J.J. Abrams beklager kommafejl(!) i "Star Wars: The Force Awakens"

Ligesom sine seks forløbere starter J.J. Abrams' "Star Wars: The Force Awakens" med en flyvende intro-tekst, der opdaterer tilskueren omkring universets hændelsesforløb. Og nu indrømmer Abrams, at teksten – gisp! – havde en grel kommafejl!

Tekstens anden paragraf indeholder bl.a. sætningen "[Leia] is desperate to find her brother Luke and gain his help..." ("Leia er desperat efter at finde sin bror og sikre hans hjælp").

Men eftersom der ikke er kommaer rundt om navnet Luke, indikerer det (jvf. de engelske grammatikregler), at navnet er essentielt for sætningen og således ikke kan undværes. Men den eneste grund til, at navnet skulle være essentielt, er, hvis Leia tilfældigvis har flere brødre end Luke.

Fans bør dog ikke sætte næsen op efter endnu en kæmpe twist à la Darth Vaders afsløring i "Star Wars Episode V: Imperiet slår igen", idet Abrams konstaterer, at der altså "blot" er tale om en kommafejl. Må grammatikken være med dig fremover, Abrams!

Kommentarer

J.J. Abrams beklager kommafejl(!) i "Star Wars: The Force Awakens"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen