Nooooo

Ben Affleck vender tilbage som Batman i "The Flash"-filmen
Michael Keaton gør også comeback som nattens ridder i selvsamme film.
Miraklernes tid er ikke forbi: Både Ben Affleck og Michael Keaton har besvaret batsignalet og sagt ja til at gentage deres respektive udgaver af Batman-karakteren i superheltefilmen "The Flash" fra DC's udvidede filmunivers.
Michael Keaton optrådte som den kappeklædte korsfarer i Tim Burtons "Batman" og "Batman vender tilbage" fra hhv. 1989 og 1992, mens Ben Affleck ved tre lejligheder har givet den som den ikoniske superhelt. Det skete i "Batman v Superman: Dawn of Justice" og "Suicide Squad" fra 2016 samt i "Justice League" fra 2017. Derefter lagde Affleck superheltekappen på hylden til fordel for Robert Pattinson i Matt Reeves' kommende "The Batman", der får premiere næste år.
Men nu vender både Affleck og Keaton altså tilbage som Batman i "The Flash" med Ezra Miller i hovedrollen som den lynhurtige superhelt. Han støder angiveligt på forskellige versioner af Batman i de alternative universer, filmen introducerer og udforsker.
"The Flash" får dansk biografpremiere 1. juni 2022, og i instruktørstolen finder vi Andy Muschietti ("It").