"Coming to America 2" skipper også biograferne

Amazon betaler svimlende 800 mio. kroner for at få lov til at udgive filmen på selskabets streamingtjeneste senere i år.

Coronapandemien bliver ved med at terrorisere filmbranchen og gøre livet surt for biografejere over hele kloden – ovenpå de nylige udskydelser af "No Time to Die", "Black Widow" og "Dune" er "Coming to America"-fortsættelsen "Coming 2 America" nu også blevet fjernet fra årets biografkalender.

Men nøjagtigt ligesom "Mulan" og Pixars "Soul" bliver "Coming 2 America" i stedet tilgængelig via streaming.

Oprindeligt var planen, at "Coming 2 America" skulle være landet i biograferne ved juletid i år, og filmen bevarer sin premieredato, men bliver i stedet tilgængelig via Amazons streamingtjeneste: Amazon Prime.

Læs også: Disneys nye strategi: Satser benhårdt på streaming i fremtiden

Ifølge Variety har filmselskabet Paramount og Amazon indgået en aftale, der betyder, at Amazon betaler Paramount hele 125 mio. dollars (knap 800 mio. kroner) for at overtage ejerskabet af filmen. Filmens store stjerne og producer, Eddie Murphy, skal dog stadig give grønt lys til aftalen.

I den oprindelige "Coming to America" spillede Murphy en afrikansk prins, Akeem, som tog til Queens, New York, for at finde en hustru i selskab med sin tro tjener, Semmi (Arsenio Hall).

"Coming to America" blev et verdensomspændende megahit og indtjente knap 300 mio. dollars på verdensplan for godt 30 år siden. Fortsættelsen instrueres af Craig Brewer, som senest instruerede Murphy i Netflix-hittet "Dolemite Is My Name".

Hvis aftalen falder helt på plads, så lander "Coming 2 America" på Amazon Prime den 18. december i år.

Kommentarer

"Coming to America 2" skipper også biograferne

  • 1

    Øv! Havde glædet mig til at se den i biograferne 

    Max R.Albrechtsen14-10-20 18:46

  • 0

    ÆV! 

    Det er lidt at slå på nogen der allerede ligger ned.

    jarlen14-10-20 18:50

  • ★★★★0

    Ny titel; Not Comming to American Multi Cinema (AMC). R.I.P

    Wayne14-10-20 21:07

  • ★★★★1

    Det er da et vanvittigt beløb...det er 1 million brugere mere i et år... 

    Guldager14-10-20 21:11

  • ★★0

    Øv! Havde glædet mig til at se den i biograferne 

    Æh..øh..Hvad er "biografer" for 400!  

    Gasivodo15-10-20 01:03

  • 0

    Måske man alligevel skule prøve det det Amazon noget

    Daxtin15-10-20 10:59

  • 0

    Hvis du har skrald, så tænk på Akeem :) 

    Ronni Pedersen15-10-20 11:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen