★★★★★★0

    Madplanen bliver således:

    • I dag: pitabrød med falafel
    • Mandag: Kylling og wokket grønt: spidskål, gulerod, squash i sojasovs
    • Tirsdag: Frisk pasta med en cremet tomatsauce og rigelig med parmesan og friske krydderurter
    • Onsdag: Lasagne
    • Torsdag: Kød, brun sovs, kartofler, chips og sauteret grønt
    • Fredag: Noget posemad fra fryseren til Lauge og Pia - jeg er ikke hjemme
    • Lørdag: Bryllupsmad
    • Søndag: Pizza - alt efter hvordan bryllupsfesten bliver, så måske,måske ikke hjemmelavet.

    Jeg er gået lidt i stå med det kreative, men sommervarme og allergi gør mig ret doven

    Guldager18-06-23 10:21

  • ★★★★★★0

    Det er sgu heller ikke særligt kreativt her. Pølsegryde i går, og en flæskesteg i dag. Jeg synes jeg er for varmetræt, til at rigtig komme i gang. Det er ikke fordi jeg ikke gider, men energien er ikke lige til det. 

    Det er nemmere på arbejde, hvor jeg får penge for det ;)

    davenport19-06-23 19:06

  • ★★★★★★0

    Jeg skal sgu godt nok lige lære ovnen på arbejde at kende. Det er en oversized "almindelig" ovn, med 6 kogeplader i underlige størrelser ovenpå. Havde 4 flæskestege inde i dag, og de så fine ud, men havde sgu en rød kerne, da jeg skar dem. Så det krævede lige lidt skills med at skære fra enderne, bruge en mikroovn, og blaste dem på høj varme. Nu ikke noget jeg går i panik over, det er bare irriterende. Jeg er vant til at arbejde med en dampovn. Det er bare svært at lave mad til mange, når man skal rulle med gammelt udstyr.

    Til aften står den på karbonader, ærter/gulerodssovs og nye kartofler. Det går man sjældent fejl med!

    davenport20-06-23 16:51

  • ★★1

    Denne ulidelige sommervarme har drænet min appetit, så det har bare stået på let kost. I aften bliver det til en pose fuld chili cheese nuggets. Der er 12 stk i posen, lige nok ti at dulme sulten.

    Ryder66622-06-23 21:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen